Billeder og tekster på denne webside er beskyttet af
loven om ophavsret.
© 1999-2017 Jørgen Grandt, Århus

Opdateret
2016

 

 

Derfor blev disse skole-websider skabt!

 

Obs! Denne webside er en del af 'Min udgave af Historien om Østrigsgades Skole'


 

 
Min interesse for Østrigsgades Skole
opstår en dag i august 1949. Nemlig den dag da jeg begynder i 1.B sammen med 33 andre drenge, og vi får Ove Steenbuch-Jensen som klasselærer. Da jeg slutter min skolegang otte år senere er det stadig med Steenbuch som kaptajn. Fra første til sidste klasse har 13 af os drenge fulgtes ad i alle årene.
   I 1957 forsvinder vi næsten alle for hinanden. 46 år senere - i 2003 - mødes seks af os igen, dér hvor det hele begyndte.
   Denne del af mine ude- og hjemmesider om Østrigsgades Skole skyldes dels en gammel lyst til kontakt med de 12 andre 'drenge'. Dels nogle gamle diffuse ideer om på en eller anden måde at hylde vores klasselærer. Begge dele er her på disse sider forsøgt kombineret med tilbageblik og erindrings-billeder om selve skolen og bidder af dens historie.

Research
Da jeg i 1999 begynder at lave de første hjemme-
sider om Amager, er det fra starten meningen at de ikke mindst skal handle om min skole, min lærer og mine klassekammerater. Senere griber mit websted voldsomt om sig, kan man vist roligt sige.
   I efteråret 2001 får jeg via Sundby Lokalarkiv forbindelse med Bjarne W. Hansen. Han har udgivet sine erindringer om Steenbuch-Jensen og om skolen i en publikation fra arkivet. Bjarne er syv år ældre end mig, og han gik i den klasse (fra 1942) der var den første, som Steenbuch blev klasselærer for. Bjarne boede som barn i samme ejendom som mig, så også derfor ville vi have haft meget at fortælle og spørge hinanden om, trods aldersforskellen, når vi mødtes. Det når vi desværre ikke. Bjarne Walther Hansen er syg, og han dør i 2003.
   December 2001 får jeg pludselig en e-mail fra min fhv. klassekammerat Poul Erik Jensen, der har set de skolebilleder som jeg har lagt ud på internettet. Poul Erik og jeg skriver og ringer sammen adskillige gange, og snart får også han lyst til at gense de andre fra klassen - hvis vi ellers kan finde dem. Men kun et par når vi umiddelbart frem til via internettet.

Hjælpen er nær!

En dag i foråret 2002 tager jeg firetoget til hovedstaden og går næsten ærbødigt ind i min gamle skole, mere end en menneskealder efter at jeg gik ud af den.
   Jeg banker på skolebetjentens dør og fortæller ham mit ærinde. Den flinker mand tager sig straks tid til at vise mig rundt i samtlige lokaler på både den store og den lille skole! Og jeg får lov at kigge i skolens gamle arkivrum, hvis indhold - herre jemini! - mest af alt ligner noget fra en væltet container på Christiania. Men dér lykkes det mig heldigvis at finde en stabel gamle årsprotokoller, og de otte sider fra min egen klasses protokol får jeg lov at tage kopier af. Dét hjælper selvfølgelig enormt!
   Nu ved jeg nemlig hvornår, mine klassekammerater er født. Så herefter kan jeg henvende mig til Folkeregistret og mod behørig gebyrbetaling få oplyst den nuværende adresse på mange af de gamle elever. Endelig kan jeg gå i gang med at kontakte de kammerater, som jeg gik i klasse med i otte år - plus nogle af dem som gik ud før mig. Det viser sig imidlertid at de ikke alle har lyst til gensyn med fortiden, og sådan er det så. Fem af dem er desværre allerede døde for mange år siden.
   Skolebetjenten - som i parentes bemærket senere blev pedel og nu er teknisk ejendomsleder (samme job, nye titler) - fortæller, at jeg er den tredje i rækken af tidligere elever som i nyere tid har beskæftiget sig seriøst med skolens historie. De to andre er førnævnte Bjarne W. Hansen (født 1935) og Frede Norbrink (født 1947).

Flere (web)sider af samme sag
Sideløbende med at mine websider vokser i antal og omfang, opretter Poul Erik Jensen i foråret 2003 - først sekunderet og senere vist nok afløst af en hyperaktiv dame - også en hjemmeside om skolen. Den giver han navnet skolekammeraten.dk, og han gør den 'lukket' for andre end registrerede brugere. Som om der er tale om statshemmeligheder. Man skal have password for at se webstedets billeder og tekster med mere!
   PEJ bliver således den fjerde og hidtil mest nidnidkære indsamler af for- og nutidige rariteter om Østrigsgades Skole. Måske bliver han også den
 

 
sidste af vores art, for et år senere afhenter Københavns Stadsarkiv de resterende få arkivalier, som i det lille mørke rum i kælderen overlevede skiftende administratorers slatne forhold til det historiske materiale.
   I marts 2004 bliver den nuv. skoleinspektør (skoleleder) ansat. Kort efter får skolen omsider selv en brugbar hjemmeside, efter at den forrige har været ubrugelig og ude af drift i flere år. Men allerede fire år senere - i efteråret 2008 - lukker skolen hjemmesiden pga. den politisk bestemte sammenlægning med Sundpark Skole; men det er en anden grum historie.

Gamle Elevers Aften
Ved den førhen hæderkronede årlige komsammen ved navn Gamle Elevers Aften i pigernes gymnastiksal i aulaen (hvis store festsal i stueetagen i mellemtiden er bygget om til en flot idrætssal) ses vi så i september 2003. For første gang i 46 år. Seks af os 13 fra de otte skoleår plus to som vi gik i klasse med nogle af årene. Det bliver en rigtig rar oplevelse, og vi aftaler at gøre mødet til en årlig tradition.
   Nogen tid efter finder jeg frem til et par mere som deltager i Gamle Elevers Aften 2004. To mere i 2005 og en til i 2006.
   Men vore dages udgave af det årlige gensynsarrangement lever i sandhed ned til sit navn som elevernes og ikke skolens aften! Således forstået, at de ganske få lærere som er til stede gør hvad de kan, men bortset fra salg af øl, kaffe og kage og en improviseret rundvisning virker Gamle Elevers Aften nu til dags som noget der blot skal overstås.
   Skolen har i nyere tid en næsten demonstrativt manglende interesse i at se og samle sine gamle elever i modsætning til for 30-40 år siden. Skoleinspektøren eller -lederen er ikke engang selv med hvert år.
   Ved arrangementet i 2003 er der cirka 35 deltagere. I årene efter vokser antallet til godt 100 takket være kampagner på "skolekammeraten", men fra 2007 skrumper det igen til det halve eller mindre. Det er tydeligt for enhver at de seneste års svigtende deltagerantal skyldes en udbredt skuffelse over aftenens forudsigelige indhold og manglende program.

Endelig fuldtallige - sådan da!
I november 2008 bliver jeg kontaktet af en lege-kammerat, som jeg ikke har set siden 1950. Lis bor i Californien, og da jeg ved fra Folkeregistret at den 13. og sidste af 'mine drenge' emigrerede til USA 1967, spørger jeg min nye kontakt, om hun mon kan finde ham over there. Efter et større detektivarbejde lykkes det hende. Bravo og tak!
   Oppe i Idaho bor Jørgen Jessen Møller den dag i dag med sin familie. Han er glad for at være blevet fundet, fortæller han mig i en meget positiv tilbagemelding.
   Omsider har vi så fået tjek på hinanden, resten af os prægtige drenge, som Steenbuch-Jensen kaldte os for 50 år siden. Endelig kan jeg fjerne den efterlysning, som har siddet på hjemmesiden ude i Cyberspace i årevis.
   To af os er døde, javel, og to har hidtil ikke reageret på kontaktforsøg. Men vi andre ni er mere eller mindre stadig intakte: Erik, Finn, Jan, 2 x Jørgen, Per, Poul Erik, Tonny og Vagn.
   Af os i alt 11 resterende af de oprindeligt 13 der gik i klasse sammen i årene 1949-57, og som endnu betræder denne jord, bor hveranden stadig på Amager.

(Århus, april 2009)

Fortsættelse ...
Februar 2010 bliver jeg via Facebook kontaktet af Carlo, som var min klassekammerat fra 1. til 8. klasse. Det griber om sig!


 

PS!
De klassekammerater som vi desværre aldrig ser mere er blandt andre Eluf Hansen, Flemming Holm, John Damgård, Johnny Pedersen, Jørn Meyer-Jensen, Mogens Hansen, René Nielsen og Åge Jensen.
 

 

 

Genvej til billeder fra skolens Gamle Elevers Aften

Genvej til skoleforsiden

 

 

Til forreste forside


Tæller for hele webstedet

 

© 1999-2017 Jørgen Grandt, Århus