© 1999-2024 Jørgen Grandt, Århus

Opdateret
6.10.2023




 

 

Græsvænget
- lokalvejen mellem Bremensgade 47-73 og Trægården 2-28

 

Juni 2023 fortæller en venlig beboer bl.a., at
"K
ommunen har bevilliget en posefuld penge, som bruges på at renovere begge gårde*) totalt. Alt er ved at være på plads. I dag bliver der plantet småplanter, græs kommer snart, og så skal det gro til før gårdene åbner. Det bliver til august - dele af gårdene måske før, vil jeg gætte på. Der er blevet lavet småbakker - desværre med plastikbelægninger i blå farver. Der er blevet lavet bede, nye skraldeskure, plantet nye træer og buske, lavet asfalterede småveje, legepladser, hyggerum, indlagt vand og meget andet."
*)
dvs. området på hver side af blokken Trægården
Tak for orienteringen!


Renovering og nyanlæg af Græsvænget griber om sig i 2023:


30.8.2023 - set mod Breslaugade og med
de nye 'bagsidealtaner' i Bremensgade ...


De første fem billeder er taget

30.8.2023; de sidste tre 10.9.2023.

Disse fire fotos har

en venlig person taget

5.7.2023 til Facebook, og

nu er de her if. aftale.

Disse fire fotos

fra 2.3.2023

er modtaget fra

Erik Steffensen.


Renoveringen er i gang! Og de nye altaner er på plads.
Foto: Niels Rydahl, 1.4.2023

 


Maj 2003
 

Vildt fugleliv i Græsvængets hængepil:
Spurvehøgen og dens unger er foreviget af Susan Smith i 2008

 


 

Før-fotos fra fortiden
- i ukronologisk orden:

Dette sort-hvide billede er taget af Valborg Christensen en diset vinterdag omkring 1945 fra altanen på 1. tv. i Trægården nr. 2. Den lange karré til højre er bagsiden af Nyrnberggårdens Bremensgade-blok.

NB: Den mørke stribe, som anes bag hængepilen, tværs hen over den snedækkede græsplæne imellem boligblokkene, er ikke en sti.
   Det er sneen der er smeltet dér på grund af de underliggende centralvarmerør, der udgår fra fyrkælderen i Trægården.

Se websiden om det gamle fyr og dets endeligt i kælderen under Trægården 16.

 

 


Tv.: Fætter Svend tog 1960 dette billede af tørrepladsen oppe fra Finn Testmanns altan i Bremensgade 51.
   Her ser vi bl.a. de tre åbninger i kælderhalsen som var ligesådan de fem andre steder i karreen: Fra højre er der en sortmalet dør ind til kældergangen, i midten en sort dør ind til beboertoilettet, og til venstre åbningen uden dør ind til rummet med to rækker skraldebøtter af jern på stativer.

Th.: Farvebilledet er et scannet diasfoto, som jeg tog i 1960 hen over samme tørreplads i Græsvænget som det sort-hvide foto, men her set fra 1. sal i Bremensgade 55, dvs. diagonalt modsat det sort-hvide foto fra 1945. Altanfacaden er m.a.o. Trægårdens solside.

Apropos kældernedgange:

Regnvandopsamling efter skybrud i juli 2011; foto: SS

I begge ender af Græsvænget bliver der i 2014 opsat et gedigent balusterhegn med aflåst port og låge, fordi der skal etableres 'øer' med affaldscontainere i hver ende af lokalvejen. Og så fælder man bl.a. det smukke japansk kirsebærtræ. Fotos: SS

 


Omkr. 1962 +/-

Bagerst ses bl.a. Evy Nielsen, Marianne, Connie, Jill, Flemming Poulsen og Jan Hemmingsen; i midten bl.a. Merete og Svend.

Se Connies klassebilleder mv. fra Østrigsgades Skole. Klik her!


Omkr. 1954: Jette, Eva, Connie

Disse to billeder er fra Connie Nielsen, nu Risgaard


Og se også specialsiden med billeder af børn i Nyrnberggården. Klik her!
 

Bremensgade-blokken set fra sydenden af Trægården, hen over Græsvænget, en sommerdag i 1950. Læg bl.a. mærke til slagskyggerne af de to høje skorstene som indtil for få år siden sad på tagryggen i Trægården.
   Den hvide cirkel? Jo, dér boede webmaster såmænd de første 22 år af sit liv - i Bremensgade 55, 1. tv. Og det var fra denne gårdside-altan ud mod Græsvænget, at jeg som 14-årig hoppede ned i gården, stæsede rundt om huset, sprang op ad trappen og ringede på. Goddag!
   Min stakkels mor blev temmelig forskrækket, for hun troede jo, jeg sad inde i soveværelset og læste i en bog, hehe.
[Billedet tilhører Jørgen Even Hansen]

Sådan ser der ud i dag [2007]
Disse soveværelsesaltaner hører til Bremensgade 53-55 og er fotograferet af Susan i foråret 2007. Det var fra den gamle åbne altan (altså fra forgængeren til den lukkede) i midten - 1. sal tv. i nr. 55 - at jeg engang sprang ned i gården.  

 

  Klik her - og læs om hvad der (måske) skete inde imellem buskene!

  Og klik her - hvis du vil genopfriske mindet om Inspektør Petersen!

 


Fætter Svend i færd med at slå sin egen rekord i
Græsvænget Rundt anno 1955

Mere stiligt gik det for sig, når
Kjeld Even Hansen, Trægården 26, tog af sted på
sin imponerende flotte Mobylette med nummerplade og det hele.
Her er han i Græsvænget i begyndelsen af 1950'erne:

 

Græsvænget som vi husker det (i august 1984). Med den frostsprængte asfalt, og jernstakittet som skraldebilen havde stødt imod utallige gange - før vi fik det fjernet for good i 1985. - Billedet viser den modsatte ende af Græsvænget end fotoet af cykelrytteren.

I Græsvænget bag Bremensgade 57-59 holdt beboerne et af de første lokale loppemarkeder en sommerdag i 1999. Ved siden af den strikkende Susan står et par af Postvæsnets gamle sorteringsreoler til julekort. Nu står begge reoler i et sommerhus i Viby J.

Legepladsen i den anden ende af Græsvænget - altså modsat tørrepladsen - blev anlagt 1934. Omkring 1945-50 så sandkassen ud som herover og -under. Billederne er taget oppe fra 3. sal i Trægården 26.
   På bræddebordet legede vi 'bordkonge', og på jorden uden om spillede vi 'land' med spejderdolke og lommeknive.
 

Noget af legepladsen i Græsvænget o. 1955. Herover set fra altanen i Trægården 26, 3. tv. - og til højre set fra naboens altan


Til venstre uden for indgangen til legepladsen (set inde fra legepladsen) har vi den gamle telefonboks. Den så sådan ud:

I den kunne man, som alternativ til 10-ørerne, ganske gratis ringe op ved at bruge skinnen fra et gammeldags chartek af den slags med 'metalben' til to huller!



Den mere officielle bruganvisning så således ud!


Hvilket eldorado for to- og firebenede legebørn i mange aldre! Græsvænget ved Breslaugade, maj 2007.
(I 2014 skal der etableres en 'affalds-ø' af containere her i vildnisset.)

Samme sted på fortovet i Breslaugade og med Trægården som baggrund, ser vi
her Ebbe Even Hansen præsentere sin nye cykel en forårsdag midt i 1940'erne:

 


Renset og nymalet skilt fra o. 2005

De to første billeder herunder tog jeg i sommeren 1984. Så sent som i 1990 så den uinspirerende legeplads stadig sådan ud. Der var næsten aldrig legende unger på pladsen i modsætning til for 40 år siden, da vi ikke var bedre vant.
   Billedet yderst til højre er fra 2003. Da så der sådan ud. Med betonkransen omkring sandkassen foret og beklædt med træplader. Og med de gamle bænk malet i forsk. farver.

 

Marts 2014 har vi legepladsen sådan i lav forårssol set af Susans kamera:


Den 'nye' beskyttende træbeklædning af betonringen har allerede kendt bedre dage



1956: Karin, Jytte, Tonni, Tommy og Kirsten ter sig på tørrepladsen.
Foto: Annelise Pedersen (nu Andersen)

Herover er vi tilbage i 1995: Fastelavn for ejendommens nu til dags relativt få børn - set fra en altan i Trægården 6. Og jo, det er den daværende formand som skridter pladsen af iført tidstypisk rød Gerry-dunjakke og sorte Levi's 501, Jaco-form-sko, en kasket fra Søværnet og et lille Casio-kamera ... Ha! :-) Foto: Susan Smith.
 


2009: Fjorten år senere så tøndeslagningen sådan ud oppe fra samme altan
- og fra samme fotografs nyeste kamera.

Fastelavn i Græsvænget 2009
fotograferet af Doris Mikkelsen:

 



 

Hverdagens helte i det nye årtusind:


Torsten Lindgren 2005 (SS)


Sonny 2005 (SS)

Sonny 2008 (SS)

For gud ved hvilken gang skal Nyrnberggården have nye vaskemaskiner. Susan har igen bevæget sig ud på altanen med skudklart kamera; maj 2008


En af ejendommens stoltheder: den gedigne traktor til helårsbrug, set i 2007

 

1984: Trægårdens side af Græsvænget set mod Breslaugade. Kældernedgangen i forgrunden fører ned til fyrkælderen:



Bagsiden af Trægården har hele tre kældernedgange ud mod Græsvænet. Her ser vi den som fører ned til fyrkælderen - med 'koks-låget' forrest. Foto: SS, 2007

Natte- og katteidyl i Græsvænget 1986:


1984:
Hæmningsløs beskæring af træer og buske. Og så endda lige uden for formandens vinduer, øv!

Billedet til venstre er taget oppe fra vinduet med petroleumslampen; 1984.

Næsten samme motiv, men taget henne fra indkørslen ved Breslaugade; 1984.

 

Men i 1985 fik vi som nævnt længere oppe både i Græsvænget og i Trægården omsider fjernet det meste af jernstakittet rundt om græsplæner, legepladser, tørrepladser og beplantninger. Stakittet som indhegnede de græsplæner der for 50 år siden udelukkende var til pynt og aldrig måtte betrædes - ifølge den 'søde' inspektør Petersen!


Det gamle redskabsskur, juni 2007. (SS)
 

Og på disse to billeder fra 1998 ser man beboerne i færd med selv at plante blomster. Inspektør Petersen må vist vende sig i sin grav over al denne anarkistiske aktivitet!



Skurets sidste suk ...
I oktober 2008 forsvandt den gamle traktorgarage fra tørrepladsen for evigt
- som det fremgår her af Doris' og Susans 'overvågningsoptagelser':

 


 

Tak til Jørgen Even Hansen og Susan Smith (SS) m.fl. for lån af billeder.
 

Genvej til Bremensgade 47-73
Genvej til Trægården 2-28
Genvej til
Nyrnberggade 16-42

Genvej til forsiden af alle Amager-siderne


 

 

Til forreste forside


Tæller for hele webstedet

© 1999-2024 Jørgen Grandt, Århus