© 1999-2024 Jørgen Grandt, Århus

Opdatering
2022

 


 

Amagers gamle Biograph-Theatre
inklusive Christianshavns



Det ældste billede af Aladdin Teatrets facade som det endnu er lykkedes mig at finde.
Det er fra 1925, to år efter at biografen åbnede. Billedet er taget af Peter Elfelt,
og Københavns Museum har i 2016 frigivet det som 'Public Domain'.
Læs om filmen "Ulvemiraklet" længere nede.

Aladdin Teatret

havde til huse på Amagerbrogade 29 - over for Amager Boulevard i Arbejdernes Andels-Boligforenings store ejendom. Biografen åbnede 19.10.1923 da huset var færdigbygget, og den lukkede 31.3.1971. Huset blev stående. Det gik med Aladdin som med næsten alle andre nedlagte biografer: den blev lavet om til supermarked. Der var 834 pladser i Aladdin.

Den sidste film, som Aladdin viste, var 'Den store flugt' [The Great Escape; 1963]

 

 

 

Aladdin Teatrets avisannonce i Politiken fredag d. 19. oktober 1923. I biografens første leveår var alle film selvsagt stumfilm.

 



13.8.1933. Foto: Erik Johansen, copyright: SULFA
 


Dette fine billede må være fra 1932-33, for filmen havde danmarkspremiere 3.10.1932.
   På forstørrelsen kan man lige akkurat ane billetlugerne bag den venstre murpille, og nogle plakater til højre.
Billedet tilhører Sundby Lokalhistoriske Forening.

Cirka 1938 -

Jeg håber, jeg en dag finder billeder af biografsalen, billetlugerne, udhængsskabene, lærredet og fortæppet mv.


- og 1965.
Foto: Torben Liebst


Ca. 1975 +/-. Tak for tilsendt billede.


1.5.2002: Også Brugsen har ligget her, efter at biografen drejede nøglen om.

Selve biografbygningen med foyer, sal og operatørrum lå -

- og ligger - klemt inde i gården mellem de fire ejendomme. Desværre altså nu som supermarked.
Fotos: Maiken Forland, 2003.


Billetter fra 30'erne og 40'erne og måske endnu ældre.

I Aladdin oplevede jeg verdens uhyggeligste film! Den var forbudt for børn under 16 år, og jeg så den før jeg fyldte 13. En sen aften - alene - i 1955.
  Den hed
'Xperiment Q' - og jeg løb hele vejen hjem bagefter. Da jeg tredive år senere fandt filmprogrammet i et antikvariat, turde jeg dårligt nok åbne det!

Set mod bagenden af biografen, dvs. mod Holmbladsvænge; april 2016

Set mod biografens forende, dvs. mod Amagerbrogade, april 2016.

 
Pierre Hansens fotos fra sommer 2016

 
Ditto


Den ultimative historie om en uhyggelig oplevelse i Aladdin er beskrevet i Amager Bladet.
For dem som har nerver til det. Et klik her vil åbne en vis avisside fra 2007 i pdf-format.
Nu er De advaret!



Filmen "Ulvemiraklet" (som annonceres på billedet øverst) har følgende lokalhistorie:

7.9.1925 havde den franske film 'Ulvemiraklet' danmarkspremiere i Palads Teatret inde i byen.
   5.10.1925 kom filmen til Amager og fik sin premiere nr. to i Aladdin Teatret. Som det ses af de to annoncer, forsøgte man virkelig at gøre reklame for den imponerende Storfilm i 9 Akter, som der stod over indgangen til biografen.
   Men ak! Allerede tre dage senere, blev filmen taget af plakaten, og en ny film blev vist i stedet.
   (En venlig dame på Facebook hjalp mig med at tyde filmens titel på det gamle fotografi.)

 

 

Min Farfar, Farmor og Farbror var i biffen i Aladdin den 17. maj 1942 for at se Edvard Persson. Disse tre billetter sad stadig under svederemmen i Farfars bowlerhat, da jeg arvede den tyve år efter hin biograftur.

 

 


Amager Bio

lå på Amagerbrogade 123, midt imellem Øresundsvej og Middelgrundsvej. I dens indgangsparti havde øens berømte Café de Paris (og senere Bon Esperance) haft til huse. Amager Bio eksisterede fra 1.11.1940 til 27.4.1986, de første 22 år ejet af Dansk Skolescene. Den genopstod, efter at have stået tom i 11 år, i februar 1997 som koncert- og kulturhus. Webadressen er http://www.amagerbio.dk/

I 1978 blev den store biografsal delt i to mindre sale, hvorefter biffen - indtil den otte år senere lukkede for bestandig som biograf - hed
Amager Bio 1 & 2. De sidste to film, som 1 & 2 viste, var hhv. 'Frygtens pyramide' [Young Sherlock Holmes; 1985] og den danske 'Take It Easy' [1986]
 

 

Det hører med til historien om etableringen af Amager Bio, at ganske vist er fredag d. 1. november 1940 den officielle åbningsdato, men det var vel at mærke alene for et særligt indbudt celebert publikum bestående af leverandører, politikere, annoncører og andet godtfolk. Almindeligt dødelige dagligdags biografgængere måtte altså styre spændingen og utålmodigheden til lørdag den 2. november.

 


Grundplan og priser fra 50'erne.


Samme sted 60 år senere!
Man genkender de tre trin i foyeren og ind- og udgangene til salen. Obs! Da spillestedet var biograf, var der ingen balkon. Kun operatørrum - se billederne længere nede ...


Hvadøhh ... skal vi snuppe fem på tiende midt for til klokken 9?
Amager Bio Forever

(klik på linket og læs det gribende erindringsbillede)
 


Husrækken på Amagerbrogade i 1928. Den senere indgang til biografen lå lige neden for den store gavl.


1933. Udsnit af et Erik Johansen-billede. Huset i midten er genkendeligt, og præcis hvor der står 'Billard' blev indgangen til biografen anbragt i 1940.


Dette og det næste rastede avisudklip er desværre de hidtil 'bedste' billeder af biografens indgangsparti -

- som lå til højre for kiosken og Freddy Hansens radioforretning.


1.2.2002: Pludselig er hele indgangen til min gamle bif borte. Man kan lige akkurat ane en bid af selve salens blåmalede bygning bag den lille skorsten til højre.

1.2.2002 - biobagsiden ud mod Strickersvej

1.9.2002
Det nye hus er allerede ved at skyde op hvor biografens tidligere indgang lå.

15.5.2003: Klar til indflytning. Betonsk luksus har afsløst biografens indgangsparti.

1.9.2002:
Bygningen med selve salen og operatørrum er stadig intakt - i al fald udvendig ...
... som det også fremgår af Fl. Lamberths stemningsbillede af Strickersvej fra 2010:

 

 
 

Fotos af Amager Bio fra 'gamle dage' modtages til låns med begærlighed!



 


 

Tak til Christian Nygaard Pedersen som 5.6.2000 tog dette måske sidste foto af den tidligere biograffacade, før alt blev revet ned.
  Huset bag basarbygningen indeholdt i mange år bl.a. kontor for Dansk Skolescene som husets og biografens ejer, skuespilleren Alfred Wilken, også var tilknyttet.

Tolv år tidligere, i 1988, tog Bjørn Funch dette billede af den tidligere indgang til biografen - på et tidspunkt hvor en masse mennesker på forskellig vis protesterede imod planerne om at indrette et Netto-marked i vores gamle biograf:

 

I januar 2015 fortæller en dame i en lokalhistorisk gruppe på Facebook følgende pudsige erindring om priserne i Amager Bio, da hun var ca. 12 år omkring 1947:
   "
Jeg kan huske, at man kunne få billetter til søndag eftermiddag til 45 øre. De skulle købes om onsdagen og kun til 1. og 2. række."

 

Den gamle og i høj grad forhenværende biograf i vore dage -
fotograferet af Susan Smith i september 2009:


Set fra Øresundsvej Skole

Indgang til oplevelser - i dag

På vej ind

Forhal eller foyer

Garderobe og indgang til sal

Scene

Bagerst - modsat scene

Bar på nybygget balkon *)


*) Hvor stammer selve baren/bardisken fra? Er den blot bygget i 1930'er-stil, eller har den tidligere stået i en anden biograffoyer eller etablissement? Svaret blæser stadig i vinden ...



Amager Bladets omtale af arrangementet

1. november 2010 fyldte Amager Bio 70 år. Desværre ikke som biograf, men alligevel.
   Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv havde i den anledning arrangeret foredrag og filmforevisning ved henholdsvis undertegnede webmaster og filmen 'Sommerglæder' som var den film biografen åbnede med i 1940.
   Flemming Lamberth fra SULFA filmede foredraget, og det kom der denne sammenklippede firedelte film ud af. I 12 min. kan man se en gammel mand stå på scenen og fortælle nostalgi foran publikum i Amager Bio med sit manus og en håbløs håndholdt mikrofon 31. okt. 2010:

> Videooptagelse <

70-års-arrangementet 31.10.2010
fotograferet af Flemming Lamberth og Dines Bogø:


Indgang fra Øresundsvej

Formand Melskens sælger billetter(!)

Den 'omvendte' foyer

Kig ind

Kig ud

DB og JG mødes

Aage Lundvalds filmprogrammer ...

... i diasshow.

Foredrag foran filmprogrammer

Ditto

'Sommerglæder' vises

Efter filmen.
*)

*)
Den noble, siddende herre længst til venstre er den nu alt for tidligt afdøde Jesper Klein, som bl.a. var bestyrelsesmedlem i Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv - og som jeg heldigvis i tide nåede at få en lille snak med hin aften i foyeren.
(Sept. 2011)


Læg mærke til totalbillederne af baren: Den oprindelige indgang fra Amagerbrogade via forhallen til biograffoyeren var helt ude i hjørnet til højre for baren. I dag er indgangen i den modsatte ende. Bag døren på hver side af baren var der i sin tid hhv. herre- og dametoilet.
   Midt i foyeren, på tværs, var der et trin op til næste niveau, for at gulvet kunne flugte med gulvet i salen. Det er der stadig.


Notits i Amager Bladet efter arrangementet. Foto: Ole Winther.

 

 


Merry Teatret

Det første Merry (fra 1906) hed Sønderbros Biografteater og lå på Amagerbrogade 180 (nu 102) - dvs. på det venstre hjørne af Amagerbrogade og daværende Islandsgade, nu Lærdalsgade. En kilde vil vide, at biografen ofte blev kaldt Nørregaards Biograf, fordi bevillingshaveren var direktør Nørregaard (evt. Nørgaard).
   Allerede 1908 flyttede biografen hen til det tilsvarende hjørne af Tingvej, hvor den fik adressen Amagerbrogade 90, og hvor den i 1918 skiftede navn til Merry Teatret. 2008 fortæller Grethe Østbirk, at Merry i 1930'erne i folkemunde (også) blev kaldt Loppen ligesom den gamle Kastrup Biograf.
   1933 døde direktør Nørregaard, og bevillingen blev overtaget af Else Sandberg f. Frölich og gift med instruktøren A.W. Sandberg.

Herover: Den allersidste avisannonce om 'det gamle Merrys' sidste forestilling. 12/9-40.


 

Til højre: Den allerførste avisannonce om 'det ny Merrys' første forestilling. 13/9-40.

12.9.1940 åbnede et nyt, stort Merry på den anden side af Tingvej med indgang fra og adresse på Amagerbrogade 84; selve salen lå langs med Tingvej.

Sidste film, som 'gamle' Merry viste indtil 12.9.1940, var 'Blondie redder pelsen' [Blondie on a Budget; 1940].

I midten af 40'erne blev Else Sandbergs søn Henrik Sandberg ansat som inspektør i Merry, og fra 1963 og indtil biografen lukkede, var han direktør. Det samme var Henrik Sandberg desuden for Dansk-Svensk Film og Merry Film.
   30. november 1975 lukkede og slukkede man så fremviserne og filmtemplet for sidste gang. Hvorefter discountbutikken ALDI flyttede ind i salen og åbnede et supermarked 1.5.1980*). Merrys forhal og foyer blev omdannet til restaurant og skiftende diskoteker.

Biografens sidste film, da 'nye' Merry lukkede 30.11.1975, var den første Merry-produktion 'Soldaterkammerater' fra 1958 - og der var gratis adgang, indtil salen var fuld!

*) Jeg har tidligere skrevet her, at discountkæden ALDI etablerede sig på Tingvej i 1977. Det gjorde jeg, fordi jeg troede, Tingvej-afdelingen var den første i landet. Men ifølge en oplysning fra firmaets arkiv i 2014, var det altså den 1.5.1980, at butikken på Tingvej åbnede.
   'Dansk Handelsblad' kan oplyse, at den første ALDI i Danmark åbnede i Greve Strand syd for København den 3. november 1977. Så det.

På en direkte forespørgsel til discountkæden ALDI den 27.7.2017 - fordi forskellige rygter har verseret - svarer butikskæden desværre bekræftende, at den gamle biografbygning nu skal nedrives! I stedet vil husets/grundens ejer opføre en større etagebygning med lejligheder og en ny ALDI-butik i stueetagen. Ovenikøbet er det vist alle bygningerne på hjørnet af Amagerbrogade-Tingvej, som nu skal rives ned; følg med i lokalplanen for området ...


Grundplan (minus balkon) over Merry Teatret o. 1950

 

 


- med en bid af indgangen til Merry, juni 1969. Erik Johansen tog billedet som i dag tilhører lokalarkivet
 


Billede fra 1940 af Merry nr. to. Huset her på hjørnet er for længst revet ned og erstattet med en stor moderne bygning.

Man skimter indgangen til Merry nr. tre midt i billedet og dens gavlreklame bagved.
Foto: Erik Overgaard, o. 1958.

Salen strakte sig ned ad Tingvej og ligger der endnu. I forgængeren på hjørnet til venstre kom der en legetøjsforretning, ser man.

Forfatteren Mogens Lorentzens lyriske hyldest til 'Det nye Merry' ved indvielsen den 12. september 1940:


I vore dage er den gamle biografsal en del af en Aldi-forretning (Amagers første af slagsen fra ca. 1978). Her igen set fra Amagerbrogade -

- og her set fra Tingvej i december 2002.

Og den modsatte side - den der vender mod nord - set fra en baggård i Kurlandsgade 2005 -

- hvor der stadig findes den trappe som førte op til opsynsmandens bolig. Operatørrummet havde indgang fra Tingvej.

Vis-a-vis Sundby Kirke var den åbne indgang til billetluger og foyer.
Foto: Hans Krog, 2002.

Et fint fotografi fra o. 1960 af sporvognen ved stoppestedet ud for Merry.

      


August 1933 [EJ]

Der er 37 år imellem de to næste billeder som er taget fra næsten præcis samme sted på Amagerbrogade ...


Maj 1970 [EJ] - og juli 2007

 


Atlantic Bio

Atlantic åbnede 9.2.1941, og dens sidste forestilling fandt sted 21.9.1976. Da var det for evigt slut med stinkbomber, vækkeure og andre populære/irriterende 'morsomheder' under sene aftenforestillinger og midnattere.

De sidste film, som biografen spillede, før den lukkede, var 'Du er toppen, professor' [What's Up, Doc?; 1972] og 'Øst for paradis' [East of Eden'; 1955]

   (I denne biograf-sammenhæng hører Christianshavn og dermed Atlantic Bio med til Amager. Om bydelen i øvrigt reelt gør det, skal der ikke tages stilling til her; men sagkundskaben omtaler bydelen som en halvø på det nordligste Amager.)

Avisannoncer fra dagene før den store dag.
(Det er ikke en fejl i gengivelsen; annoncerne var trykt på skrå for at skabe blikfang(

Atlantic på Christianshavn - Amager eller ej - hørte i høj grad med til de biografer, som mange mennesker i Sundbyøster og -vester frekventerede for halvtreds år siden, når man ville være sikker på ramasjang. Actionfilm fandtes også dengang, men da hed de spændingsfilm.
   De tre billeder herunder er vist fra midten af 60'erne.

Flere fotos modtages med
kærlig-/begærlighed


Tre sider fra "B&O-Nyt", 1942
(tak til Mikael Christensen)


1969. Og den danske titel var altså "Dr. Zivago".
 


Tak for tilsendte avisfoto fra 1980

Tak til F. Bang for dette fine biograffacadefoto fra 1967.

 


Bergthora Teatret

lå på Islands Brygge - i Isafjordsgade 9-11 imellem Bergthorasgade og Gunløgsgade - fra 4.4.(?)1927 til 31.12.1964. En kilde vil vide, at biografen lukkede allerede 30.12.1963; men ifølge Biografmuseet var det i 1964.

Biografens første forestilling var "Faust" [Faust: Eine deutsche Volkssage; 1926]. Filmen, som vistes de sidste dage, Bergthora eksisterede, var ... (?) Fortæl mig det gerne.


Foto 1 og 2 tilhører "islands brygges lokalhistoriske arkiv"

2

Biografen set i retning mod Njalsgade.

Nu til dags består husrækken af nogle voluminøse betonbørger.
Foto: Eyvind Fledelius, 2004.
Dette billede fra o. 1951

er med tak modtaget fra Jens V. Olsen som tog det fra sin altan i Bergthorasgade 12 på 4. sal.

Postkort fra gamle dage ... - modtaget fra Kurt Nielsen.
   

Flere billeder søges!

 

Amager Center Bio 1-2-3

Se under Merry 1-2-3 ...!



Merry 1-2-3

14.10.1975 indviedes Amager Centret i Reberbanegade / Brysselgade / Ålandsgade. Og samtidig åbnede denne moderne tresals-biograf. 
   I 1978 kom der ny ejer, og bifferne blev døbt om til
Amager Center Bio 1-2-3. Det hed de indtil den definitive lukning 30.12.1990. Noget af tiden var der samarbejde mellem denne tre-i-en-biograf og de to i Amager Bio.

De sidste film, som blev vist i forbindelse med de små biffers ophør, var hhv. "Ford Fairlane - rock 'n' roll detektiv" [The Adventures of Ford Fairlane; 1990] - "Sidste udkald" [Total Recall; 1990] og "Stella" [1990].


Reberbanegade, til venstre for Amager Centrets indgang, bag glasdørene midt i billedet her - dér lå på begge sider af mellemgangen biografen med de tre sale.
Foto: Fl. Lamberth, 1997.


Billetlugerne i centret.

  Da Merry 1-2-3 åbnede 14.10.1975, var denne annonce i Politiken - for både de tre små, nye biografer og den store, gamle.


Med lidt god vilje kan man godt se at der står BIO 1-2-3 på skiltet og den gule facade - på Kell Jensens dias fra 1987, som han engang sendte til mig fra Californien.

Flere billeder søges



Kastrupfortet

eller Kastrup Fort, hvis man er historisk pedant - på højre side ad Amager Strandvej, over for Tiøren, mellem Svend Vonveds Vej og Hedegaardsvej - havde i fortgården friluftsbiograf fra 27.5.1950 og indtil sommeren 1963. 1200 siddepladser på lange bænkerader og 3000 ståpladser var der.
   Hver tørvejrs-sommerdag og -aften gennem 13 år viste biografen gratis film for børn og voksne fra hele Amager: Politikens Filmjournal, rejsefilm, ugerevyer, tegnefilm, De Tre Træmænd, Ungerne, Gøg og Gokke, Buster Keaton, Chaplin osv. osv. Men da Københavns Kommune begyndte at synes, operatørrummet midt i gården var grimt - så rev man det ned og ryddede pladsen!


Jeg beklager den forringede billedkvalitet som skyldes scannede fotokopier.


Min lokalhistoriske artikel i Amager Bladet 9.10.2007,
om dengang vi så film på Fortet, kan ses via et klik her!
 


En netven har sendt mig dette Børge Larsen-billede af Fortets biograf o. 1960.
Det er en film med De Tre Træmænd, og vi ser to af de skøre væsner diskutere.


 


Vi var tre medlemmer i 1995: Henning, Jørgen og Tony



Kastrup Bio

Den oprindelige Kastrup Biograf (i folkemunde 'Loppen') lå på Alleen 49 fra 1918 til 1954. Den lukkede, da man i maj 1954 åbnede den nuværende store biograf med 600 pladser på Kastrupvej 270, i udkanten af butikscentret ved boligkomplekset Skottegården. Det var den første biograf i Danmark som fra starten var udstyret med stort Cinemascope-lærred. *)
   Tredive år senere - i 1985 - blev biografen smukt renoveret med bl.a. nye stole, og den 1.12.1989 fik Kastrup Bio en lille sal med 120 (146?) pladser; den kom til at hedde "Kastrup Lillebio". Tak til Inger Kjær Jansen fra Tårnby Lokalhistoriske Arkiv for diverse oplysninger.
   Kastrup Bio er sammen med Dragør Biograf øens eneste overlevende. Formentlig fordi den i mange år også har fungeret som Tårnby Kommunes kulturhus.
*) Men den første Cinemascope-film, som blev vist i Danmark, var "- men jeg så ham dø". Den havde danmarkspremiere i Rønne Bio(!) den 14.6.1954.
 


Hvor Metroen i dag ormer sig ind på Østamager lå her den første Kastrup Biograf.
Foto: Svend-Erik Lindberg, 2004.

Den så sådan ud - når man ser bort fra billedets diskutable kvalitet. Loppen blev den kaldt af enhver kastrupper.

Vi beklager den forringede billedkvalitet og modtager gerne et finere foto.


Historien om Kastrup Bio 1918-1954 er beskrevet i en personlig og sjov beretning, som for nylig blev afleveret til kulturhuset Plyssen i Kastrup. Klik her og læs historien, der er skrevet af en indtil videre desværre ukendt forfatter.

15.5.1954 kunne man i 'Amagerlands Producent- og Skytteblad' læse om den nye biograf, at filmlærredet "kan benyttes til baade Wide-schren og Cenemacap Film" (sic!).
  Så kom ikke og sig at vi amagerkanere ikke altid har haft tjek på teknikken! :-)

Nuværende Kastrup Bio set mod nordvest. Bag ved skimtes toppen af en af Skottegårdens boligblokke.
Foto: Svend-Erik Lindberg, 2004.

Sådan ser 'den nye' Kastrup Bio ud - 50 år efter dens indvielse.

Ditto.
 
Foyeren - uden for normal åbningstid.

Jeg tog denne serie fotos i sept. 2004.

En gammel fremviser har endt sine dage som pynt.
 

 

Kastrup Bios websted hedder
http://www.kastrupbio.dk/


Dragør Biograf

Dragørs første biograf var indrettet i en tidligere omnibusgarage på Nordre Mole. Da garagen blev revet ned og erstattet med et muret hus genopstod biografen i dette 2. pinsedag 1909.
   Det er uklart hvornår den biograf lukkede, men 19.10.1928 blev den nuværende bio på hjørnet af Jan Timanns Plads og Toldergade indrettet i en forhenværende lade til Dragørgaard. Der ligger den stadig.
   Ifølge Krak og telefonbøger 2005 hedder biografen Dragør Biograf - endskønt den på webstedet Dragør Info kaldes Dragør Bio. Og i 2019 kan man nå dens websted via https://www.dragoerbio.dk/
      Dragør Bio(graf) er ud over Kastrup Bio [plus fra 2015 Field's i Ørestad] den eneste overlevende Amager-bif.


Annonce fra cirka 1910

 

I Facebookgruppen 'Amagerhylden' beskriver et medlem på opfordring biografen således i november 2019:
  
 "Jeg synes at det er en god lille biograf. Man sidder godt. Der er en lille cafe, og filmene er meget aktuelle. Der er ofte små kulturelle begivenheder i tilknytning til filmforevisninger. Dejligt med en lokal biograf.
  
Lærredet er ikke voldsomt stort, men der er god harmoni mellem dets størrelse og afstanden til lærredet, der er ok benplads."

 


Byens biograf nr. 2. Billedet her er en gave fra bogens forfatter.

Ditto. Biografen i 1938.

En bid af biffen i begyndelsen af dens levetid på Jan Timanns Plads.

Foto: Eyvind Fledelius, 2004.

Tre billeder fra D. Bogø anno 2008


Udgangene fra salen vender mod Toldergade.
Foto: D. Bogø, 2004.

Tre Eyvind Fledelius-fotos mere fra juli 2004.

Billeder af biografens indre modtages med kærlig begærlighed ...


Filmmuseet

Det Danske Filmmuseum havde oprindelig en lille forevisningssal i et smalt, aflangt lokale på 3. sal i Frederiksberggade 25 (der hvor Bristol lå i stueetagen), mens selve museet og biblioteket bl.a. var omme i Vestergade 27. Der var 80 pladser i salen som eksisterede fra 1950 til udgangen af 1967.
   Fra januar 1968 og frem til sommeren 1996 - altså i 28 år - havde Filmmuseet sin egen helt moderne og smukke biograf med 158 pladser i en ligeledes smukt renoveret og ombygget fabriksbygning fra 1755 på hjørnet af Dronningensgade og Store Søndervoldstræde.
   Den kom til at huse både arkiv, bibliotek og ikke mindst Filmskolen. Fabriksbygningen havde tidligere været ramme om bl.a. en stole- og møbelfabrik og olieskinds- og konfektionsfabrikation.

Da biografen var tyve år gammel - i 1988 - gennemgik den en omfattende renovering som betød nye stole, nyt forstærkeranlæg, bedre lys på lærredet - og mere effektiv isolering af bagvæggen for at dæmpe støjen fra operatørrummet.
   I efteråret 1996 flyttede Det Danske Filmmuseum så til Gothersgade og blev til Det Danske Filminstitut. Blandt mange andre trendy aktiviteter blev en biograf med hele tre sale født i det nye Filmhuset, og nu var 'biograf' ikke længere tilstrækkeligt moderne; det herlige bifcenter kom til at hedde Cinemateket.

      


Store Søndervoldstræde set fra Overgaden oven Vandet - i 2011.
Sammenlign med billedet fra o. 1970 længere nede.

Og fra Dronningensgade. Vinduet med buen var den oprindelige indgang, som nu er muret til

Det sydvestlige hushjørne i Dronningensgade / Store Søndervoldstræde

Gården bag vinkelhuset med hovedbygningen til højre;
disse seks billeder tog jeg i september 2011 - næsten fyrre år senere ... *)

Selve Filmmuseets biografsal lå i denne bygning på hjørnet af Lille Søndervoldstræde / Dronningensgade

Bag de fire nederste vinduer befandt sig reoler med tonsvis af filmhistoriske arkivalier sorteret på hhv. biografer og spillefilm. Se også teksten herunder *)

*) Bag vinduerne i stueetagen ud mod Dronningensgade sad i 1960'erne to inkarnerede filmhistorie-forskere begravet i bjerge af billeder, udklip, artikler og notater: westernfilm-m.m.m.-eksperten Janus Barfoed og arkivaren Luise Roos. Sidstnævnte var magister Bjørn Rasmussens sidekick på første bind af Politikens berømte "Filmens Hvem-Hvad-Hvor" (1968-70), nemlig 'Danske titler og biografier'.
   Bjørn Rasmussen selv arbejdede med bogværkets fem bind (som han senere fik en æres-Bodil for) oppe på første sal. Men det skete ikke sjældent, at mens jeg efter aftale stod og gaflede filmprogrammer fra kasserne, hvori filmudlejningsselskabernes overskud blev anbragt, kom Bjørn ivrigt cigarpulsende ned for lige at diskutere nogle mikroskopiske, men livsnødvendige detaljer med Luise.

Bilag: To artikler i Politiken om Filmhusets etablering på Christianshavn hhv. 29.7.1965 og 20.9.1966. Og en omtale i Politikens 'i byen' fra 3.2.1978.
 

  Stor tak til Det Danske Filminstitut som i marts 2012 gav mig kopi af følgende otte billeder.
DFI har ophavsretten til dem alle:


Filmmuseets smukke biografsal blev indviet jauar 1968. © dfi


Store Søndervoldstræde o. 1970.
© dfi

Bibliotek og billedafdeling rummede i 1966 13.000 bind!
© dfi

På første sal lå museets samling af filmteknisk udstyr.
© dfi

Kuriosum: Foto af døren ind til Filmmuseet, da det i 1953-55 lå i Illums ejendom på Amagertorv 10.
© dfi

Fra museets 50-års jubilæum i 1991. I midten Janus Barfoed, til højre dav. kulturminister Grethe Rostbøll.
© dfi

Fra operatørrummet i Store Søndervoldstræde i 1988.
© dfi


Gården mellem museet, biografen og Filmskolen. © dfi
 

Forevisningssalen i Frederiksberggade og biografen i Store Søndervoldstræde
er omtalt i bl.a. disse publikationer fra Filmmuseet:


Filmhusets forgænger på hjørnet af Store Søndervoldstræde/Dronningensgade
(tak for de tilsendte billeder; sammenlign dem med mine farvefotos fra 2011):


Ca. 1900. Fabriksbygning og beboelseseendomme set fra Dronningensgade

Ca. 1940(?) Hovedbygningen til højre; læg mærke til møbelfabrikkens stole i gården - og Christians kirkes tårn bagerst

Ca. 1965-66. Omkring den tid hvor Filmmuseet overtager bygningerne


 

Mini-Biografen / Mindebiografen

eller The Old Cinema var med sine 25 pladser sandsynligvis Danmarks mindste biograf. Den lå på Korfuvej 17 nær Sundby Hospital fra 1965 til 67. Den skiftevis lukkede og genåbnede, først i husets kælder, siden i et baghus. I dens sidste levetid hed den Mindebiografen og viste kun ældre danske film.


I dette hus på Korfuvej 17 lå den minimale biograf i sin tid.
Foto: Eyvind Fledelius, 2004.


Billet til Mini-Biografen fra
1965-66.


Plakat fra den lille bifs sidste genåbning
i april 67.

 

Tak til Bent Bjørnskov for disse to bidrag fra 1966.

Flere billeder søges.


Forenings-Biografen

var trods navnet ikke en rigtig biograf. Firmaet lå i en villa på Sorrentovej 42 omkr. 1950-60, og det leverede lyd- og fremvisningsudstyr til fester af mange slags. Se selv dette pudsige reklamepostkort som også er et trækpapir:


Tak til Jørgen Aamand for kopien af kortet.

 

Filmklubben Nicholson

'Nicholson' (gæt hvem den er opkaldt efter) lever i vinteren 2014-15 nu på sin fjerde sæson. Ganske gratis for enhver. Premieren fandt sted 19.9.2011.
   Filmkluben har hjemme i Kvarterhuset i Jemtelandsgade, hvor også Sundby Bibliotek har til huse. Der viser lederen Bent Bjørnskov i løbet af sæsonen seks film af høj kvalitet, ofte efter at instruktøren eller en anden ekspert har introduceret filmen.

 


Field's i Ørestad

Fulde navn: Nordisk Film Biografer Field's. I årene 2013-15 byggede Nordisk Film en såkaldt multibiograf med hele 9 sale i indkøbscentret Field's i Ørestad på Vestamager. Tilsammen råder salene over 1500 pladser. Kæmpebiografen åbnede i august 2015.


Foto: Kim Lundberg Stegenborg Madsen, 2015; © www.masterminds.dk
 

Billedserien med de 18 optagelser herunder skyldes Flemming Lamberth fra Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv, som i september 2015 fik tilladelse til at fotografere biografens foyerer, etager, sale osv. Samtlige følgende billeder er altså
© SULFA
.
Billederne er kun en del af den serie, som Lamberth havde med hjem i kassen. Tak til SULFA og til Nordisk Film. Genvej til biografernes webside: Klik her.


Alle disse 18 fotos tilhører SULFA!

 

 

Billeder af biografernes indgangspartier med billetluger og udhængsskabe modtages med tak til låns!

 


 

Nej, Alexandra Teatret hverken ligger eller lå på Amager, men på hjørnet af Nørregade og Gammeltorv. Altså nogle få hundrede meter fra Amagertorv - dog!
   Motivet her er medtaget fordi billedhuggeren Olaf Stæhr-Nielsens smukke relief oven over den gamle, seriøse biograf stadig sidder, hvor det blev sat op i 1942.
   Alexandra har siden begyndelsen af 1980'erne været hjemsted for adskillige forskellige disco- og rocktempler.

 


Biografannoncer anno 1935:


 

Filmsamlebilleder fra Palladium-studierne, 1944 



Op til toppen

Nogle af de gamle billeder er venligt udlånt af Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv.
Billeder mærket [EJ] er taget af Erik Johansen og tilhører SULFA.

Kildemateriale: Mange af de faktuelle oplysninger om biografernes data stammer fra tobindsværket "Københavns Biografer" af Ole Taudal Poulsen, 1997.
 

Genvej til min Amager-forside

Genvej til Århus-biograferne før og nu
 

 

Til forreste forside


Tæller for hele webstedet

 

© 1999-2024 Jørgen Grandt, Århus