© 1999-2022 Jørgen Grandt, Århus

Opdateret
23.4.2022

Siden er stadig under opbygning

 

Nyrnberggården

[før: nyrnberggaarden.dk]


Imens disse websider om Nyrnberggården opbygges,
kan man her fra se resterne af webstedet
nyrnberggaarden.dk
i et nyt vindue

 

 

 

Flyfotoet tv. er antagelig det første som i sin tid blev taget af Nyrnberggården - allerede imens de tre boligblokke endnu ikke var opført; man ser kun det store, lyse byggeområde.
   Billedet er taget af Georg Lennild i 1933 og modtaget fra G.L.s barnebarn
Poul-Erik Pløhn.
   Billedet th. er doneret af Google Earth.


Ca. 2010

Nyrnberggårdens tre blokke består af disse gaders husnumre
med 14 opgange i hver:

Bremensgade 47-73
Trægården 2-28
Nyrnberggade 16-42
plus lokalvejen Græsvænget
[Bremensgade hed opr. Frihedsvej 11-37]
 


1933

1936

1952


 

Fakta og fortid:

 


Forord
Ifølge Kraks Vejviser ligger beboelsesejendommen Nyrnberggården i Københavns Kommunes Sundbyøster kvarter, i Allehelgens sogn, i Amagerbro valgskreds, og i Politikreds København.
   Den er opført 1933-34 af trælasthandler Harald Simonsen som senere også bygger bl.a. Hostrups Have på Frederiksberg. Arkitekterne er Kay Fisker og C.F. Møller.
   Indtil 1960 er dens officielle navn med datidens stavemåde (selve gadens navn har altid været med y og ikke med ü!) Ejendomsaktieselskabet Nürnberggaarden, og den bliver administreret af et advokatfirma, hvis inspektør (vicevært) har bolig og kontor i selve bebyggelsen. Desuden er der ansat en varmemester og en gårdmand.
  
'Solskinslejligheder Udlejes' står der i avisernes lokkende annoncer i 1933. Og den er god nok: Stuerne i alle tre karreer vender nemlig mod vest, selvom opgangene i Trægården og Nyrnberggade ligger på husets østside. Huslejen er relativt høj for en arbejderfamilie. En toværelsers koster 50 kr. og en 2½-vær. 65 kr. om måneden plus varme. Men lejlighederne er moderne og udstyret med centralvarme og varmt vand, to altaner, terrazzotrapper mod gaden og ingen bagtrappe, plus eget cykelrum i kælderen og ditto pulterrum på loftet; der er gasopvarmede maskiner i kældrene til tøjvask, -tørring og -rulning.

Kommunen tager over
25 år efter byggeriets færdiggørelse - dvs. 1.1.1960 - overtager Københavns Kommunes Beboelsesejendomme hele karreen for den fyrstelige sum af 1 krone pga. en gammel ordning om tilbagekøb. Siden da har Nürnberggaarden heddet Nyrnberggården - uden 'A/S' foran. Den tidligere magtfulde og upopulære inspektør bliver samtidig erstattet med en lidt mere beboervenlig ejendomsleder.
   Søndag den 23. marts 1980 lykkes det et flertal af beboere, efter flere forgæves forsøg, at indføre moderne beboerdemokrati i ejendommen. Beboerrepræsentation (kaldet B/R) bliver oprettet med fem repræsentanter for lejerne, hvoraf mange i forvejen er medlemmer af lejerforeningen.
   Som en kuriøs spøg får vi nogle år senere lavet B/R Nyrnberggårdens horoskop til beboerbladet Græsvænget! Fortolk det selv:


 



Kommunen giver op
Omkring 1990 kommer Københavns Kommune i økonomiske vanskeligheder, og i 1994 beslutter den at afhænde alle sine beboelsesejendomme. Kommunen lader et administrationsselskab ved navn TOR overtage ejendommene med henblik på at sælge dem fortrinsvis til beboerne på andelsbasis alternativt til private investorer.
   Efter mange og lange forhandlinger og trakasserier går det endelig i hak i efteråret 1995: 51% af beboerne i Nyrnberggården vedtager at købe ejendommen og omdanne den til andelsboliger. De fleste af os lejere får vores bolig for en slik. 200 kr. pr. kvadratmeter minus det indskud, som man betalte i sin tid, og minus saldoen på vedligeholdelseskontoen, hvis man har sådan en.

Otte år efter overtagelsen er mere end 75% af lejerne blevet andelshavere; resten af beboerne lejer stadig deres lejlighed, hvilket betyder at Andelsboligforeningen Nyrnberggården via sin administrator også er udlejer!


I foråret 1995 - efter 12 år som formand for beboerne - overlader undertegnede webmaster arbejdet og ansvaret til andre. Og et par år efter kommer den effektive og vellidte Doris Mikkelsen til som formand for andelsboligforeningen. Hun stopper i 2009.

Året før jeg går af, laver jeg en 'blære-liste' til beboerbladet over de vigtigste sejre, som B/R havde vundet i min periodes kampe med udlejeren, altså Københavns Kommunes ejendomsadministration.
   Listen er medtaget herunder for at folk, som kan huske, hvordan Nyrnberggården så ud for 50 eller 70 år siden, kan blive en lille bitte smule benovet, mens de tænker tilbage på gamle dage ...

Og de første ni års forbedringer efter stiftelsen
af andelsboligforeningen kan du se her!

 


58 kroner om måneden!
Det var lejen i 1937 for en toværelsers lejlighed i Bremensgade!

Mine forældres lejekontakt:


Nyrnberggården havde i sine første mange år - helt indtil o. 2000 - tilsammen 420 boliger fordelt på 140 i hver af de tre blokke.
   Men i dag (2006) består ejendommen af kun 398 lejligheder! Det viste sig nemlig, at mange af de nye andelshavere gerne ville gøre deres bolig større end 2 eller 2½ værelse, og i 2004-06 er ikke mindre end foreløbig 22 lejligheder bygget sammen og gjort dobbelt så store.
   Nogle steder er det to lejligheder på samme etage der er lagt sammen, andre steder er tale om lejligheder i to forskellige opgange - en t.v. og en t.h. Sågar er der et eller flere steder lavet indvendig trappe imellem oprindelig to boliger på hver sin etage!
   Klik her og se et par billeder fra et nyindrettet 'dobbelt-køkken' som næsten er værdig til en plads i Bo Bedre-magasinet.

Fem-ti år senere - i 2011-16 - er antagelig endnu flere 2- eller 2½-værelsers boliger slået sammen til dobbeltstørrelse. Måske er der nu i 2022 'kun' omkring 300 lejligheder i Nyrnberggården ....

Dette sort-hvide billede er måske det første som er taget, imens ejendommens tre blokke var ved at blive opført i 1933. De små haver ved Nyrnberggade og Lemberggade er resterne af Hf. Aftenro.
   Billedet er udsnit af et større flyfoto som kan ses højere oppe på siden.

________________________

Den store haveforening eller -koloni Aftenro strakte sig fra Holmbladsgade
til Lemberggade og cirka fra Frihedsvej (= Bremensgade) til Nyrnberggade

 

Bidder af arkitekternes tegninger:

 

 


Apropos 'altanudviklingen' i Nyrnberggården:


1935


1935


1969


1979



Øverst til højre 
Når man peger med pc-musen på det øverste billede til højre, skifter det mellem blokken i henholdsvis Trægården og Nyrnberggade omkring år 2000. Sådan så facadernes altaner mod både vest og øst ud fra 1980 til 2021.

Nederst til højre 
Samme effekt som ovenstående. Her ser vi Bremensgade i hhv. april og august 2021.
   Efter ombygningen af loftsetagerne og facaderenoveringerne fik blokkene nye gavle og solfangere mod syd. Og i
2020-22 blev altanerne så atter skiftet ud, denne gang med store hvide balustre-altaner på de vestvendte facader. Østsidernes altaner blev bygget om til franske altaner. Billedet viser de første nye altaner i Bremensgade.

Fotos: Susan Smith og Karin Andersen.



 

 

Spredte glimt fra de ældste tider:

 


Den første husorden - 1935:

 


Vaskekældrene i gamle dage:


Forstør billedet og læs den indsatte tekst.
 


Reglement for Vaske- og Strygerum:

Kældergange (cykelrum) og loftsetager (pulterkamre):

       


Om ejendommens oprindelige vaskekældre:


I kælderen under hver halvdel af de tre blokke var der vaske- og tørrerum, som beboerne i de syv opgange måtte deles om efter en turordning, jf. side 6 i husordenen herover.

Mogens Probst
(der som barn boede i Nyrnberggade)
fortæller her om ejendommens vaskerier:

Som jeg husker det fra 1943 hvor vi flyttede ind og frem til ca. 1950 var der følgende beskedne udstyr i vaskekælderen:
  • grukedel, gasopvarmet, samme som på billedet
  • vaskebænk i træ til at lægge det varmtkogte tøj på til afløb, og som en hjælp til at vride de større tøjstykker på
  • skyllekar ca. 1m i diameter, bødkerarbejde med spuns til tømning via gulvafløb
  • en "pagai" af træ til at håndtere det varme tøj med
Til særligt snavset tøj måtte man selv medbringe vaskebrædt og forzinket GM balje.
   Efter en hård opvridning blev tøjet tørret i tørrekælderen, derefter håndstrøget (vistnok i strygekælderen). Større stykker måtte hen til rullekonen.
   Først omking 1950 blev de  Vølund-faciliteter der er vist på billedet installeret, et kæmpefremskridt i forhold til tidligere. Før den tid husker jeg min mor stå en hel dag fra morgen til aften i damp og em. Det var et slæbsomt job, man har svært ved at forestille sig i dag.
   Strygerullen var i øvrigt gasopvarmet og el-drevet. På billedet ser man tydeligt gashanen. Gasautomaten skulle fodres med "gasmønter".


I beg. af 1970'er blev der indrettet fællesvaskerier i kælderen under Trægården, og de lokale rum blev derefter brugt til andre ting.


Min bedstemors 'rørepind'

Lige siden ejendommens lokale vaskerier blev nedlagt for mere end en menneskealder siden, har denne røre rundt-stok fra gruekedlens tid stået vagt bag mine skiftende entredøre ...


Endnu eksisterer der i nogle kælderrum de gamle vaske- og skyllekar af terrasso - om end de selvsagt ikke længere bruges til dét, som det fremgår af disse billeder. (SS)


Maj 2008


Gammelt tørrerum, marts 2000

Vaskemønt til de tidligere maskiner. Mønterne købte man hos inspektøren.

 


Moderne vaskekældernøgler

 


Tørrerum i Bremensgade, marts 2000:


Bundproppen til et terrassokar, udødeliggjort af Susan i maj 2008.
Det er sikkert både godt og skidt at den ikke kan tale og fortælle ...

 

 
Det er egentlig lidt hyggeligt,
at de ældgamle Columbus-afbrydere med fjederkontakt stadig sidder på væggene i kældrene,
skønt det er 40 år siden der kom fast lys i kældergangene døgnet rundt.

 


En af de mange nyskabelser er opslagstavler i kældergangene, her set i Bremensgade i marts 2005.

Ligeledes i Bremensgade har nogle beboere fået lov at male deres kælderrum. 2005
 
2008: Det ser nu ud til at det er hele kældergangen, dvs. alle døre til de små rum, som er malet. Dette er gangen fra 47 til 59 - og den modsatte vej.

To eksempler på nymalede døre fra kældergangen ...

... ind til trappeopgangen; maj 2008.

Istandsatte vægge og helt ny dør fra kælderen ved nr. 53 og ud til trappen og rampen i Græsvænget; maj 2008.

 

Her både boede og levede også webmaster engang:
A
  =  Bremensgade 55, 1. tv. (1942-64)
B  =  Trægården 24, st. th.
(1983-87)
C  =  Bremensgade 73, 3. th.
(1987-2000)

 

Breslaugade med enderne af Nyrnberggårdens tre boligstokke til højre:


Foto: Erik V. Pedersen; 2007


Mogens Probst boede i Nyrnberggade 16 som barn i 1940'erne. Han fortæller i 2006 bl.a. denne erindring:

"Ved du hvad der blev af de døre, der sad imellem kældersektionerne i Nyrnberggården?
   De blev taget af og deponeret under krigen, fordi der skulle være fri flugtvej igennem hele bygningen i tilfælde af brand. Nej, hvordan skulle du kunne vide det, men de blev altså købt af Pind i 1948 og anvendt til at bygge et sommerhus af i Udbyhøj Syd ved Randersfjord.
   Jeg kom selv senere til at eje stedet i en årrække, dørene var meget holdbare, selv som udendørs beklædning. Jeg plejede at beskrive mit sommerhus som en landejendom med 28 døre, det lød jo flot, indtil man så knaldhytten. Huset blev først revet ned omkring 1995."

Tak for erindringsbilledet og for de to fotografier af det særprægede hus

Den omtalte Pind var Mogens Probsts morfar. Han havde det lille skomagerværksted i Bremensgade.


28 mellemdøre fra Nyrnberggårdens kældergange blev til et sommerhus!


Se også Nyrnberggårdens lille "navnebror":


www.nurnberggaarden.dk


Skiltet herover sidder på hegnet langs Lergravsvej (2005).
   Sjovt nok har institutionen bibeholdt ü og aa i sit navn; de blev afskaffet i ejendommen Nyrnberggården i 1960.


I slutningen af 2005 fik to af ejendommens tre blokke sat navneskilt på for første gang nogensinde. Længere oppe på denne webside kan du se skiltningen på nordgavlen af Bremensgade, og herover har vi så - i den modsatte ende af bebyggelsen - sydgavlen af Nyrnberggade.
   NB! Det er Nyrnberggårdens tre boligkarreer og altså ikke andelsboligforeningen som er opført i 1933-34 (ikke 1934-36). Foreningen blev først 'født' i 1995.



I en af de efterhånden mange sammenlagte lejligheder
ser det nye køkken sådan ud!

Imponerende 'storkøkken' i Bremensgade anno 2007

 



Skilt opsat i 2005 på den nordvendte gavl af Bremensgade-blokken. Bemærk, at det
er andelsboligforeningen som er fra 1995; karreens tre boligblokke fylder 90 år i 2023!

 



De to salgsannoncer herunder er medtaget som eksempler på nutidens nydelige køkkener. Når de som her fotograferes med et vidvinkelobjektiv, fremstår rummet nærmest som en mindre balsal:


Juni 2011




Op til toppen af siden

Den vidunderlige hvide vinter 2010-11
fastholdt og fastfrosset af Susan Smith:

Webmaster elsker hvide vintre!

Billeder mærket SS er taget af Susan Smith

Besøg også
webmasters websider om alle de andre gader i Holmbladsgadekvarteret m.m.

Genvej til mine lokalhistoriske artikler i Amager Bladet ... klik her!


Tæller for hele webstedet siden 1.5.2006
[Desværre er tælleren af og til ude af drift!]

 


 

Andelsboligforeningens websted er http://ab-nyrnberggården.dk

 

Genvej til Bremensgade
Genvej til Trægården
Genvej til Nyrnberggade
Genvej til Græsvænget

Genvej til Amager-portalen

 

 

Til forreste forside


Tæller for hele webstedet

© 1999-2022 Jørgen Grandt, Århus