Billeder og tekster på denne webside er beskyttet under loven om ophavsret.
© 1999-2017 Jørgen Grandt, Århus

Opdateringer
21.12.2016

 

 

GavlMalerieR - 1b
Gadenavne med N til og med Å/Aa


+ mur-, port- og facadekunst, reklamer, street art og alskens andet
i Århus og omegn


Omkørsel til side 1a: gadenavne med A-M
- og med direkte genvej om til Godsbanen

- og til byer uden for Århus: Gavlmalerier 3


Fortsat fra siden om A-M:

 


N.J. Fjords Gade
(dvs. bagsiden af Ingeniørhøjskolen på Dalgas Avenue)

What!? Hejsa, gamle Pac-Man med spøgelse!
   På 3. sal i vinduerne spottede jeg ved et tilfælde denne nostalgiske hyldest til et af de ældste og mest populære computerspil nogensinde.
   Figurerne er skabt af selvklæbende, kulørte og kvadratiske Post-it-labels aka 3M-huskesedler.

 

 


Nordre Ringgade

'Videnskabens Træ', udformet som en eg, ved indgangen til Aarhus  Universitet. Det 25 m² store relief er udført af Olaf Stæhr-Nielsen og skænket af Ny Carlsbergfondet i 1946. Ved træets fod ser vi Universitetets segl med teksten "Solidum petit in profundis" (= søger i dybet den faste grund). De to billeder er fra hhv. 2007 og 2014.

På muren af hovedbygningens aula ud mod Universitestsparken findes dette store, smukke solur fra 1950; foto fra maj 2016:

 

 


Norsgade 2

Hushjørnet Norsgade 2-Anholtsgade 17 i april 2011.
Nogen har nolet Norsgades navneskilt.

 


Ny Munkegade 13

Elise Smiths Skoles gavl i nr. 13, som den så ud den 1.7.2010. Klik her for at besøge skolens hjemmeside.

(Stor ros til skolen for ikke at stave sit navn med et latterligt udansk, men stedse omsiggribende, apostrof-s!)

 


Nørre Allé 25

I Nørre Allé 23K ligger Ungdomskirken - som førhen var Apostolsk Kirke, opført af sin valgmenighed i 1885-86, ombygget og istandsat i 1978-80. Ligeså formentlig i endnu nyere tid.

Det høje maleri af Jesus - eller hvem fyren skal forestille at være - er fra 2015.
   Til venstre for kirken sås denne tapetreklame - eller hvad det er - i december 2016.



Nørre Allé 25

Kirkens Korshærs store genbrugscenter var tidligere Elise Smiths Skole, før denne flyttede til Ny Munkegade. Disse søde mur-friser må da bestemt være fra skolens tid.





Nørre Allé 76

Dette lille malede navn har vist kendt bedre dage. August 2006.

 

2004

Nørre Allé 72

Billedet er malet i 1996 af kunstneren Morten Belvad som en slags selvportræt, hvor han er omgivet af gekkoer, en lille øgleart. Runeteksten siges at betyde "gekkoruger". Morten Belvad døde i 1997, kun 26 år gammel.


2016

Nørre Allé ved nr. 87

Resterne af reklame for vist nok Firestone-dæk - set i februar 2004

 

November 2003

 


 Gavl og mur i Nørregade 6 og 6B ved Nørreport

"Objekt" af Ole Marcussen fra Kunstnersammenslutningen Labyrint. En klassiker som er til at få øje på.
   Baggrunden for kunstværket er en konkurrence udskrevet i 1985-87 om udsmykning af den store gavl; Marcussens forslag vandt 1. præmie. Man forventede det færdiggjort inden jul 1987.
   Stadsarkitektens kontor skrev dengang således i hæftet Labyrint: "Malerens oprindelige inspiration til værket var byens Moder, Århus Å's bugtede forløb ud mod havet. Under bearbejdelsen har motivet dog fået flertydig betydning. Det kan stå for byen, som sprænger sine rammer - for de gamle huse som giver plads til nye beboere med nye tanker - og for meget andet, som det kan fremkalde i beskueren."
 
  (Ser man på såvel nyere som ældre gadekort, vil man straks opdage, at åens forløb dog er helt anderledes og ikke nær så bugtet som på den smukke gavl. Der er ingen som helst lighed mellem 'revnen' og åen!)

August 2011 tog jeg et nyt billede af den karakteristiske gavl:

Træerne er blevet lidt større. Det er vist eneste forskel.

Før muren kom med sit imponerende sorte kunstværk
så der sådan ud den dag, sporvognskørsel hørte
op, på gavlen i Høegh-Guldbergs Gade :

Foto: Per Bech Petersen, 1971 © SULFA.


Forslag


Model

 

Nørrebrogade 8

Butikken hedder ganske enkelt Organized Crime, og sådan er det så. Jeg tog billedet af facaden og navnet i november 2016.

 

Nørrebrogade - forts.

Denne førhen så flotte graffiti eller streetart-dekoration på gavlen som hører til Nørre Boulevard 1 m.fl. fortæller, at her har Århus Kommunes Kursuscenter hjemme. Selvom den aggressive vedbend ihærdigt forsøger at kamuflere navnet, er det alligevel tydeligt - når man ser efter. September 2014.
   Streetarten blev skabt tilbage i 1991 af kunstneren Don Dato. Og disse tre billeder tog jeg i marts 2016:


Nørregade 26

Gavlreklame for "Vores Sted" på ved nr. 26 på hjørnet af Sjællandsgade; 2007.

Marts 2014 fortæller Vivian Bonde,
at Vores Sted tidligere hed Pouls Far. Ved siden af den spøjse børnetegning, som blev malet da Pouls Far åbnede, stod der "Pouls far som dreng".


 

 

December 2008


Ole Rømers Gade 6

Gavlen ved nr. 6. Jeg kalder indtil videre dette forrygende (undskyld!) maleri for Smoking Donald, men hvad hedder det rigtigt? Jeg har et sted set det omtalt som "Arne/Anders And med joint".
   Det pryder prydede indkørslen til baggården i december 2008. Oktober 2009 så samme gavl sådan ud; hvor længe mon og hvorfor? 

Senere fik jeg at vide, at udsmykningen til venstre var lavet af en legendarisk graffitikunster ved navn Dice. Det er vel næppe ham som er ansvarlig for gavlens udseeende i august 2012 ... (nederst th.) 


2014. Hvor er det dog gyseligt grimt!


2009


2012

Ole Rømers Gade 40-42

Glasmosaik ophængt mellem to beboelsesejendomme; set i december 2008.
   Kunstneren er Henrik Andersen, fortæller Vivian Rasmussen, som i 1991 var med i redaktionen af et hæfte med titlen "Århus - grøn by; byøkologiprojekt i Ole Rømers Gade 38-42". Billedet til højre er sakset derfra.

Ole Rømers Gade 61

Jerngården er nu til dags et bofællesskab, hvor det tidligere antagelig var en maskinfabrik eller jernhandel. Foto fra august 2014.

 
 


Paludan-Müllers Vej
Højt oppe på facaden ved nr. 31 ses disse to 'underlige' figurer:


Forklaringen på dem fik jeg i 2014 af ejendomsfunktionær Per Pedersen som meget venligt kunne fortælle følgende:

Det er det gamle logo fra boligforeningen Højbo og forestiller tage/rækkehuse, og det har været på gavlen siden den blev efterisoleret sidst i 90’erne. Logoet sidder flere steder i byen bla. på blokken Randersvej(Illerupvej)/Ringvejen og Paludan Müllers vej/Vestre Ringgade.
Boligforeningen Højbo hed før Andelsboligforeningen for Århus og Omegn, men fik navneskift først i 90’erne og er nu en del af Boligkontoret Århus som består af de tidligere foreninger  Bo 83, Højbo og Vesterbo.

Men se så lige denne altenative stavemåde
for vejens (og digterens) navn:

 


Paradisgade

ved biografen Øst for Paradis ved nr. 7. Kunst, graffiti, reklame - kært barn - set i juni 2005.

2006 ser det ud til at maleriets nederste del
enten er fornyet eller forsøgt ødelagt. 

Men til sidst bliver det åbenbart for meget for nogen,
for en sensommerdag i 2008 ser gavlen sådan ud:

Øv!


Park Allé 2

Minde-relieffet i kobber for Ole Rømer ved indgangen til Århus Rådhustårn og Borgerservice blev afsløret i 1965 og er skabt af billedhuggeren Olaf Stæhr Nielsen. Jeg fotograferede det i foråret 2009.
   Billederne il højre er af rådhusets facade ud mod Park Allé. Det øverste er fra april 2010; men de norske marmorfliser ser lige så hærgede og 'snavsede' ud fire år senere - som det fremgår af nederste billede.



P. Hiort-Lorenzens Vej
ved nr. 6-8

Denne mur med pigtråd kunne godt minde om en miniudgave af den som delte Belin i to. Det er det næppe, men truende ser den ud.

Cykelstien mellem P. Hiort-Lorenzens Vej og Brabrandstien ved Trebroer:
Resterne af kommunens for længst nedlagte 'Modtagestation for farligt affald' ligger stadig som et tungt betondæk, hvorpå der er etableret skaterbane.
   Kanterne af pladsen så i 2016 således ud med sit højst foranderlige graffiti-'dekorationer'.

Se også billed-bladre-galleriet om cykelstien
 

 

 

 

 


Posthussmøgen

På mur- og plankeværkerne i næsten hele smøgens længde har Miss.Tic fra Frankrig i høj grad været på spil, den strik! Denne samling fotos fra september 2008 viser damens små manifesta- og proklamationer;

klik på de små kameraer herunder og sé:


Alle er de en del af Icons for Now-udstillingen.
 


 

 

 

 

 

 

 

Posthussmøgen

Dette maleri kan ses på bagfacaden til Fredens Torv 8. Det er malet af danskeren Faust. Ifølge Politikens kunstanmelder 5.9.2008 kan værket 'fortolkes frit af enhver'; men selv opfatter skribenten det som en savlende vagina med spidse tænder (sic!). Så - hvem ved ...

 
 


Pustervig
H
Hjørnet af Rosensgade

Her er gadens/pladsens navn i sig selv et lille kunstværk,
fremstillet antagelig i kobber. Foto fra august 2014.

 
 

 


Randersvej

I gården bag nr. 35 ligger en stor glarmesterforretning, vist nok en filial af firmaet Aros Glas. De to billeder af logo og signatur set ude fra vejen og inde fra porten tog jeg i september 2014.

På facaden til nr. 77A sider disse to små figurer:


Forklaringen på dem fik jeg i 2014 af ejendomsfunktionær Per Pedersen - og den har jeg gengivet oppe i afsnittet om Paludan-Müllers Vej.

 

 


Rosenkrantzgade

Reklame for ... hed firmaet Carl Sinding? Atlas er også med; set i  i maj 2005.

2011 blev gavlen renset og malet op. Spændende, hvor længe den får lov at se sådan ud. I 2016 var gavlen søreme stadig 'uberørt af menneskehånd'.

I 2016 så gavlen ved husnr. 1B således ud:


September 2008

Graven 15's gavl til Rosenpassagen: En omvendt kvinde som stråler ud fra gavlen. Kunstneren er fra Brasilien og hedder Herbert Baglione.
   Et af mange kunstværker i f.m. Århus Festuge 2008's gadekunst-udstilling Icons for Now.

(Som en service over for ikkeårhusianske gæster på denne webside kan det oplyses, at Graven er et gadenavn. Uden stød på a!)


August 2014


Rosensgade 7

Rosensgade 7: "Man With a Beast" af Stanislaw Wejman - ses i på gavlen af en fløj til Hotel Royal.

 

Rosensgade 16

På facaden oven over forretningen har dette fantastiske fantasivæsen fået sin egen vinduesniche. Det har ikke noget navn, men det er skabt af kunstneren Ginette Wien i 1999.

 

 


Ryesgade 24

I Ryesgade 24 ligger Sankt Knuds Skole og dens skolegårde i september 2010. I september 2010 tog jeg disse fotos af denne facade. Er det eleverne selv eller en voksen kunstner som har lavet de fine figurer?

Th.: Samme facade set i jordhøjde; juni 2013

Forts.
Ved indgangen til skolen i Ryesgade 24 sidder denne læsehest på gavlen. Den er skabt i 2008 af Ginette Wien i samarbejde med skolens elever. Jeg tog billedet i september 2010.

Th.: Gips(?)relieffer på muren i en af skolegårdene.
Dem har Ole Grøn lavet, fortæller Ginette Wien.


På en af skolens facader; juni 2013


Juni 2013

 

Forts.
I en af Sankt Knuds Skoles bagerste baggårde kan man på en af bygningerne fryde sig over Ginette Wiens 'menneskedyr'. Jeg fotograferede dem i august 2014.

Samsøgade 11
ved Sjællandsgade

Den lokale beboerforening har sat sig på denne gavl, og det er jo en god ting at gøre. Så har vi noget opløftende at kigge på. Foto nov. 2016.

 


Skt. Anna Gade 3

Glad gavlmaleri i nr. 3 ved Jægergårdsgade. Pludselig ved nytårstid 2009 var det dér; men hvem lavede det?
   Det gjorde Zumo og Smoke fra kollektivet Byro Detours, fortæller en venlig webgæst tre måneder senere.
Men øv!
Mindre end et år efter at gavlen fik sit fine billede, er malingen allerede begyndt at skalle af. Ærgerligt.

I 2012 forsvinder ikke blot gavlmaleriet helt, men også resten af facadernes puds! Forhåbentlig vender kunstnerne tilbage, når huset er færdigrenoveret. - Men det gjorde de ikke.


Aug. 2012

Ditto

Jan. 2013

[Førhen stavedes Annagade med c: "Sct.", men i vore dage er det med k: "Skt."]

Skt. Anna Gade 34

Den klassiske væg- og murlampe ser man 'alle' steder. Men det glade, fine porcelænsmalede navneskilt er der kun ét af. Billedet tog jeg i januar 2012.
   Læg mærke til at institutionens navn ifølge skiltet staves med 'k' ligesom gadens navn; men på Børnegården Sct. Annas hjemmeside er navnet med 'c'. Hjemmeside.

 


Skt. Lucas Kirkeplads 4

Fotograferet i september 2010. Den hygsomme husnummer-dekoration ved nr. 4 er angiveligt fra omkring 1990 og skabt af en af husets dav. beboere.

 
 


Skt. Olufs Gade

Hvorfor er der dog ingen af byens dygtige street art-kunstnere, fx fra Grisk, som kærligt forgriber sig på denne mur? Så den kunne blive lige så glad, fantasifuld og farvestrålende som malerierne ved Godsbanen, i Anholtsgade og andre steder. Måske endda som nutidig hyldest til den ældgamle kirkegård.


Muren har set sådan ud i flere år, og den er så grusomt gysende grim,
at samtlige guder og djævle må sig forbarme.

 
 



Sankt Pauls Gade

ved indgangen til hus nr. 5 ses denne udsmykning over døren i den lille passage:

Og i Skt. Pauls Gade 31 ligger en børnehave, hvis oprindelige (og stadig officielle?) navn er Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl:

 
 


Mellemspil:

Efter disse Sankt-gader er det på tide med en af mine afsolutte favoritter. Hans Krulls 'Mågekysset'. Se meget mere om dette uforlignelige gavlmaleri på gavlside 1a under Fiskergade.


23.6.2015
 

 

2011


2014


Sigridsvej 46, Brabrand

Små, hygsomme (udskiftelige) malerier på facaderne af Nordgårdhallen - tidligere Nordgårdskolen - på Sigridsvej 46 i Brabrand, dvs. Gellerupparken. Fotos fra oktober 2011. Og fra september 2014.


2011


2014


Silkeborgvej 234, Åbyhøj

Et firma (jeg siger ikke hvilken branche der er tale om) i Åbyhøj på Silkeborgvej 234 markedsfører sig med denne frugtsommelige gavlreklame; sept. 2006.

Måske tog jeg billedet til venstre en dag, hvor forretningen havde lukket. Ikke desto mindre ser gavlen ud som på billedet til højre en hverdag i marts 2009. Hvor er det dog synd at man har hægtet en stofreklame oven på det glade gavlmaleri!
   Firmaet skiftede vist navn fra Gartnergården til Plantagen, men lever det endnu (2014)?


Silkeborgvej 257, Åbyhøj

Ganske kommerciel og uprangende gavlreklame med navn og logo på. Foto fra marts 2009. Silkeborgvej 257 i Åbyhøj.
   Interfloras klassiske bomærke forestiller Hermes, gudernes sendebud, som er på vej med en buket til ... til dig, Min Elskede?

 
 


 

Da gamle huse i Sjællandsgade 8 blev nedrevet i 2011-12, var der i nogen tid fri sigt til dekorationerne på den derved blottede bagside af huset bagved. Billedet er fra august 2012.

 

Sjællandsgade 17A

"Über kunst" står der øverst til venstre skrevet med røgsøjlen fra havfruens læber, mens hun hygger sig med sin langpibe og dens fytobak.
   Det er navnet på et kunstgalleri som holdt til i Ø-gadekvarteret. Den sjove firgur blev lavet i 2005 af fire fra gruppen. Billedet tog jeg i september 2008.

 
 


Sjællandsgade 29:
Se højere oppe under Fænøgade

 

Sjællandsgade 82

Vel ikke ligefrem et gavlmaleri eller facaderelief, men ikke desto mindre en nok så smuk og forgængelig dekoration på en gavl. Maj 2009.

Til højre en anden gavl i Sjællandsgade i november 2012. Ej heller et maleri, men et af naturens egne kunstværker 

 


Intercision
(Juni 2011)
Facade-reliefferne på karreen som består af Skanderborgvej 11-35, Kongsvang Allé 2-8, Rudolph Wulffs Gade 4-26 og Sønderport 1-7.
Klik her og åbn
det eksterne billed-bladre-galleri!
 

 

Juni 2005


Skanderborgvej 39

- på grænsen mellem Århus og Viby ser vi "Billeder til Kongsvang" af Jørgen Jakobsen - malet 1981, frisket op 2003 - på den store mur ved Marselis Boulevard.


Den desværre noget hærgede billedtitel (2011)

Skanderborgvej 156, Viby

Mindesmærke-maleri på fliser eller kakler på den tidligere Kongevej. Fotograferet i december 2011.
   Fortæl mig venligst noget om kunstværket ud over hvad det selv fortæller om schalburgtage, genopbygning og en ørn på et bål ...

 

Skolebakken 5

Endnu en Ceres-reklame - set i 2004; men borte nu.

 
 


Skolegade

Se under Kannikegade

 


Skolegyde

Mindeplade på latin i relief på muren i gården bag Aarhus Katedralskole i anleldning af skolens genopbygning i 1763. Foto fra 2014.

 
 


Skovgaardsgade

Se de mange afsnit om Godsbanen på side 1a

 


Skovvejen 19

Igen igen en af byens gamle Ceres-reklamer. Denne her kunne ses på Skovvejen 19 i oktober 2011.

 

Skovvejen 19B

I gården bag en ny bygning på Skovvejen - på gavlen af forreste bagbygning (husnr. 19B) - findes endnu denne snart usynlige reklame for et foretagende ved navn Handelsgartneriet Sollund. Fotos fra oktober 2011.

Gad vide hvor længe gavlen ved siden af får lov at overleve så blændende hvid og uskyldsren uden graffiti - og tags! Den skriger jo nærmest efter at blive dekoreret med et kunstværk (august 2012):

 


Sonnesgade

Se afsnittene om Godsbanen på side 1a

 

Kunstværkets skaber er Peter Birk fra Galleri Grisk - 2012 og 2014:


Spanien 19B

Området bag nr. 19B i august
2012 og 2014:


- et af områdets mange graffitiorgier skabt af forskellige; 2012. Og 2014:


En eller anden har sværtet Peter Birks navn over ved det flotte
reje(?)maleri; 2012.


2012 - og 2015:


2012

2014

 

 


2012 - og 30.8.2014:

Og allerede 9.9.2014:

Den geniale graffiti og de tåbelige tags' dage i Spanien 19B er desværre nok talte. Men motiverne kan stadig hurtigt ændre sig.


Og igen: Sådan er det vel med det meste! Og for eksempel ikke mindst også med baggårdene i Mejlgade 35-37 som har sine egne
afsnit på denne webside.

Obs!
Hvor intet andet er nævnt, er billederne fra 2012.


2012 - og 30.8.2014:

Og allerede 9.9.2014:


Under den gamle kulbro





Spanien 19 - forts.

Disse 11 optagelser er fra 15.11.2015:



Træet med husene er Peter Birks herlige hyldest til området - og det er påfaldende lig hans maleri på Gudrunsvej 78 (som nu er borte).

 

Måske er de alle væk, når jeg kommer forbi igen om et halvt års tid?
Det var tæt på! Så hærget ser Peter Birks murbillede ud 23.3.2016:
 





 

 








Spanien 19
- forts.

Disse optagelser er fra 9.5. og 8.7.2016:


Helt nyt og endnu ikke helt færdigt maleri af Peter Birk;
men færdigt blev det:


(Naarpiffik er et grønlandsk værested)

 

 

 














- med en bid af Kulbroen


Kulbroen Festival
 




Spanien 19
- et uopslideligt motiv-område, som desværre nu undergår den afvikling som kaldes udvikling ...

Billederne i dette afsnit er fra september 2016





     
 


Store Torv


3D-lysshow på Hotel Royals facade i Århus Festuge 2011.
Videofilmet med håndholdt lommekamera Canon Ixus 990;
klik her!
 

 
 


Studsgade 17
nr. 17 - ved hjørnet af Paradisgade:

Juli 2016

 


Sydhavnsgade

2 x street art fastholdt af John E. Nielsen i marts 2008.
Tak for billederne.

Er der mon andre århusianske gadenavneskilte med røde bogstaver end ovenstående? Hvilke? Nå, sådan! Det er tilsyneladende gaderne i havneområdet som er skrevet med rødt.


Sølystgade 30

Beboernes Hus har adresse i nr. 30. Dette billede er taget i oktober 1987, samme år som det forrygende flotte kunstværk blev udført af Hans Krull sammen med et undervisningshold af voksne kursister.

 

September 2006


August 2014

Sølystgade 30

Helt nyt (i august 2006) facademaleri på Beboernes Hus. Det er lavet af fem unge kunstnere fra kollektivet Galleri Überkunst.
   Maj 2009 eksisterer det heldigvis stadig 


2009

- det gør det også i august 2014.


Maj 2009


August 2014


September 2006


August 2014

Sølystgade 30 forts.

  Murmalerier ved haven foran beboerhuset. Herunder ser vi så at udsmykningen af muren ikke er statisk. Disse to 'halve' murbilleder herunder er taget i maj 2009:



August ...

... 2014

Begge fotos: August 2014

Sølystgade 30 forts.

Da jeg næste gang (i november 2016) kom forbi, havde både malerierne og Beboernes Hus-bygningen skiftet udseende!


2006

Sølystgade 34

Den såkaldte Fredsgavl er malet af Thomas Kruse i 1985.


2009

2014


2009


Søndergade

Tv.: Arrene efter reklame for Jydsk Brand Forsikring set ved Salling i maj 2004 - og i dag vist til dels tildækket af husnr. 15's nye skikkelse.

Th.: Søndergade i 1970 med gavlreklame for ... hvad? Et forsikringsselskab eller -? Foto: Per Bech Petersen, © SULFA i København


En grim facade i 2007


Søndre Ringgade

I nr. 35 ligger det jyske domicil for hjælpeorganisationen Børnenes Kontor; dem med de fleste af Århus' pølsevogne, ja, men naturligt nok mest kendt for det humanitære arbejde.


En neutral facade i 2014


Søren Frichs Vej 36-42, Åbyhøj


En ukendt regnbue på Frichsvej-hegnet kort før Ringgaden;
december 2014.

Den såkaldte erhvervspark Frichsparken besøgte jeg i maj 2012.

De to enorme portrætter er påfaldende ens, måske fordi de er et spejlbillede af hinanden. It Takes Two / To Make One. Værket er skabt af den tyske kunstner ECB/Hendrik Beikirch.
   Den tidligere lokomotiv- og maskinfabrik Frichs' bygninger blev for nogle år siden overtaget af byggematadoren Olav de Linde. Mon det er ham og hans tvillingebror Mogens de Linde som portrætterne skal forestille eller symbolisere?

Forts.

Dette store, sprudlende gavlmaleri i bunden af Frichsparken er skabt af samtids- og billedkunstneren, 'muralisten' Anders Reventlov Larsen i marts 2012. Her kan du se de officielle billeder af dets tilblivelse. Det hævdes at være et af Århus' største udendørs malerier; det har ingen titel.

Forts.
Naboen til farveorgiet ovenover ser sådan ud i maj 2012. De douce tromboner pryder indgangen til en afdeling af Den Jyske Opera - i Frichsparken.

 


Teatergaden

På hver side af hovedindgangen til Århus Teater er der en lille dør ind til teatret. Måske nødudgange? Ude fra ser de sådan ud i juli 2007.

Se også afsnittet om Århus Teater længere nede


Teatertorvet
med det lille Rosenteatret; set i april 2009. Websted: http://www.rosenteatret.dk/

I august 2012 ser facaderne desværre sådan ud:

Mere street-art end denne rose-roset kan det da dårligt blive! Den har i årevis ligget i asfalten uden for teatret. Hvad er dens historie? (Foto fra okt. 2016)


Billedet viser den lange mur på Telefontorvet som blev revet ned omkr. 2002 - desværre et års tid før min interesse for gavl- og facademalerier blev født. Derfor nåede jeg ikke selv at fotografere disse "Historiebilleder" som blev lavet i 1986 af Thomas Kruse og 25 deltagere i et ungdomsprojekt.
   Hvis ejeren af disse tre billeder vil håndhæve sin selvfølgelige ophavsret, fjerner jeg dem naturligvis straks.


1986


O. 1990

 


Thorvaldsensgade

Vist nok her i 2014 blev der anbragt en lille beton(?)-pullert ved den gamle Museumsbroen. Var den lille lfyr mon dekoreret forinden, eller blev den malet efter opstillingen? Jeg fotograferede den sidst i september:

Lur mig, om ikke det er selvsamme kunstner som har dekoreret en kasse og et par kabelskabe i selvsamme gade (set 2014 og -15):

 


Thunøgade 2A
Legepladsen Børnenes Jord i Thunøgade 2 besøgte jeg
i november 2012 og i august 2014:


2012 og 2014

 


 

Læg mærke til de to skilte med gadens navn.
   Mange århusianske gadenavneskilte findes ofte både med metalbogstaver i relief og i en malet udgave med 'flade' bogstaver.

Thunøgade

ved Norsgade - omkring 1985? Gavlen er i dag efter sigende til dels dækket af en ny mur foran parkeringspladsen.

 

1987

Thunøgade / Sjællandsgade 50

Denne gavl vender ud mod Thunøgade, men huset har adressen Sjællandsgade 50. Gavlen har haft flere udseender og formål i tidens løb.
   Det store maleri tv. er fotograferet i oktober 1987, men hvem var kunstneren? På billedet th. har vi gavlen i dag (= 2009/2014).
   I januar 2006 brugte gruppen
Galleri Überkunst gavlen til eksperimentale videoprojiceringer i døgnets mørke timer. Læs mere om det her.
   November 2016 hang denne historie midlertidigt ned ad gavlen. Ikke så tosset!


2009
Kig op!

Tilst Skolevej, Tilst

Billeder af gavlkunst i Langkærparken ses på side 1a - under L som i Langkærparken.

Kig op!
 


Toldbodgade 5

"Møde Stedet" (læs: Mødestedet) i nr. 5 er opsamlingssted for daginstitutionen, hvis fulde navn er Mødestedet Børnehaven Ajstrup Gl. Skole. August 2014.

Læg mærke til den totalt tankeløse og tåbelige måde hvorpå der er anbragt en billboard-plakat på muren, hvis bund rager ned over noget af gadenavneskiltet.

 

 

 

 



Tordenskjoldsgade

 

I portgennemgangen ved Tordenskjoldsgade 31 kan man i oktober 2015 se disse futuristiske streetart-billeder på væggene. I al fald nogle af dem - måske dem alle - er skabt af den dygtige Peter Birk, hvis kunst er rigt repræsenteret her på siden.




Tordenskjoldsgade / Otte Ruds Gade

 

 

altan.dk's mildt sagt iøjnefaldende arbejdscontainer, som for nogle måneder siden kunne ses i Horsensgade, befandt sig i oktober 2015 ved ejendommen på hjørnet af Otte Ruds Gade og Tordenskjoldsgade.


 

 


Trøjborgvej 76

"Falling graffiti writer" kaldes dette gavlmaleri i nr. 76 af Victor Ash. Også det er et bidrag til Icons for Now-udstillingen i 2008.
 

Et stykke derfra - der hvor nuværende nr. 8A, B, C m.fl. - blev opført for få år siden, kastede en poetisk sjæl sig over resterne af en mur fra den forrige bygning. Det kom der denne tankevækkende tekst ud af:


Set og fastholdt 8.6.2009

 

 

 


Valdemarsgade

Bag den forhenværende Valdemarsgades Skole (nr. 18) ligger en fordybning langs en lav bygning. Her ses stadig denne ældre sag af et murmaleri af [hvem?]

 

Valdemarsgade og Gebaursgade, ved stien ned mod Sonnesgade, har der tilsyneladende engang været en børnehave - i en bygning som f.t. er under renovering (forår 2009).
   Nogle af de finurlige murmalerier er mere eller mindre endnu i live:
 

Men i maj 2010 er det ved at være slut for good:

Valdemarsgade 54A

'Århus er en træt gammel elefant'. Sådan lyder proklamationen på dette herlige maleri udført i 2007 af Kristian Nordentoft og Magnus Damgaard fra kunsterkollektivet Perspektivbanden. Det findes på den sidste gavl i gaden nær ved banegraven.

Men øv! Forår 2010 opdager man pludselig hvor skammeligt elefanten er blevet slagtet af tre store altaner med tilhørende glasdøre.


Vester Allé 6

Juhl-Sørensens pianoforretning i nr. 6 - set i februar 2004. Også denne reklame er nu skjult af en stor ny bygning. Websted: http://www.piano.dk/


Juni 2005

Vester Allé 8

Oktober 2011: Benene var først udstillet på Sculpture by the Sea 2011, men da de blev trætte af, at webmaster kildede dem under fødderne, blev de flyttet ind til byen og lidt højere op på forsiden af huset, hvor åbenbart "Ældre Sagen" (= ikke min stavemåde!) har deres Århus-afdeling. Dér hang de ud over altanen i alt for kort tid. Hvor mon de nu hænger?


Vestergade 7

Relevant reklame for Nej til atomkraft. Den har siddet på den blottede gavl ud mod Emil Vetts Passage siden 1976. Designet af Anne Lund og Søren Lisberg, og heldigvis stadig holdt ved lige. Juni 2009

http://www.aakb.bib.dk/lokhist/aarhleks/r00523.htm


Maj 2005
Forts.

Men pludselig greb den infantile sport "at kaste en pose maling op ad en mur" om sig. Blandt andet med det formål at ødelægge andres værker.
   Billedet til venstre tog jeg i maj 2011. Kort tid efter blev svineriet fjernet, men allerede i oktober 2011 så det endnu værre ud!


Oktober 2011


Forts.

For gud ved hvilken gang sætter man stillads op i efteråret 2015 for at fjerne hærværksgraffiti og opkastede malerklatter. Desværre er det nok naivt at tro, at ødelæggelserne ikke vil gentage sig.

 

 

Både badgen og væggen udenom blev renset, renoveret shinet op. Så den 26.10.2015 kunne begge dele fremtræde næsten som nye.

    


Vestergade 29

I Århus Kunstakademis gård kunne man den 1.7.2010 betragte dette tankevækkende 3D-kunstværk af et læs affald som vælder ud fra en mur. For det er vel ikke en kæmpestøvsuger som er i færd med at sluge det?
   Værket er if. Stiftstidende skabt af Lena Bendt som afgangsopgave fra Kunstakademiet.

Kunst forgår, men kreativitet består. Nedenstående noget tvetydige opfordring sås samme sted på samme mur i juni 2011:


Næsten færdigt; 12.6.2015

Vestergade 37,
ved hjørnet af Møllegade


Vestergade 37
Kirkens Korshærs genbrugsbutik. Foto fra august 2014.


Vestergade-gavlen mod Møllegade blev i sommeren 2015 smukt dekoreret af street art-kunstneren Peter Birk:

Det færdige resultat 27.6.2015


27.6.2015

Vestergade 43

Romantikken blomstrer og danser i dette vist nok ret nye maleri på portvæggen i nr. 43. Juni 2011.

Vestergade 49

Til venstre og til højre øverst:
Hvilken sammenhæng der er - hvis den findes - mellem disse to malerier på hver sin side af portgennemgangen i nr. 49 vil jeg overlade til dig at fortolke, kære webgæst!
   I juni 2011 er de begge malerier tilsyneladende intakte.

 

Intakte og uberørt af tags-freaks og andre vandaler kan man ikke ligefrem påstå at billederne er et års tid senere! De to nederste fotos er taget i august 2012.

Vestergade 50

Foto fra 3.3.2016. Kunstner?

 

September 2008

Vestergade 53

i september 2008 og juni 2011. For ikke så længe siden fik det gamle hus denne flotte gavl. Det er gruppen Byro Detours som er ansvarlig for den velkomne forskønnelse.

Men heller ikke denne flotte lagkagehus-agtige gavl fik lov at overleve uden indblanding fra mennesker som åbenbart keder sig gudsjammerligt! I august 2012 og i juni 2013 ser der sådan ud:


Nu med lort

Do.

Men hærværk og vejrlig slog det flotte billede ihjel - indtil det genopstod i ny skikkelse i starten af 2015, denne gang skabt af Peter Birk fra Grisk


Juni 2011 - nu med tags

Vestergade 55-57

I portgennemgangen i denne kommunale administrationsbygning kunne man i 2008 se dette glade vægmaleri. Nogen signatur var desværre ikke synlig. Er det der endnu?

Næ. I 2010 er det væk. Ærgerligt!

 

Vestergade 67-69

Denne virkelig smalle gavl og -reklame er så høj, at jeg har lagt billedet ned. Klik på det og rejs det op. Har der engang været en cykelforretning lige i nærheden? (Foto fra 2008)

  Til venstre: Maj 2011. Til højre: Juni 2013 

 
 


Vestre Ringgade
hjørnet af Fuglebakkevej


Boligforeningen Højbo. Dens logo ses også på hhv. Paludan-Müllers Vej og Randersvej. Læs beskrivelsen på førstnævnte.

 


Åboulevarden

Én gavl, to annoncer: Mogens de Linde og Birger Jönsson - set i 2005.

 

Århus Rådhus, Rådhuspladsen

November 2010: Det ene af rådhusets to våbenskjolde med indbygget byvåben foran indgangen - og med korrekt måde at stave byens navn på, både før og efter borgmesteren påduttede os et ekstra bogstav.
   Skjoldene blev pillet ned den 31.12.2010, selv om Århus med Å naturligvis stadig er korrekt ifølge Dansk Sprognævn.

På websiden om Århus kontra Aarhus kan du se de to skjoldes grinagtige 'opdatering' i januar 2012:
  
Århus stavet med Aa, men med bolle-å'et tydeligt indenunder!


 

Lidt af loftet i tearets store sal:

Århus Teater

På tympanonet (dvs. 'trekanten') over indgangen til teatret i Teatergaden ved Bispetorvet malede Hans Tegner omkr. 1900 disse festlige figurer fra Holbergs "Maskerade". Frisen fremstillede Tegner i Kähler-keramik.
   Det eventyrlige væsen med flagermusvingerne på toppen er udført af K. Hansen Reistrup.

Billeder af loftet i teatrets Store Sal
 

 

Der er flere! Men hvor?


Er der mon et stort, flot gavlmaleri på vej her på Åboulevarden i anledning af åens frilægning og Mølleparkens renovering? Man håber det!
(Sept. 2008)

Håbet bar ikke frugt. Vel blev gavlen shinet op, og vel er fuglen malet på muren, men de pæne bogstaver er nogle løse der blot er skruet på.
(Dec. 2008)
Øv! Fuglen er påklistret; den er alligevel ikke påmalet gavlen!
(Maj 2009)


Det havde ellers været flot med en gavl som f.eks. denne
med Kristian Seidels 'Den blå dame' på Hostrupsvej i Hillerød nær Milnersvej:


 

Tak til Rolf David Jensen for
de to tilsendte fotos.

 

 

 

Andre slags gavle
- i Århus:

 
Rigtig mange gavle har tydelige ar efter forgangne tiders kunst eller reklamer som nu er næsten helt væk - som fx her i Klostergade ...  
... og den midterste af disse på Skovvangsvej.  
Vel er det ikke malerier der pryder disse gavle på henholdsvis Klostertorv og i Hedemannsgade, men udsmykninger er det da.
Ej heller denne gavl på Vester Allé. Set igen i sommeren 2010.  
Er klatterne på denne gavl i Grønnegade (2008) mon farveprøver som den nærliggende maling- og tapetforretning har kastet op som en service over for svagtseeende kunder?
 

[Egentlig havde jeg bestemt mig for ikke at vise billeder af de mange billedtomme gavle, som nogle mennesker finder morskab i at slynge en pose maling op ad. Men ingen undtagelse uden regler: billedet her er en enlig svale. Og et års tid senere er gavlen renset og malet op på ny.
   For så atter senere - igen, igen - at blive svinet til! En besynderlig fritidsinteresse ...]

 

 


HOP OP TIL TOP!
 


Læs også artiklen i Politikens "iByen" 9.3.2007 om gavlmalerier i Århus, hvor
journalisten flittigt citerer fra min samling - uden at omtale den direkte ...!



Link til Århus-forsiden

Link til byens skøre/skægge skilte og fatale/fantasifulde facader

 

 

Genvej til forreste forside


Tæller for hele webstedet

© 1999-2017 Jørgen Grandt, Århus