I SØ-hjørnet af Kløvermarken, ud mod Raffinaderivej, har Sundby Boldklub deres klubhus.

Kløvermarken var oprindelig en del af Christianshavns Fælled
(eller Christianshavns Overdrev) Længst mod øst var anlagt natrenovationskuler, hvor byens affald blev kørt ud til. De var i brug til 1854, hvor der blev anlagt en ny renovationsplads nærmere kysten. På den tid gik Kløvermarksvej helt ind til Amagerbrogade, idet Markmandsgade var en del af Kløvermarksvej. Kløvermarken var ejet af Københavns Kommune og blev udlejet til kreaturgræsning.

I 1901 fuldførtes kommunens nye store hovedkloakpumpestation ved Kløvermarksvej, og den ligger der endnu og opfylder sin mission: at pumpe Københavns kloakvand ud i Øresund. Der manglede industriegnede arealer i København, og derfor blev et areal af Kløvermarken i 1914 udstykket som det første planlagte industriområde i København. Det var området mellem Amagerbanen og Prags Boulevard, og mod vest afgrænset af Dalslandsgade. Her opstod industrier som Det Danske Medicinal- og Kemikaliekompagni i 1917 og Toms Chokoladefabrik i 1925.

Langs Christianshavns voldgrav anlagdes i 1892 den første haveforening, den senere så navnkundige Vennelyst (som dog først fik det navn i 1910). I de følgende år kom flere havekolonier til på det sumpede område Fladerne op mod voldens ydre linie, nemlig hf.'erne Sommerly, Kløverblomsten, Kløvermarken, Rosen, Strandhøj og Strandlyst.
 

Kløvermarken er også kendt for sin tid som flyveplads
i flyvningens barndom. Det startede i dagene 27. december 1909 til 5. januar 1910, hvor Danmarks første egentlige flyvestævne fandt sted. Her lykkedes det Robert Svendsen at slå to rekorder, den 3. januar med en uafbrudt flyvning på 18 minutter, og få dage senere ved at nå den svimlende højde af 84 meter. Om aftenen den 3. juni 1910 foretog Alfred Nervø sin berømte flyvning over København, rundede Rådhustårnet og landede velbeholdent igen på Kløvermarkens flyveplads.

I løbet af sommeren 1910 opførte A/S Skandinavisk Aerodrom et etablissement på Kløvermarken med kontorer, restaurant og hangarer. Herefter gik udviklingen hastigt. Af særlige begivenheder kan nævnes luftskibet Hansas besøg i 1912 og stiftelsen af Det Danske Luftfartsselskab i 1918. Først i 1922-25 blev Københavns Lufthavn i Kastrup anlagt.
   Den civile flyvning flyttede til Kastrup i 1925, mens den militæve - Hærens Flyvetropper - fortsatte med at bruge Kløvermarken som flyveplads indtil besættelsen i 1940.
 

Tilskuere til flyvningerne på Kløvermarken omkring 1910
 

Luftfoto af Kløvermarken 1919. Øverst til højre ses renovationspladsen,
og nord for den hvide Kløvermarksvej skimter vi de første haveforeninger.

Året er 1932 og flyvningen mere avanceret. Den civile flyvning var flyttet til Kastrup allerede i 1925, hvorimod militæret, dvs. Hærens Flyvetropper, som havde overtaget Skandinavisk Aerodroms bygninger på Kløvermarken og endda føjet flere til, opretholdt Kløvermarken som flyveplads indtil besættelsen i 1940.

Hanne Thomsen på Gran Canaria har sendt disse billeder

	Hans Richard Jørgensen har taget disse billeder
Flyvertroppernes værksted hvor hendes far Hans Richard Jørgensen arbejdede.

Sabotage på Kløvermarken

Skaderne på en af hangarerne ses herover.

Under krigen brugte tyskerne Kløvermarkens Flyveplads og den 6. maj 1944 lavede BOPA en sabotageaktion mod Flyvetroppernes værksted på Kløvermarken. Tre tidligere hangarer var overtaget af Værnemagten og anvendtes til produktion af patronbælter til maskingeværerne i Luftwarffes fly og der fremstilledes også værktøjer til dette formål.

Værktøjsmageren Kaj Schmidt, som havde arbejdet på Riffelsyndikatet, og som i slutningen af december 1934 havde været med til at arrangere sprængningen der, var i foråret i arbejde som værktøjsmager ved den tyske våbenfabrikation på Kløvermarken. Han lagde nu i mindste detalje en plan for, hvordan metoden som var brugt på Riffelsyndikatet, kunne bruges på Kløvermarken som var stærkt bevogtet af Sommers Vagtkorps.

Schmidt indsmuglede i alt ca. 30 kg. trotyl som blev skjult med 15 kg. i to af de tre værkstedsbygninger. Aktionsgruppen skulle selv medbringe ladningen til den tredje bygning. I hans plan skulle sabotørerne snige sig ind på området over et plankeværk, besætte hangarerne og klargøre sprængningerne og trække sig tilbage af samme vej. Han arrangerede også, at der stod ulåste cykler klar, så tilbagetrækningen henover det store område til plankeværket kunne gå hurtigt.

Klokken 10 om formiddagen, under arbejdernes frokost, gik aktionsgruppen ind gennem en port til et område med tennisbaner og kolonihavehuse lige syd for målet. Dækningsgruppen havde i mellemtiden sneget sig ind i et lysthus, som lå på den anden side af Kløvermarksvej lige overfor vagtstuen. Hvis aktionen blev opdaget, ville de kunne beskyde vagterne og dække aktionsholdets flugt.

Dette gik nu ind på området mod syd og hen til indbrudsstedet. Der var tre rækker pigtråd ovenpå plankeværket, som "Jach" klippede igennem og folkene entrede over og ned på værkstedsområdet. De var i arbejdstøj og besatte hangar 1, hvor det medbragte sprængstof kom frem.

"James" holdt arbejderne op og anbragte sprængstoffet, mens "Egon" førte arbejderne over i snedkeriet ved siden af. De fire resterende aktionsfolk gik tværs over den store plads til hangar 2 og 3. I hangar 2 blev stoffet hevet frem fra det sted, hvor Kaj Schmidt havde anbragt det, her blev arbejderne ført over i et nærliggende beskyttelsesrum. Så gik man videre til hangar 3, og der var det lige ved at gå galt, eller med aktionsrapportens ord: "Her opholder sig ca. 20 mand, der sidder i forskellige kroge og spiser frokost. Da vi præsenterer os som sabotører, tager fanden ved dem, og de styrter ud af døre og vinduer, uden at vi kan få hold på dem. Dog, det lykkes, vi får dem hevet indenfor og ned til beskyttelsesrummet bagved. Vagten sover videre.

Hele aktionen tog kun 25 min. og er udførligt beskrevet i bogen "Sabotageorganisationen BOPA 1942-1945" af Esben Kjeldbæk, hvor ovenstående er hentet fra.
 

Flygtningebørn med post og aviser

Dansk militærmand uden for Administrationsbygningen

Der arbejdes koncentreret i både klasseværelset og på systuen.
Sovesal for børnene	Køkkenhaven plejes

Det varede ikke længe før beboerne begyndte at supplere kosten med avl fra egen køkkenhave.

Der var ikke meget plads i barakkerne. Her spises der i hyggekrogen. Læg mærke til killingen i øverste køje.