Sankt Lukas Kirke
Skt. Lucas Kirkeplads 1, 8000
Århus C
8.4.2010 - set fra N.J.
Fjordsgades Skole
Lukaskirken er vores lokale vartegn
som vækker os hver morgen. Den stilrene
nyklassicistiske kirke har kunnet ses og høres viden om i og
uden for sognet, siden
den blev indviet 14. marts 1926. Grundstenen blev
lagt 11. september 1921. 19. juni 1964 blev der af kirken udtaget en sten som blev grundsten
i
Langenæskirken.
Som Lukaskirken er barn af Paulskirken, er
Langenæs barn af Lukas:
Bryder du dig om
fællessang - og om at
synge ikke mindst nye højskolesange -
kan webmaster
anbefale kirkens jævnlige sangaftner i sognehuset.
Følg med i kirkens kalender.
Forsangeren og pianisten / 5.12.2022
Det store, smukke maleri sidder på
væggen i sognehusets 'sangsal'. Det er
malet af Jan Balling i 2000 og blev købt, da
bygningen stod færdig det år.
Efter sigende har maleriet ikke nogen titel, men nogle kalder det
'Opstandelse', andre 'Madonna'.
|
|
5.12.2022 - men vi synger i sognehuset ...
14.3.2016
fejrede kirken 90-års-dag med 90 meters
festligt udendørs kagebord.
Det lokkede man
med i lang tid - både før og efter ...
:-)
|
Kirkens navn(e)
Først i 2005 får kirken sit officielle navn,
meddeler dens kirkeblad nr. 4 (1. december 2005 -
28. februar 2006): Den hedder nu Sankt Lukas Kirke - med forkortelsen
Skt.
Lukas Kirke. Altså med k'er og ikke med c'er. Men gud(erne) må vide hvorfor man ikke skriver
"Sankt" helt ud i stedet for at forkorte det til
"Skt." I forkortelsen sparer man jo kun én karakter:
der er fem karakterer i "Sankt" og fire i "Skt." Nogen mener nok at "Sankt" på tryk virker for
helligt. At det ser 'pænere' ud med "Skt." Eller
skyldes det mon er en tanketom tradition?
Godt! Fra 1. marts 2006
indfører man så alligevel det uforkortede navn i
kirkebladets nye layout. Til gengæld staver man nu
pludselig "kirke" med lille: Sankt Lukas
kirke,
selvom vi lige har fået at vide den hed Kirke!
Er det mon atter grafikerne som vinder over os
sprogtosser?
Og for at det ikke skal
være løgn, så står der stadig Sct.
Lukas Kirke - med c og forkortet -
på gadeskiltet uden for indgangen til
krypten. I hvert fald i februar 2007;
klik
her. Læg i øvrigt mærke til
at den officielle adresse er med c: "Skt. Lucas
Kirkeplads". Det kan man ikke bare lige
lave om, thi sådan staves pladsen ifølge
kommunen, postvæsnet og Krak.
I kirkens barndom så den og
Ingerslevs Boulevard således ud:
1924 |
1926 |
1927 |
Og set oppefra i retning af
Viby (1924) |
Billeder fra en rundvisning i
august 2005 ved
kirkebogsførende sognepræst Henrik Em.
Hansen:
Et par tidligere numre af kirkebladet på
papir +
det allersidste
(før den digitale og trendy tidsalder
desværre tog over):
Kirkens hjemmeside hedder
http://www.sktlukaskirke.dk/
og
er vistnok (det må man da håbe) stadig under
konstruktion i 2008. Blandt andet mangler webstedet en
kontakt-rubrik; det er ikke muligt at
kontakte kirken pr. e-mail!
2016: Der er sket meget, siden jeg skrev
ovenstående for år tilbage. Fx kan
kirkekontoret nu kontaktes via
sanktlukas.sognaarhus@km.dk
Fin lille korkoncert i
kirken den 14.12.2009 med det 16 mand
(sorry!) store kvindekor
Guess What plus dirigent/pianist. Tak for den. Men -
ærlig talt: Hvorfor varede den kun en
lille times tid, og hvorfor havde koret
'lokket' med fællessange? Siger og skriver én fællessang forsøgte den dygtige korleder at
sætte i gang, en sang som ikke et øje
kendte ud over koret selv og et par
pårørende. De tre strofer i "Away in a Manger"
blev til en sød
lille intern hygge-gospel på Frederiksbjerg i
december. Men I synger godt, kor. God jul!
Konfirmationshold anno
1933 - cirka
(Billedet tilhører Willy Johannsen)
Konfirmationshold anno 1949 - cirka
(Billedet tilhører Egon Ludvig Pedersen)
Konfirmander og
konfirmandinder var tydeligvis opdelt hver for sig
dengang.
Eller hur?
Er det stadig sådan i vore dage?
September 2007
Nå, i oktober 1951 har der vist 'sneget' sig et par
drenge med:
Pastor Bjergved med sit sidste efterårshold.
(Billedet tilhører Lilly Grumstrup)
Sangaften
i Sognehuset 11.2.2016 - og 10.11.2016
Vi sang fællessang med udgangspunkt i de
ifølge DR bedste danske sange - med kirkens
kompetente organist ved klaveret. En herlig
aften. Den officielle hitliste ses til
højre.
Et par dage efter skrev jeg sådan på min Facebook-profil:
'Den
bedste sang' subsidiært de 50 bedste danske
sange - dét må vist tages med mere end ét
gran(dt) salt!
Vel er de fleste på listen herlige sange, men hvor er alle dem som
mangler? Og da kun ca. 2500 har stemt, er
det selvsagt store ord at kalde dem de 50
bedste, ligefrem. Så hellere 'de 50 for
tiden mest populære'.
Eksempelvis blev den fine "Gi' os lyset tilbage" angiveligt via
Facebook og sms-kæder tæppebombet ind på
listens 3.-plads af hundredvis af fhv.
efterskoleelever, der havde råhygget sig med
ordlyden og den nemme melodi i et år;
hvilket også fremgår direkte af teksten ...
Men okay. Fint nok trods alt.
https://www.youtube.com/watch?v=E7xek3WgdcQ
|
Vi sang dem med X ud for |
plus tre-fire mere |
Marts 2016, før de smukke træer atter får blade og 'lys'
og kastanjer
Se også websiden om
Ingerslevs Boulevard
8.7.2004
Katolsk-Apostolsk Kirke
(ikke på selve Frederiksbjerg - men næsten)
2004: Hvad foregår der
egentlig - hvis noget - i Katolsk-Apostolsk Kirke
fra 1893 på Frederiks Allé. Den flotte bygning har i
årevis set ud til at være tom og forladt. Måske er
'tomheden' blot et skalkeskjul for spændende ting i
mørke og dølgsmål ...? Nej! Det er
faktisk seriøse ting der foregår derinde:
Fortsættes
|
Immanuelskirken
På hjørnet af
Hedemannsgade og Trepkasgade ligger
baptisternes Immanuels Kirke
fra 1912.
Dens lidet informative hjemmeside
har adressen
http://www.immanuelaros.dk/
Fortsættes
|
Snart kommer også denne kirke med ...
2004
|
2006
|
Sankt Pauls Kirke-
nedefra, oppefra og bagfra
2000 |
Indtil videre må man 'nøjes' Sankt
Pauls Kirkes egen hjemmeside:
http://www.sctpauls.dk
|