Billeder og tekster på denne webside er beskyttet af loven om ophavsret.
© 1999-2017 Jørgen Grandt, Århus

Opdateret
2016

 

 

Kløvermarken

 


Oprindelig hed Kløvermarken Christianshavns Overdrev, senere Christianshavns Fælled. Navnet havde den, fordi den var beregnet til græsgang for christianshavnernes kreaturer.
   Kløvermarken har altid været et af hovedstadens helt store og enormt populære åndehuller.

Læs meget mere om 'Kløveren' neden for i blandt andet Hans Krogs del af websiden - eller i Wikipedias artikel.
   I overborgmester Ritt Bjerregaards regeringstid 2006-2010 var politikerne på nippet til at vedtage opførelsen af en kolossal boligkarré rundt om hele Kløvermarken! Efter en lang og sej modstand blev disse planer heldigvis til sidst skrinlagt. Indtil videre ...
   Siden 1990 har der med ujævne mellemrum været diskuteret om - og vedtaget at - der skal indrettes et boligområde øst for Raffinaderivej, i den såkaldte Kløverparken, når det 460.000 kvm store areal bliver renset for forureringen efter de tidligere fabrikker som lå der. Mere om de planer længere nede.


Beskrivelse af hele området (2007)
 

I 2006 planlægger karrierepolitikere at bygge boliger på det meste af Kløvermarken, et af storbyens livsvigtige åndehuller. Drop dog de ideer!
   Og det gjorde de sørme. Efter storme af protester og 37.000 underskrifter imod planerne om at bebygge Kløvermarken kunne sagen i foråret 2009 endegyldigt betragtes som en død sild. Indtil videre. Hurra!
 

 

1) Næsten-kronologisk billedgalleri om Kløvermarken


1906 - Christianshavns Fælled set fra Carlsgade

1923 - ditto set fra Carlsgade; i forgrunden Prags Boulevard

 

 


 

Boldbaner på Kløvermarken? Ja tak!
De fire avisudklip er fra Politiken og de første, som jeg har kunnet finde af slagsen


1950. Før anlæggelse af de mange boldbaner. Foto: Københavns Stadsarkiv.


13.6.1949

18.8.1950

30.4.1951

Og om Pyrolyseværket


5.4.1952


I 1954 er halvdelen af området ryddet og de første mange baner etableret ved siden af klubhusene

(29.5.1954, set oppe fra A.P. Møllers Pyrolyseværket)

 


O. 1930: Øresund går helt ind til Krudttårnsvej, dvs. den nuv. Amager Strandvej. Længst mod øst ligger Strickers Batteri som måtte lade livet i 1954 til fordel for Spritfabrikkerne, Mærsks raffinaderi og Pyrolyseværket.

1937. Hærens Flyvertroppers 25-års jubilæumsfest uden for hangarer og værksteder.

1946-47. Barakkerne for de tyske flygtninge fyldte hele Kløvermarken og endda noget af det inddæmmede område øst for Strickers Batteri.
   Læs meget mere om flygtningeårene længere nede i Hans Krogs omtaler.

Flygtningelejren på Kløvermarken o. 1946; de første år fyldte lejrens barakker hele området som man ser.

1950:
Formentlig den vestligste indgang til området fra Uplandsgade.

Lidt længere mod øst, stadig med Amagerbanens tracé forrest.

Og videre. Måske er den grå bygning yderst til højre det gamle krudthus over for Amager Strandvej.

Og til venstre ad Raffinaderivej.
   Billederne fra 1950 i denne række er taget af Erik Johansen; de tilhører SULFA og sønnen Ejvind.

O. 1955. Jens Aasgaard tog billeder af portalerne ved den tidligere flyveplads. Denne var i den vestlige ende af Kløvermarksvej. Den anden stod ved det fredede krudthus på Prags Boulevard over for Strandvejen.

17.3.1956 - Mærsk-rafinaderiet i fuldt vigør. Foto: Starbas.
   Pyrolyseværket blev sat i gang i midten af 1950'erne - og blev nedlagt i 1978.

O. 1971: To betonstillinger forrest, klubhusanlægget, Hf. Kløvermarken og en bid af Christianshavns Vold. Billedet er doneret af Dines Bogø.

O. 1975. Tilsendt billede fra en lærebog om Amager. De Danske Spritfabrikker Akts. - som de hed dengang før adskillige fusioneringer med udenlandske selskaber fandt sted.


Indgangen til en af områdets syv attraktive haveforeninger. Den store, flotte låge blev lavet af
en smed og skiltet af en snedker på B&W i samråd med kolonihaveejer Erik Andreasen.

Min far havde i mange år en ofte præmieret have og hus i nr. 28.
Desværre nåede jeg aldrig at se den ... Men i 1996 tog Fl. Lamberth/SULFA dette billede af

haveforeningens festplads, er det vel.
(H/F Kløvermarken 1912's hjemmeside)

 


To billeder fra 1975 kort før start (eller er det efter Mål?) ved 2. årgang af Amager Rundt-motionscykelløbet. Deltagerne er nogle fra Stornos hold.

Læg mærke til fabrikkerne langs Raffinaderivej.


Amagerbanens gamle spor langs Uplandsgade er groet godt til, men dog ikke mere end at der blev arrangeret nostalgisk turistkørsel fra Amagerbrogade til Kastrup i et par år omkring 1996-97. SULFA ejer dette 1997-billede som antagelig er taget af Flemming Lamberth.


Raffinaderivej i 1996. Foto: Lamberth, © SULFA

Forlandet i 1996.
Foto: Lamberth, © SULFA

 


SULFA ejer disse tre udsigtsbilleder som er taget o. 2004 oppe fra den højeste af de dav. gasbeholdere på Sundby Gas.
 

2004

2004


Widescreen-fotoet herunder er nærmest en løgn!
Således at forstå at det er taget en hverdag midt på dagen, i arbejdstiden,
sidst i september - og altså ikke en sommerlørdag eller -søndag eller efter fyraften, hvor der altid er masser af mennesker i gang:


Prik og forstør det endnu mere.

I september 2004 tog Finn Dreyer Pedersen dette flotte panoramabillede fra toppen af skorstenen på Amagerværket. Forrest ligger endnu Hf. Prøvestenen, og ved siden af - i forlængelse af de mange haveforeninger langs Kløvermarksvej - har vi Københavns Gokart Bane.


2008: Nogle af sportsklubberne i Kløvermarkens Idrætsanlæg har deres ...

... klubhus helt ovre langs Raffinaderivej. Susan tog disse fire billeder.

2008. Resterne af det gamle Amagerbanen-spor som det så ud

hvor vejene mødes: Uplandsgade, Prags Boulevard, Strandlodsvej og Ved Amagerbanen.


19.3.2008 / Susan Smith


Endnu et flot foto i fugleperspektiv, nu med bl.a. Ørestad og Bella Sky i baggrunden.
Fotograferet 12.10.2012 af den flyvende billedleverandør Thomas Brabæk.
 




Sept. 2008


Den nye indgang fra Uplandsgade vis-a-vis Laplandsgade

Disse syv billeder er nogle af dem, som

jeg tog den 30.9.2008 i f.m. mit

besøg hos boldklubben Sønderbro Fight
(se: Sønderbro af 1925)


Sept. 2008
 


 

  Kløvermarksvej 

(se også websiden om Vermlandsgade)


1996. Foto: Fl. Lamberth. © SULFA. Bag plankeværket gemmer sig Hf. Vennelyst.


Aug. 2003: Udsigt fra tagterrassen i Vermlandsgade 14. Kløvermarksvej med Hf. Vennelyst til venstre og ...

... den kommunale kloakpumpestation ved Herjedalgade til højre.


2008 (ss): Kløvermarksvej 30 er opført 1901.


2008 (ss): nr. 32 mfl. er fra hhv. 1850 og 1885.


"Axel E. Møllers Krølhaarspinderi A/S Grundlagt 1885"


2008: nr. 32B. Måske hørte dette gedigne bindingsværkshus med til flyvepladsens bygninger i sin tid?

 

 


Glem ikke billederne på websiden om fodboldklubben Sønderbro af 1925 som var med fra starten.
Klubben altså!
 

 


 

2) 'Kløverparken'

- fra forurenende industri til nye boligområder? Føj for den!

Foto fra toppen af den høje gasbeholder o. 2004: På det store, grønne område øst for Kløvermarken skal det multinationale svenske Skanska i løbet af få år bygge en masse boliger. Når altså lige at hele arealet først er renset for de forurenede efterladenskaber fra den tidligere storindustri. Billedet tilhører SULFA.
   Mens disse linjer skrives i maj 2012 er man tilsyneladende endnu ikke gået i gang med rensningsarbejdet. Men allerede i 2010 nedlagde man den 60 år gamle Haveforeningen Prøvestenen og flyttede den over til Lossepladsvej(!) ved Amager Fælled. Hvor haveejerne kunne starte forfra ...


2007


Forsiden af pjecen fra 2007 om høring om planlægning af Kløvermarken.
   De to publikationer kan downloades eller lånes på biblioteket.

Artikel i kvarteravisen Holmbladet 1.2.2008



Tankerne om Kløverparken er ikke nye. Se fx denne lokalplan tilbage fra 1990: Klik her!


Ditto

Forsiden af forslag til kommuneplantillæg - som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen 11.12.2008

De gamle spor til Oliehavnsbroen
Disse seks billeder er nogle af Susans fotos fra det delikate område - i marts 2008

 

Artikel i Amager Bladet 24.3.2009 om Kløverparkens foreløbige skæbne. Til højre har jeg forstørret illustrationen og dens tekster.


 




3) Hans Krogs webside fra 2006
Denne sidste og største del af websiden er i skyldig respekt en let redigeret udgave af
min gode netven Hans Krogs side om Kløvermarken, som den tog sig ud i årene 2001-06.
 


Kløvermarken nu og dengang

 

Opvarmning   Koncentration

 

Københavns Idrætsanlæg - KI - var en selvejende institution, der havde til formål at drive og administrere idrætsanlæg i København, herunder Kløvermarkens Idrætsanlæg.
   Fra 1.1.2010 blev KI lagt ind under kommunens Kultur- og fritidsforvaltning.

På Kløvermarkens Idrætsanlæg er der i 2005 20 stk. 11-mands fodboldbaner, 20 stk. 7-mands fodboldbaner, 2 stk. grusbaner, 1 stk. kunstgræsbane, 1 stk. Australsk fodboldbane og 1 stk. cricket pitch. Desuden er der vægtløftningslokale samt omklædnings- og klubfaciliteter.

 


I SØ-hjørnet af Kløvermarken, ud mod Raffinaderivej, har Sundby Boldklub deres klubhus.

 

 
Udsigt over Kløvermarken tirsdag den 1. september 2005 fra Sundby Boldklub, Raffinaderivej 3
 

 

I den nordvestlige del af Kløvermarken, ud mod Kløvermarksvej findes en masse omklædningsfaciliteter til de mange klubber der holder til på Kløvermarkens Idrætsanlæg.

Brugere bl.a.:

Fodbold
Københavns Boldspil Union
DGI Storkøbenhavn
DAI
Sønderbro Fight

Australsk Fodbold
Dansk Australsk Fodbold Liga

---------------------------------
Tennis
Kløvermarkens Tennis Klub (KTK)
 

 

På den anden side af Kløvermarksvej:

Bag denne låge finder du et spændende sted for børn:

Naturværkstedet Kløvermarken. Klik på lågen for at komme indenfor.
Obs! Websiden om naturværkstedet er endnu ikke aktiv!

 

I helt gamle dage ...


Kløvermarken var oprindelig en del af Christianshavns Fælled
(eller Christianshavns Overdrev) Længst mod øst var anlagt natrenovationskuler, hvor byens affald blev kørt ud til. De var i brug til 1854, hvor der blev anlagt en ny renovationsplads nærmere kysten. På den tid gik Kløvermarksvej helt ind til Amagerbrogade, idet Markmandsgade var en del af Kløvermarksvej. Kløvermarken var ejet af Københavns Kommune og blev udlejet til kreaturgræsning.

I 1901 fuldførtes kommunens nye store hovedkloakpumpestation ved Kløvermarksvej, og den ligger der endnu og opfylder sin mission: at pumpe Københavns kloakvand ud i Øresund. Der manglede industriegnede arealer i København, og derfor blev et areal af Kløvermarken i 1914 udstykket som det første planlagte industriområde i København. Det var området mellem Amagerbanen og Prags Boulevard, og mod vest afgrænset af Dalslandsgade. Her opstod industrier som Det Danske Medicinal- og Kemikaliekompagni i 1917 og Toms Chokoladefabrik i 1925.

Langs Christianshavns voldgrav anlagdes i 1892 den første haveforening, den senere så navnkundige Vennelyst (som dog først fik det navn i 1910). I de følgende år kom flere havekolonier til på det sumpede område Fladerne op mod voldens ydre linie, nemlig hf.'erne Sommerly, Kløverblomsten, Kløvermarken, Rosen, Strandhøj og Strandlyst.
 


Flyvepladsen på Kløvermarken


Kløvermarken er også kendt for sin tid som flyveplads

i flyvningens barndom. Det startede i dagene 27. december 1909 til 5. januar 1910, hvor Danmarks første egentlige flyvestævne fandt sted. Her lykkedes det Robert Svendsen at slå to rekorder, den 3. januar med en uafbrudt flyvning på 18 minutter, og få dage senere ved at nå den svimlende højde af 84 meter. Om aftenen den 3. juni 1910 foretog Alfred Nervø sin berømte flyvning over København, rundede Rådhustårnet og landede velbeholdent igen på Kløvermarkens flyveplads.

I løbet af sommeren 1910 opførte A/S Skandinavisk Aerodrom et etablissement på Kløvermarken med kontorer, restaurant og hangarer. Herefter gik udviklingen hastigt. Af særlige begivenheder kan nævnes luftskibet Hansas besøg i 1912 og stiftelsen af Det Danske Luftfartsselskab i 1918. Først i 1922-25 blev Københavns Lufthavn i Kastrup anlagt.
   Den civile flyvning flyttede til Kastrup i 1925, mens den militæve - Hærens Flyvetropper - fortsatte med at bruge Kløvermarken som flyveplads indtil besættelsen i 1940.
 

 


Tilskuere til flyvningerne på Kløvermarken omkring 1910
 


Luftfoto af Kløvermarken 1919. Øverst til højre ses renovationspladsen,
og nord for den hvide Kløvermarksvej skimter vi de første haveforeninger.

 

 
Luftskibet Hansa på Kløvermarken den
19. september 1912
Det var ikke hver dag der blev fløjet på pladsen så koen kunne sagtens gå i fred.
 
1919 1919 1921

 

Min tilføjelse:

I 1960 stod der sådan om Kløvermarken i bladet "Vi flyver", udgivet af Københavns Lufthavn:

Bog om - ja, gæt selv. Ludvig Bjarkov skrev den i 1973 på Chr. Erichsens Forlag. Forord af Povl Westphall:

 


Året er 1932 og flyvningen mere avanceret. Den civile flyvning var flyttet til Kastrup allerede i 1925, hvorimod militæret, dvs. Hærens Flyvetropper, som havde overtaget Skandinavisk Aerodroms bygninger på Kløvermarken og endda føjet flere til, opretholdt Kløvermarken som flyveplads indtil besættelsen i 1940.

 


Hanne Thomsen på Gran Canaria har sendt disse billeder

 
   
Hans Richard Jørgensen har taget disse billeder

Flyvertroppernes værksted hvor hendes far Hans
Richard Jørgensen arbejdede.
 

 

 

Sabotage på Kløvermarken


Skaderne på en af hangarerne ses herover.

Under krigen brugte tyskerne Kløvermarkens Flyveplads og den 6. maj 1944 lavede BOPA en sabotageaktion mod Flyvetroppernes værksted på Kløvermarken. Tre tidligere hangarer var overtaget af Værnemagten og anvendtes til produktion af patronbælter til maskingeværerne i Luftwarffes fly og der fremstilledes også værktøjer til dette formål.

Værktøjsmageren Kaj Schmidt, som havde arbejdet på Riffelsyndikatet, og som i slutningen af december 1934 havde været med til at arrangere sprængningen der, var i foråret i arbejde som værktøjsmager ved den tyske våbenfabrikation på Kløvermarken. Han lagde nu i mindste detalje en plan for, hvordan metoden som var brugt på Riffelsyndikatet, kunne bruges på Kløvermarken som var stærkt bevogtet af Sommers Vagtkorps.

Schmidt indsmuglede i alt ca. 30 kg. trotyl som blev skjult med 15 kg. i to af de tre værkstedsbygninger. Aktionsgruppen skulle selv medbringe ladningen til den tredje bygning. I hans plan skulle sabotørerne snige sig ind på området over et plankeværk, besætte hangarerne og klargøre sprængningerne og trække sig tilbage af samme vej. Han arrangerede også, at der stod ulåste cykler klar, så tilbagetrækningen henover det store område til plankeværket kunne gå hurtigt.

Klokken 10 om formiddagen, under arbejdernes frokost, gik aktionsgruppen ind gennem en port til et område med tennisbaner og kolonihavehuse lige syd for målet. Dækningsgruppen havde i mellemtiden sneget sig ind i et lysthus, som lå på den anden side af Kløvermarksvej lige overfor vagtstuen. Hvis aktionen blev opdaget, ville de kunne beskyde vagterne og dække aktionsholdets flugt.

Dette gik nu ind på området mod syd og hen til indbrudsstedet. Der var tre rækker pigtråd ovenpå plankeværket, som "Jach" klippede igennem og folkene entrede over og ned på værkstedsområdet. De var i arbejdstøj og besatte hangar 1, hvor det medbragte sprængstof kom frem.

"James" holdt arbejderne op og anbragte sprængstoffet, mens "Egon" førte arbejderne over i snedkeriet ved siden af. De fire resterende aktionsfolk gik tværs over den store plads til hangar 2 og 3. I hangar 2 blev stoffet hevet frem fra det sted, hvor Kaj Schmidt havde anbragt det, her blev arbejderne ført over i et nærliggende beskyttelsesrum. Så gik man videre til hangar 3, og der var det lige ved at gå galt, eller med aktionsrapportens ord: "Her opholder sig ca. 20 mand, der sidder i forskellige kroge og spiser frokost. Da vi præsenterer os som sabotører, tager fanden ved dem, og de styrter ud af døre og vinduer, uden at vi kan få hold på dem. Dog, det lykkes, vi får dem hevet indenfor og ned til beskyttelsesrummet bagved. Vagten sover videre.

Hele aktionen tog kun 25 min. og er udførligt beskrevet i bogen "Sabotageorganisationen BOPA 1942-1945" af Esben Kjeldbæk, hvor ovenstående er hentet fra.
 


I 1945 blev Kløvermarken omdannet til flygtningelejr

Ved Befrielsen den 5. maj 1945 befandt der sig skønsmæssigt omkring 230.000 tyske flygtninge i Danmark, indlogeret på skoler, forsamlingshuse og hvor man i øvrigt kunne finde plads.

Der blev omgående taget fat på at bygge lejre, så de hidtil benyttede lokaliteter kunne frigives.
På Kløvermarken blev der opført en lejr med svenske træbarakker.

På sit højdepunkt rummede den ca. 18.000 flygtninge, men allerede i slutningen af maj 1947 var tallet bragt ned på ca. 800. Samme år blev en stor del af barakkerne flyttet til Ellebjergvej i Valby for at tjene som husvildeboliger.

Her står de endnu!




 

 


Flygtningebørn med post og aviser


Dansk militærmand uden for Administrationsbygningen

 

 
Der arbejdes koncentreret i både klasseværelset og på systuen.
 
Sovesal for børnene Køkkenhaven plejes

 


Det varede ikke længe før beboerne begyndte at supplere kosten med avl fra egen køkkenhave.

 


Der var ikke meget plads i barakkerne. Her spises der i hyggekrogen. Læg mærke til killingen i øverste køje.

 

Kilder på denne side:
Bogen Amager,
Dansk Ornitologisk Forening, Skov- og Naturstyrelsen,
Bogen "Sabotageorganisationen BOPA 1942-1945" af Esben Ljeldbæk,
Det Kongelige Bibliotek, Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv

 

 

Tak til Susan Smith (ss) for mange af billederne.

Og til SUndby Lokalhistoriske Forening og Arkiv ved sekretær Flemming Lamberth.


Genvej til Amager-portalen

 

 

Til forreste forside


Tæller for hele webstedet

© 1999-2017 Jørgen Grandt, Århus