Flyfotoet tv.
er antagelig det første som i sin tid blev taget af
Nyrnberggården - allerede imens de tre boligblokke endnu
ikke var opført; man ser kun det store, lyse byggeområde.
Billedet er taget af Georg Lennild i 1933 og modtaget fra G.L.s
barnebarn
Poul-Erik Pløhn.
Billedet th. er doneret af Google Earth.
Ca. 2010
Nyrnberggårdens tre blokke består af disse gaders
husnumre
med 14 opgange i hver:
Forord
Ifølge Kraks
Vejviser ligger beboelsesejendommen Nyrnberggården i Københavns
Kommunes Sundbyøster kvarter, i Allehelgens sogn, i Amagerbro
valgskreds, og i Politikreds København.
Den er opført
1933-34 af trælasthandler Harald Simonsen som senere også
bygger bl.a. Hostrups Have på Frederiksberg. Arkitekterne er Kay
Fisker og C.F. Møller.
Indtil 1960 er
dens officielle navn med datidens stavemåde (selve gadens navn
har altid været med y og ikke med ü!)
Ejendomsaktieselskabet Nürnberggaarden, og den bliver
administreret af et advokatfirma, hvis inspektør (vicevært) har bolig og kontor i selve bebyggelsen. Desuden
er der ansat en varmemester og en gårdmand. 'Solskinslejligheder Udlejes'
står der i avisernes lokkende annoncer i 1933. Og den er god
nok: Stuerne i alle tre karreer vender nemlig mod vest, selvom
opgangene i Trægården og Nyrnberggade ligger på husets østside.
Huslejen er relativt høj for en arbejderfamilie. En toværelsers koster 50 kr. og en
2½-vær. 65 kr. om måneden plus varme. Men lejlighederne er moderne
og udstyret med centralvarme og
varmt vand, to altaner, terrazzotrapper mod gaden og ingen
bagtrappe, plus eget cykelrum i kælderen og ditto pulterrum på loftet;
der er gasopvarmede maskiner i kældrene til tøjvask, -tørring og
-rulning.
Kommunen tager over
25 år efter byggeriets færdiggørelse - dvs. 1.1.1960 - overtager
Københavns Kommunes Beboelsesejendomme hele karreen for den
fyrstelige sum af
1 krone pga. en gammel ordning om tilbagekøb. Siden da
har Nürnberggaarden heddet Nyrnberggården - uden
'A/S' foran. Den tidligere
så magtfulde og upopulære inspektør bliver samtidig
erstattet med en
lidt
mere beboervenlig ejendomsleder.
Søndag den 23. marts 1980 lykkes det et flertal af beboere,
efter flere forgæves forsøg, at indføre moderne beboerdemokrati
i ejendommen. Beboerrepræsentation (kaldet B/R) bliver oprettet
med fem repræsentanter for lejerne, hvoraf mange i forvejen er
medlemmer af lejerforeningen.
Som en kuriøs spøg får vi nogle år
senere lavet B/R Nyrnberggårdens horoskop til beboerbladet
Græsvænget! Fortolk det selv:
Kommunen giver op
Omkring 1990
kommer Københavns Kommune i økonomiske vanskeligheder, og i 1994 beslutter
den at afhænde alle sine beboelsesejendomme. Kommunen lader et
administrationsselskab ved navn TOR overtage ejendommene med henblik på at
sælge dem fortrinsvis til beboerne på andelsbasis alternativt
til private investorer.
Efter mange og lange forhandlinger og trakasserier går det
endelig i hak i efteråret 1995: 51% af beboerne
i Nyrnberggården vedtager at købe ejendommen og omdanne
den til andelsboliger. De fleste af os lejere får vores bolig for en
slik. 200 kr. pr. kvadratmeter minus det indskud, som man
betalte i sin tid, og minus saldoen på vedligeholdelseskontoen,
hvis man har sådan en.
Otte år efter overtagelsen er mere end 75%
af lejerne blevet andelshavere;
resten af beboerne lejer stadig deres lejlighed, hvilket betyder
at Andelsboligforeningen Nyrnberggården via sin administrator
også er udlejer!
I foråret 1995 - efter 12 år
som formand for beboerne - overlader undertegnede webmaster
arbejdet og ansvaret til andre. Og et par år efter kommer den
effektive og vellidte Doris Mikkelsen til som formand for
andelsboligforeningen. Hun stopper i 2009.
Året før
jeg går af, laver jeg en 'blære-liste' til
beboerbladet over de vigtigste sejre, som B/R
havde vundet i min periodes kampe med udlejeren, altså
Københavns Kommunes ejendomsadministration. Listen er
medtaget herunder for at folk, som kan huske, hvordan
Nyrnberggården så ud for 50 eller 70 år siden, kan blive en
lille bitte smule benovet, mens de tænker tilbage på gamle
dage ...
Og de
første ni års forbedringer efter stiftelsen
af andelsboligforeningen kan du se
her!
58
kroner om måneden! Det var lejen i
1937 for en toværelsers lejlighed i
Bremensgade!
Mine forældres lejekontakt:
Nyrnberggården havde i sine første mange år -
helt indtil o. 2000 - tilsammen 420 boliger fordelt på
140 i hver af de tre blokke.
Men i dag (2006) består ejendommen af kun 398
lejligheder! Det viste sig nemlig, at mange af de nye
andelshavere gerne ville gøre deres bolig
større end 2 eller 2½ værelse, og i 2004-06 er ikke
mindre end foreløbig 22 lejligheder
bygget sammen og gjort
dobbelt så store.
Nogle steder er det to lejligheder på samme etage
der er lagt sammen, andre steder er tale om
lejligheder i to forskellige opgange - en t.v. og en
t.h. Sågar er der et eller flere steder lavet indvendig trappe
imellem oprindelig to boliger på hver sin etage!
Klik her og se et par billeder fra
et nyindrettet 'dobbelt-køkken' som næsten er værdig
til en plads i Bo Bedre-magasinet.
Fem-ti år senere -
i 2011-16 - er antagelig endnu
flere 2- eller 2½-værelsers boliger slået sammen til
dobbeltstørrelse. Måske er der nu i 2022 'kun' omkring
300
lejligheder i Nyrnberggården ....
Dette
sort-hvide billede er måske det første som er taget,
imens ejendommens tre blokke var ved at blive opført
i 1933. De små haver ved Nyrnberggade og Lemberggade
er resterne af Hf. Aftenro. Billedet er udsnit af et større
flyfoto som kan ses højere oppe på siden.
________________________
Den store haveforening eller -koloni Aftenro
strakte sig fra Holmbladsgade
til Lemberggade og cirka
fra Frihedsvej (= Bremensgade) til Nyrnberggade
Bidder af arkitekternes tegninger:
Apropos 'altanudviklingen' i Nyrnberggården:
1935
1935
1969
1979
Øverst til højre
Når man peger med pc-musen på det øverste
billede til højre, skifter det mellem blokken i henholdsvis
Trægården og Nyrnberggade omkring år 2000.
Sådan så facadernes altaner mod både vest og øst ud fra 1980 til 2021.
Nederst til højre
Samme effekt som
ovenstående. Her ser vi Bremensgade i hhv. april og august
2021.
Efter ombygningen af
loftsetagerne og facaderenoveringerne fik blokkene nye gavle
og solfangere mod syd. Og i 2020-22
blev altanerne så atter skiftet ud, denne gang med store hvide
balustre-altaner på de vestvendte facader. Østsidernes altaner blev bygget om til franske altaner.
Billedet viser de første nye altaner i
Bremensgade.
Fotos: Susan Smith og Karin Andersen.
Spredte glimt fra de ældste tider:
Den første husorden - 1935:
Vaskekældrene i gamle dage: Forstør billedet og læs den
indsatte tekst.
Reglement for
Vaske- og Strygerum:
Kældergange (cykelrum) og loftsetager
(pulterkamre):
Om ejendommens oprindelige vaskekældre:
I kælderen under hver
halvdel af de tre blokke var der vaske- og tørrerum, som
beboerne i de syv opgange måtte deles om efter en
turordning, jf. side 6 i husordenen herover.
Mogens Probst (der som
barn boede i Nyrnberggade) fortæller her om ejendommens
vaskerier:
Som
jeg husker det fra 1943 hvor vi flyttede ind og frem til ca.
1950 var der følgende beskedne udstyr i vaskekælderen:
grukedel,
gasopvarmet, samme som på billedet
vaskebænk i
træ til at lægge det varmtkogte tøj på til afløb, og som en
hjælp til at vride de større tøjstykker på
skyllekar ca.
1m i diameter, bødkerarbejde med spuns til tømning via
gulvafløb
en "pagai" af
træ til at håndtere det varme tøj med
Til særligt
snavset tøj måtte man selv medbringe vaskebrædt og forzinket
GM balje. Efter en hård opvridning blev
tøjet tørret i tørrekælderen, derefter håndstrøget (vistnok
i strygekælderen). Større stykker måtte hen til rullekonen.
Først omking 1950 blev de Vølund-faciliteter der er vist på
billedet installeret, et kæmpefremskridt i forhold til
tidligere. Før den tid husker jeg min mor stå en hel dag fra
morgen til aften i damp og em. Det var et slæbsomt job, man
har svært ved at forestille sig i dag.
Strygerullen var i øvrigt gasopvarmet og el-drevet. På
billedet ser man tydeligt gashanen. Gasautomaten skulle
fodres med "gasmønter".
I beg. af 1970'er blev der indrettet fællesvaskerier i
kælderen under Trægården, og de lokale rum blev derefter
brugt til andre ting.
Min bedstemors 'rørepind'
Lige siden
ejendommens lokale vaskerier blev nedlagt for mere end en
menneskealder siden, har denne røre rundt-stok fra gruekedlens
tid stået vagt bag mine skiftende entredøre ...
Endnu eksisterer der i
nogle kælderrum de gamle vaske- og skyllekar af terrasso -
om end de selvsagt ikke længere bruges til dét, som det
fremgår af disse billeder. (SS)
Maj 2008
Gammelt tørrerum, marts 2000
Vaskemønt til de tidligere
maskiner. Mønterne købte man hos inspektøren.
Moderne vaskekældernøgler
Tørrerum i
Bremensgade, marts 2000:
Bundproppen til et terrassokar,
udødeliggjort af Susan i maj 2008.
Det er sikkert både godt og skidt at den ikke kan tale og fortælle ...
Det er egentlig lidt
hyggeligt,
at de ældgamle Columbus-afbrydere med fjederkontakt stadig
sidder på væggene i kældrene,
skønt det er 40 år siden der kom fast
lys i kældergangene døgnet rundt.
En af de mange nyskabelser
er opslagstavler i kældergangene, her set i Bremensgade
i marts 2005.
Ligeledes i Bremensgade
har nogle beboere fået lov at male deres kælderrum.
2005
2008: Det ser nu ud til at det er hele
kældergangen, dvs. alle døre til de små rum, som er
malet. Dette er gangen
fra 47 til 59 - og den modsatte vej.
To eksempler på nymalede døre fra kældergangen ...
... ind til trappeopgangen; maj 2008.
Istandsatte vægge og helt ny dør fra kælderen ved nr. 53
og ud til trappen og rampen i Græsvænget; maj 2008.
Her både boede
og levede også webmaster engang:
A
= Bremensgade 55, 1. tv. (1942-64) B =
Trægården 24, st. th.
(1983-87) C
= Bremensgade 73, 3. th. (1987-2000)
Breslaugade med
enderne af Nyrnberggårdens tre boligstokke til højre:
Foto: Erik V. Pedersen; 2007
Mogens Probst
boede i Nyrnberggade 16 som barn i 1940'erne. Han fortæller i
2006 bl.a. denne erindring:
"Ved du
hvad der blev af de døre, der sad imellem kældersektionerne i
Nyrnberggården? De blev taget af og deponeret
under krigen, fordi der skulle være fri flugtvej igennem hele
bygningen i tilfælde af brand. Nej, hvordan skulle du kunne vide
det, men de blev altså købt af Pind i 1948 og anvendt til at
bygge et sommerhus af i Udbyhøj Syd ved Randersfjord. Jeg kom selv senere til at eje stedet i en
årrække, dørene var meget holdbare, selv som udendørs
beklædning. Jeg plejede at beskrive mit sommerhus som en
landejendom med 28 døre, det lød jo flot, indtil man så
knaldhytten. Huset blev først revet ned omkring 1995."
Tak for erindringsbilledet og for de to
fotografier af det særprægede hus
Den omtalte Pind
var Mogens Probsts morfar. Han havde det lille
skomagerværksted i Bremensgade.
28 mellemdøre
fra Nyrnberggårdens kældergange blev til et sommerhus!
Skiltet herover
sidder på hegnet langs Lergravsvej (2005).
Sjovt nok har institutionen bibeholdt ü og aa i sit
navn; de blev afskaffet i ejendommen Nyrnberggården i 1960.
I slutningen af 2005 fik to af
ejendommens tre blokke sat navneskilt på for første
gang nogensinde. Længere oppe på denne webside kan
du se skiltningen på nordgavlen af Bremensgade, og
herover har vi så - i den modsatte ende af
bebyggelsen - sydgavlen af Nyrnberggade.
NB! Det er Nyrnberggårdens tre boligkarreer og
altså ikke andelsboligforeningen som er
opført i 1933-34 (ikke 1934-36). Foreningen blev først 'født' i
1995.
I en af de efterhånden mange
sammenlagte lejligheder
ser det nye køkken sådan ud!
Imponerende
'storkøkken' i Bremensgade anno 2007
Skilt opsat i 2005 på den nordvendte gavl af Bremensgade-blokken.
Bemærk, at det
er andelsboligforeningen som er fra 1995; karreens tre
boligblokke fylder 90 år i 2023!
De to salgsannoncer herunder er medtaget som
eksempler på nutidens nydelige køkkener. Når de
som her fotograferes med et vidvinkelobjektiv,
fremstår rummet nærmest som en mindre balsal:
Juni 2011
Op til toppen af siden
Den vidunderlige
hvide vinter 2010-11 fastholdt og
fastfrosset af Susan
Smith:
