© 1999-2024 Jørgen Grandt, Århus

Opdateret
2020

 

 

Vermlandsgade/Prags Boulevard

 

- ældre fotos af gadekrydset før det blev til en rundkørsel

 


Denne webside består af billeder fra 1938-46 af området ved det gamle gadekryds (nu: den nye rundkørsel fra 2004-05), dvs. Vermlandsgade, Prags Boulevard, Laplandsgade, havekolonierne, regnvandskanalen, Toms og flygtningebarakkerne på Kløvermarken.
   Billederne er taget af Knud Evald Olsen, og jeg har lånt dem af hans nevø Jan Witthusen Larsen.

Prik på billederne og se dem endnu større!

(25.2.2016 redigerede jeg billederne, som jeg fik tilsendt for ti år siden. Den gang var de okay, men vore dages behov for bedre billedkvalitet kunne jeg ikke sidde overhørig - længere ...)
 

 

Billederne bliver meget større, hvis du klikker på dem!

1.
April 1938: Prags Boulevard set mod nordøst, mod stranden og Prøvestenen. Parallelt med vejen løber den daværende "å", som er den nu indkapslede regnvandskanal. Husene midt i billedet - vinkelret på kanalen - er det bagerste af Carlsgade.
(Billedet er taget fra Prags Boulevard 52, 4. sal)

2.
April 1938: Set op ad Vermlandsgade, ind mod byen, hvor Laplandsgade løber ud.
(Set fra Prags Blvd. 52)
3.
April 1938: Udsigt over en del af chokoladefabrikken Toms - og Kløvermarken med kolonihaver både foran og bagved.
(Set fra Prags Blvd. 52)
4.
September 1939: Et gadekryds med en ekstra gade. Det vil sige Vermlandsgade/Prags Boulevard + Laplandsgade. Toms-fabrikken og regnvandskanalen er også med.
(Set fra Prags Blvd. 44)

 
5.
September 1939: Vermlandsgade med industrivirksomhederne over mod Uplandsgade.
(Billedet er taget fra Prags Boulevard 44, 4. sal)
6.
Februar 1940: Samme motiv som foto nr. 4. Igen med det spidse, trekantede område hvor Vemlandsgade og Prags Boulevard skærer hinanden.
(Set fra Prags Blvd. 44)
7.
1939: Barakker med småindustri på samme hjørne som ovenfor.
(Set fra Prags Blvd. 44)
8.
Februar-marts 1940: Samme motiv som foto nr. 5. Læg mærke til de hestetrukne skraldevognene ved vandposten. De er fra KGR = Københavns Grundejeres Renholdningsselskab, som senere skiftede navn til Renholdningsselskabet af 1898, i daglig tale R98.
(Fra Prags Blvd. 44)
9.
August 1942: Prags Boulevard set mod vest. Slagteriernes Central, regnvandskanalen og Medicinalco.
(Fra Prags Blvd. 44)
10.
Februar 1943: Samme motiv som foto nr. 5 og 7.
(Fra Prags Blvd. 44)
11.
April 1946: Samme gadekryds igen. Med Kløvermarken bagved fyldt op af barakker til tyske flygtninge.
   Mørklægningstidens hvidmalede markeringer på kantsten og lygtepæle mv. ses endnu ganske tydeligt.
(Fra Prags Blvd. 44)
12.
April 1946: Som billede nr. 11.
(Fra Prags Blvd. 44)

 

Billeder af hvordan der ser ud i dag - i gadeniveau - kan man se på siderne om
Prags Boulevard og
Vermlandsgade
 

 


Dette luftfoto er fra samme periode som rækken ovenover. Ukendt fotograf.



 

 Genvej til Amager-forsiden

 

 

Til forreste forside


Tæller for hele webstedet

© 1999-2024 Jørgen Grandt, Århus