© 1999-2024 Jørgen Grandt, Århus

Opdateret
2016

 


Amagerboden
i Bremensgade 6 ved familien Keil

 


Fru Keil foran forretningen i Bremensgade 6 anno 1946. Skiltet over døren er skabt af teatermaler Max Hansen.
"Dette er butik nr. 3", fortæller Toni Keil. "Den er udvidet med et vinduesparti, som min far sikkert har købt billigt."

 



Antagelig begyndelsen af 1930'erne.
Den første butik var mere eller mindre et åbent halvtag, der blev lukket om aftenen, fortæller Toni Keil. På billedet ses hans mor.


Snapshot af fru Keil i 'halvtagsbutikken' i beg. af 30'erne.


Butik nr. to fik facade og to vinduer - engang i 30'erne.


Foto fra ca. 1945
Hr. og fru Keil i haven bag forretningen. "Der ser ud til at være købt rigeligt ind af kartofler."
   Lysthuset bagerst var fyldt med kaniner som Toni Keil passede og fodrede med rester af grønt fra butikken.


1946.
Fru Keil bag disken med den gedigne Vistoft-vægt. På hylderne til venstre skimtes flasker med eddike. Var det frugtsaft der var i de mange flasker til højre?


1946.
Fru Keil vander stiklinger. Billedet er formodentlig taget næsten samtidig med billedet øverst på siden.
   Læg mærke til hjørnet af Holmbladsgade-Cumberlandsgade. Helt i baggrunden anes en fabriksbygning fra 1939 ovre på Prags Boulevard. Den fik i 1987 ny facade og er derfor ikke umiddelbart genkendelig på Keils billede.


Omkring 1965.
Endnu fandtes både slikbutikken Rødhætte og slagter Balleby i den lave bygning som lå i Bremensgade 2-4. Uden for billedet var der desuden legetøjsbutik og postindleveringssted; tidligere også Mogensens cykelforretning Bremen.


Foto fra o. 1966.
Butikkerne i basarbygningen er lukket. Toni Keil fortæller om Amagerboden: "Den nye og endelige butik, nr. 4 i rækken, blev fremstillet af oregonfyr som havde været emballagen fra de første jetjagere der kom til Danmark i 50'erne.
   Butikken blev samlet i haven bagved, og i løbet af én lang weekend blev den gamle butik revet ned og den nye samlet og stillet op."


1970'erne.
Amagerboden var still going strong i ca. 10 år efter at de små bygninger og butikker i Bremensgade og Holmbladsgade forsvandt for at give plads til den nye beboelsesejendom i 1968.

 

Arildskov-tegning fra 1944 og jubilæumsplatte fra 1964

 


1964: Fra venstre ses fru Keil,
en kunde, hr. Keil og en kunde


30.6.1964: Foto taget på 25-års-jubilæumsdagen



1978 er Amagerboden borte og huset solgt til nye beboere

 


Stor tak til Toni Keil for lån af billederne på denne webside.


Genvej til websiden om Bremensgade

Genvej til Amager-forsiden

 

Til forreste forside


Tæller for hele webstedet

 

© 1999-2024 Jørgen Grandt, Århus