© 1999-2025 Jørgen Grandt, Århus

Opdateret
19.4.2025


Skærmopløsning 1600 x 900 pixels
 

Nyt varmeanlæg i AAB's Ingerslevgården 2025



Ud over at være en del af dette websted er teksten i rammen herunder
et åbent brev
sendt pr. mail til AAB's ledelse og sagsbehandlere den 9.4.2025:
 


En subjektiv beskrivelse af en beslutning og dens konsekvenser
/Jørgen Grandt, april 2025

 

Som én lang ond drøm
eller
Det glade varmevanvid


I kan godt få nye radiatorer og
termostater, men I må selv betale
omkostningerne!
Det 'glemte' AAB at fortælle os ...


30. april 2024 - efter at være diskuteret i adskillige år - vedtog de fremmødte knap 25 % af de 180 lejere i AAB's Afd. 06 Ingerslevgården på det ordinære afdelingsmøde, at boligernes radiatorer skulle udskiftes med nye modeller og termostater.
   Men! Ikke med ét ord fortalte AAB om præmisserne for installering af nye radiatorer! Først nu, flere år efter debatterne, får vi pludselig at vide, hvad der skal ske - og hvordan.
   Vi har intet hørt om, at udskiftningen ville indebære, at der - hold nu fast! - også skulle udskiftes varmerør i alle rum i samtlige lejligheder plus i vores kælder- og loftrum! At hver bolig i 6-8 uger skulle omdannes til lokale arbejdspladser indhyllet i støj og støv. Og at mange af os måske bliver nødt til at betale mange penge for flyttehjælp, opmagasinering, rengøring osv.

Privatlivet suspenderes
At gå fra enstrenget til tostrenget varmeanlæg betyder, at de hidtidige varmerør ikke kan bruges i et nyt anlæg. Nuvel.
   Derfor skal der bores nye huller og monteres hele to nye rør i hvert rum fra kælder til kvist gennem alle gulve og lofter! Ved siden af hinanden og 'pakket ind' i en kasse fra gulv til loft. Samtidig for alle ti lejligheder i hver opgang, dvs. fem boliger til venstre og fem til højre. Dét fik vi ikke noget at vide om!
   Desuden skal lejlighederne isoleres i brystninger, vinduesnicher og skunker - og der skal opsættes små radiatorer oven over (sic!) køkkenvinduer. Dét fik vi ikke noget at vide om!
   I stuer, soveværelser, kamre, entreer og badeværelser vil både de nye radiatorer og de tilhørende dobbelte varmerør efter alt at dømme blive monteret andre steder end i dag. Dét fik vi ikke noget at vide om!
   Så værsgo at ommøblere din lejlighed, når håndværkerne engang er færdige og støvet har lagt sig.
 

Den chokerende beboerinformation fra AAB til sine uforberedte lejere daterer sig til 7.2.2025. Åbn den hér:


Hvor skal vi sove i nat? Kan vi lave mad i køkkenet? Hvad med computeren og fjernsynet? Må vi bruge badeværelset?

For at håndværkerne kan få plads til at arbejde i de mange uger i hver lejlighed, er det 'nødvendigt', at alle boliger i Ingerslevgården mere eller mindre tømmes for løsøre. Det var der ingen der forberedte os på!
   Spiseborde og -stole, skriveborde, sofaer, lænestole, gardiner, reoler, skabe, kommoder, lamper mv. skal flyttes, væggene skal ryddes for billeder, redskaber fjernes, bogreoler tømmes og skilles ad, væk med radio og tv, tøj og sko, computere, printere og tilbehør, garderobeskabe, kommoder osv. - og dobbeltsengen, hvad med den?
   Alt skal flyttes til side og stables, pakkes ned i kasser og sække eller overdækkes med afdækningsplast. Og måske køres bort.
   Processen i de enkelte boliger kan m.a.o. sagtens vare et par måneder, når de 6 uger tillægges tid til nedpakning, bortkørsel, hjemtagning og på-plads-stillen af det nedpakkede indbo. Det var der ingen der forberedte os på!
  
Heller ikke på, at alle kælderrum skal tømmes for nostalgiske ting og sager, som man har samlet på og gemt i årevis.

AAB forberedte os bl.a. ikke på, at vi selv skulle betale med både tid og kræfter - og med mange penge - for at få udskiftet radiatorer.
   Vi fik nemlig ikke at vide, at mange af os måske kan se frem til en regning på mange tusinde kroner for at få flytte-hjælp frem og tilbage plus udgiften til midlertidig opbevaring af bohavet. Og til en nødvendig efterfølgende hovedrengøring.
   Nogen burde skamme sig ...

[red. 6.4.2025]



To citater fra informationen af 7.2.2025; klik og forstør:


- så lakonisk kan det siges -
og:




Den foreløbige tidsplan gemmer sig bag
   dette link. Klik på det.  


 

3-måneders varsling
med bilag

[Bagsiden er tom - og der er fejl i etape-rækkefølgen: 2 og 4 skal bytte plads]
 


Herunder vil der blive indsat fotos og tekster

FØR IMENS EFTER

20. marts blev en rettet etape-plan opsat i opgangene:

3. april ankom 10-12 store, midlertidige opbevaringscontainere, som hver især skal opdeles i to små rum: et til dig og et til din nabo:

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Måske får corona-mundbindene deres renæssance ...


 

 

 

 

 

 

Genvej til forsiden om Ingerslevgården
 

Genvej til forsiden af Århus-portalen

 

 

Genvej til forreste forside


Tæller for hele webstedet - når den virker

© 1999-2025 Jørgen Grandt, Århus