© 1999-2024 Jørgen Grandt, Århus

Opdateret
2021

 


 

Øresundsvej Nord

 

Dette er venstre side ad vejen - dvs. de ulige husnumre
Inklusive sidespring til Spaniensgade m.fl.

 


Tæller for hele webstedet
(virker ikke længere i Chrome)

Link til Øresundsvej Syd



Det er på godt og ondt i høj grad et uensartet byggeri, der præger vore dages Øresundsvej.
Og som stadig ændrer sig.
(Billedet er taget i april 1988 og tilhører Bjørn Funch; prik og forstør det.)

 

Genvej til Øresundsvejs sydside, de lige numre: klik her!

* Krak-skitse over Øresundsvej og dens sidegader i 1931 og i 1950.
* Forretninger og fabrikker mv. på Øresundsvej 1955: Klik her!
* Øresundsvej-kvarteret med samtlige gader og husnumre i 2005: Klik her!

 

 


Fl. Lamberth - © SULFA - tog dette stemningsbillede oktober 2010,
Øresundsvej set fra indkørslen til den tidligere folkeskole, nu kulturcenter.

 

Fra Amagerbrogade til Spaniensgade


Øresundsvej 1 i 2014. Foto: Karin Andersen.


Øresundsvej 3 i 1930. Ukendt fotograf. © SULFA

Den første beboelseskarre - husnr. 1-3 - er bygget i 1900 og ligger på venstre side af Øresundsvej imellem Amagerbrogade og Drogdensgade. Nummer 3 hører sammen med Drogdensgade 22.



KA tog billedet her i august 2015:


2006
De to hjørner af Drogdensgade: det venstre er det vestlige, det højre det østlige. På sidstnævnte hjørne lå førhen Rugbakkens Skole.
   På det lidt ældre billede herunder er den nuværende bygning med ungdomsboligerne i nr. 9-11 under opførelse; de hedder meget opfindsomt Rugbakken Ungdomsbolig (FSB/Foreningen Social Boligbyggeri); senere er de ændret til at hedde Kollegiet Rugbakken:


Ca. 1989

Nederst til højre et kig ind ad Drogdensgade fra hjørnet af Øresundsvej.
Foto: Flemming Lamberth, © SULFA


2006

 


1996

Tak for dette nyankomne tilsendte gamle billede af Øresundsvej 9-15. I skrivende stund [2020] er billedets alder endnu ikke oplyst ...
Beboelsesejendommen bagerst ligger i passagen som løber parallelt med Øresundsvej, men dens husnumre er Drogdensgade 13 og 15.
   Jeg tog billedet i sommeren 1979. Den lave bygning i forgrunden hører til Rugbakkens Skole.
Øresundsvej 9 i 1931. Dette hus lå umiddelbart til højre fra skolen.
Foto: Svend Braarups billedsamling.

I 1935 boede skolebetjenten i huset.
Øresundsvej 11 i 1931. Huset blev nedrevet 1939. Foto: SvB.

Bag disse to huse skimter man i 1931 toppen af Drogdensgade 13-15 - som i dag ser således ud
Drogdensgade 13-15
I 2009 ser facaden sådan ud ud mod Øresundsvej:

Bygningen er en del af den beboelseskarré fra 1902 som også består af nr. 9-11 og Tyrolsgade 6. Fotos: Susan Smith.


Bagsiden af nr. 15 i 2009

Øverst oppe i Drogdensgade 15, på 4. sal til højre, boede min morbror og tante i 1930'erne og 40'erne. I dag er lejligheden til højre lagt sammen med den til venstre - og deroppefra tog Tanja Ascherl i 2009 disse fire billeder af gården mellem husene i hhv. Tyrolsgade og Saltholmsvej:
 

 

 



Lokummer med tilbehør, hvabehar!
 



Annonce fra Amagers Vejviser 1911-12
Venstre og højre hjørne af Saltholmsvej. Øresundsvej 17 er midt i den nylig og nydeligt renoverede lyse facade. Huset fra 1894 og består desuden af Saltholmsvej 11. I baggrunden skimter vi Herolds Varehus.

Mellemspil:

Billedet herover er taget i 1936 i baggården til Saltholmsvej 8. Yderst til højre står Ove og Grethe Jensen. Billedet tilhører Annette Johansen som er datter af Grethe.
Og lige herunder har vi en samling af skilte med samme gadenavn ...

Herover: Fra hhv. Øresundsvej og Tyrolsgade kigger vi ind ad Saltholmsvej i 1996. Begge billeder: Fl. Lamberth, © SULFA


2007

Husnr. 19 og 19A med de flotte, men uens facader, ligner to huse som er bygget sammen, men det er tilsyneladende kun ét - bygget omkring 1880.
Foto: ss, marts 2009

Herold's Varehus fortjener sin egen lille del af denne webside
eller Tiøresbasaren, som vi kaldte varehuset, da Morfar var dreng ...

Amagers måske mest berømte og sejlivede forretning, efter at Regama lukkede. Kendt fra tv og ugeblade mv. Med alverdens skøre og skønne små lattervækkende legetøjsdimser og corny kitch fra da Ruder Konge var Knægt. Bare jeg havde min nattergalefløjte endnu!
   Butikken har ligget på Øresundsvej 21 og næsten set sådan ud lige siden 1923; huset er bygget 1850. I 2007 går Herolds Varehus online med egen hjemmeside, hvabehar!

I foråret 2021 drejer butikken nøglen om for sidste gang, og en æra - en lokal- og kulturhistorisk særpræget perles lange liv - er slut. Efter ophørsudsalget vil resten af de spøjse finurligheder blive overgivet til et museum; hvilket? De sidste fem billeder skyldes Karin Andersens årvågenhed den 23. april 2021.
 


1979

Klik på kameraerne!

Omtale i ugeblad 1998:


2002
Omtale i månedsmagasin 1983:


Men lørdag er den åben; 1996 (foto: ss)


1982


Udhængsskab 2004

Omtale i lokalavis 2006:

 


Vinduesudstilling 1996
(foto: ss)

1996

De tre billeder i denne række er taget af Flemming Lamberth; de tilhører SULFA.


1997

1997

Øresundsvej 21B = bag ved Herold, marts 2009:


Susan tog de fire fotos

Varehusets bagparti

 

 


Cykelstier på Øresundsvej!
Susan tog disse billeder i 2009 under og efter anlæggelsen:


Fotos fra 17.8. og 11.9.2009

 

Mellemspil om Spaniensgade
- men kun stykket mellem Lyongade og Øresundsvej
(det andet stykke ses på siden om Frankrigsgade)


Foto: Karin Andersen, 3.11.2015
 

Sidegaden på billedet er Spaniensgade som her løber ud i Øresundsvej skrås over for hvor Kirkegårdsvej begynder. Huset med frisørsalonen og kjoleforretningen bliver senere revet ned, og i en årrække ligger gadehjørnet hen som en hærget byggetomt. De tre billeder er taget af Flemming Lamberth omkr. 1979.
 


To fotos u.å.

Men mange år før da: Dette 'vinkelhus' lå i Spaniensgade nr. 21 i begyndelsen af 1940'erne.
   Indtil omkr. 1950 endte Spaniensgade blindt tæt bag Røde Kro Teater. Se de ældre gadekort over området. Kort før Lyongade drejede Spaniensgade nemlig mod øst i stedet for at ende i Øresundsvej. Den sidste, sydligste, del af nuværende Spaniensgade hed dengang Kraingade.
   De to første billeder herunder (fra 1940) er set mod vest, det tredje mod øst:

 

På det nederste af de to billeder til højre ser man i baggrunden lidt af den etageejendom som er beskrevet længere nede på denne webside: Minorkagade 22 / Rødegård 2B.
   Læg mærke til lygtepælens hvidmalede sokkel; sådan gjorde man under besættelsestidens mørklægninger.


I sommeren 2006 nedriver man de små huse som lå bagved husene på billedet herover, dvs. over mod Tyrolsgade hvis facader dermed for en stund ligget blottet set fra Øresundsvej.
   Dermed reduceres atter engang antallet af de (næsten) oprindelige bygninger i en af Sundbyøsters gamle landsbygader.
Efterår 2006 går man i gang med at bygge nyt hus ved siden af Herold, altså på det vestlige hjørne af Spaniensgade.

 

 

 

På billederne ser man de første af de uromantiske betonelementer blive rejst til den 'smukke' bygning som ses lidt længere nede ...


Januar 2007
Mens det nye hus er under opførelse kan man her, til højre i billedet til højre, se bagsiden af Herolds gamle hus. Og bag det - dvs. over for Herold - ser man facaden af Øresundsvej 16, 16A og 16B plus den første karré på Kirkegårdsvej, nr. 1-5.

Sommer 2007 ser forsiden af bygningen sådan ud:


Januar 2007
November 2007 er bygningen færdig og taget i brug. Et noget særpræget syn vil jeg mene; det passer ind i gadebilledet som en spyflue på en spandauer.

Forhåbentlig er bygningen pænere i virkeligheden end på billedet 


Salgsannonce marts 2009
 


Obs!

Denne webside om Øresundsvej Nord er inklusive Spaniensgade mellem Øresundsvej og Lyongade. Resten af Spaniensgade er med på Frankrigsgade-siden.
 
Spaniensgade nord for Lyongade - klik her!
Begyndelsen (eller rettere slutningen) af Spaniensgade set fra Øresundsvej. De sort-hvide fotos er taget af Flemming Lamberth o. 1984. Farvebilledet tog jeg i 2003.

 


Ca. 1984


2003

Herunder: Samme sted i Spaniensgade set fra den modsatte side. De høje huse i baggrunden ligger på Øresundsvej. Den røde etageejendom til venstre strækker sig hen over det område hvor Røde Kro Teater i sin tid lå.
   Det gamle hus i forgrunden herunder, med det mildt sagt temmelig utætte tag, er formodentlig 'Kurvemagerens Hus' i Kraingade. I 1930 blev dette billede af huset taget til Svend Braarups samling:


1983 - hvor Tyrolsgade ender

2003 - do.

Det sort-hvide foto her over tog Erik Johansen i 1970. Synsvinklen er ligesom de to farvefotos til venstre, men altså længere bagud.
© SULFA

  
To fine tegninger af F. Frandsen - af hhv. Kraingade og
bagsiden af Minorkagade ved smøgen til Røde Kro Teater.

 
To billeder mere (fra januar 2007) af gamle Krainsgades nu længstlevende og sejlivede bygning, som nærmest er en ruin. Nemlig det lille hus med den relativt høje skorsten som også ses på billederne herover.
   Billedet herunder er taget fra et trappevindue i Tyrolsgade 21, hen over det igangværende byggeri bag ved Herold.

I oktober 2012 tog Ib Techt disse fotos af det gamle hus plus dets 'sidebygning':


Januar 2007

 

 

 


Oktober 2012

2013-15 sker der noget med det lille, gamle hus. Det bliver nemlig nedrevet. Og der bliver i stedet indrettet og indhegnet et lille grønt område for nærmiljøet:


Begge fotos: SS, december 2013

 

 


Det færdige anlæg, fastholdt af Karin Andersen i september 2015

Vinkelret på Spaniensgade, dér hvor der i gamle dage lå disse huse i Kraingade, ligger i dag [2006] et moderne socialcenter, som imidlertid senere skiftede navn til "Socialcenter København, Voksenenhed Amager". Det hedder det i 2015.  


1930 (SvB)


Juni 2006 (ss)


Spaniensgade i vore dage mellem Tyrolsgade og
Lyongade set i retning af Frankrigsgade:

Foto: Ib Techt, oktober 2012.

Fra Øresundsvej så hjørnet af Spaniensgade således ud

i 1996. Foto: Flemming Lamberth/SULFA

 

 

Fra Spaniensgade til Moselgade

Det østlige hjørne af Øresundsvej / Spaniensgade. Huset som er bygget 1901 burde renoveres og sættes pænt i stand. Men det ser da i det mindste ud til at være beboet:


2006 


2003
Hvad søren! Læser husejeren med her? I eftersommeren 2008 kommer der stillads op ved hjørnehuset, og nu skal det åbenbart shines op.
   Marts 2009 fotograferede Susan Smith huset således:

Cafe Sundet på Øresundsvej 29, fotograferet engang i 1920'erne(?) og i 2005 ovre fra Kirkegårdsvej. Huset er fra 1906.
   Det gamle hus
til højre for værtshuset på det sort-hvide billede blev revet ned i 1960, for i 1962 at blive erstattet af en moderne beboelsesejendom.


Karin Andersen tog dette stemningsbillede af cafeen i november 2013

Huset til venstre for cafeen er det som ligger på hjørnet af Spaniensgade. 
 


 


16.3.2005 / ny kopi

Den første Sundbyøster Skole lå på Øresundsvej 33. Billedet her er taget af Frederik Riise o. 1910. Se også websiden via skoleportalen her.
Nr. 31-37-bygningen ligger hvor Røde Kro Teater lå indtil 1961. Allerede i 1962 opførtes Foreningen Socialt Boligbyggeris karré som også består af Rødegård 14-18. Ejendommen er navngivet efter ... godt gættet! ... Røde Kro. Ikke 'Rødekro' ...
 


På dette gamle billede af portalen foran Røde Kro Teater i 1908 ser vi bl.a. det hus som har skabt det omtalte gavl-ar på farvebilledet til højre. Bemærk også datidens åbne rendesten hvori der løb 'delikat' overfladevand på vej ud mod Pløresund ...

 

Vore dages 'Røde Kro' er en stor etageejendom bygget hvor morskabsteatret lå.
(Røde Kro her staves i to ord; Rødekro er en stationsby i Sønderjylland!)


Erik Johansen, 1934 © SULFA


Erik Johansen, 1962 © SULFA


Juni 2005


Ikke mindst Røde Kro Teater fortjener sin egen lille del af denne webside

 


Røde Kro Teater
lå på Øresundsvej 35 helt tilbage fra 1892, og indtil det måtte lade livet i 1961 til fordel for en moderne beboelsesejendom. Det samme gjaldt restauranten og varieteen Amager Landsbyen som lå inden for til venstre i smøgen bag Minorkagade, før man kom hen til teatret.
 


Annonce fra 1915-16


Indgangsportalen i 1961.

Facaderne på højre side af smøgen er i virkeligheden bagsiden af huse i Minorkagade. Det folkelige navn for den lille 'vej' var Gissegyden.

Set den modsatte vej, altså ud mod Øresundsvej, omkr. 1962.

Indgangen omkring 1905.
Vil du vide mere? Så læs
Svend Ole Nielsens flotte bog
Røde Kro Teater 1892-1961
- udgivet af Sundby
Lokalhistoriske Forening
og Arkiv, 2001.

'Amager Landsbyen' i
1961.

1902 - foto: F. Th. Benzen
Th: En herlig tegning fra Ib Spang Olsens hånd. Om Røde Kro Teaters allersidste forestilling den 14.5.1961.
Se billedbeskrivelsen nedenunder.


Postkort med prospektmaleri af J.L.J. Ridter fra 1902,
en gave til mig fra Østerbro Lokalhistoriske Arkiv.


Smøgen ind til teatret. Derefter indgangen til Minorkagade, bunkerserne i
Rødegårdparken og bagerst beboelsesejendomme ved Moldaugade og
gaden Rødegård; foto fra ca. 1960.


 

Billedet herunder tilhører Helle Brennalt. Det er fra o. 1887 og viser familien Egvad i dennes have nær ved Røde Kro. Drengen hedder Conrad Daniel Egvad og er Helle Brennalts morfar. Søsteren hedder Constance Johanne.
   Det vides ikke hvad børnenes forældre (dvs. Helles oldeforældre) hed til fornavn. Muligvis blev oldefar på et tidspunkt rektor ved Klaumans Skole omme i Frankrigsgade.
 


Svend-Erik Lindberg har researchet i Helle Brennalts slægtshistorie og supplerer nu med følgende oplysninger:
   HB's morfar er født 7. marts 1882 og døbt Conrad Daniel Kofoed Sørensen. Forældrene er skolelærer Jens Christian Sørensen og hustru Øllegaard Constance Koefoed. De bor i 1882 på Amagervej 43. Navnet Egvad er tilføjet iht. kongelig bevilling af 21.7.1900.
   I folketællingen 1.2.1890 bor de på Øresundsvej 33, st. På dette tidspunkt er Jens Christian Sørensen skoleinspektør sandsynligvis på skolen med samme adresse, nemlig den første Sundbyøster Skole. På folketællingsskemaet kan man også se, at datterens fulde navn var Ingeborg Constance Johanne Koefoed Sørensen.

 


 


(sakset fra en lokalavis ca. 1983)
 

Røde Kro-indgangen i forgrunden, og til højre Rødegård som af og til også kald(t)es Dyvekes Gård[1]. Husnumrene er 35-39. Begge billeder er fra 1931 og tilhører Svend Braarups samling; de er venligt udlånt af Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv.
   Herunder har vi den gamle gård i widescreen. Gården blev nedrevet i august 1940. I stedet blev der bygget bunkere ud for Rødegårdparken.

[1] I sin herlige lille bog "Gyden" fra 1948 fortæller Asger Nielsen, at det rigtige navn for Dyvekegården i virkeligheden er Svanelejegård, at den er bygget på Chr. II's tid, og at den antagelig har været anvendt som jagtslot (!) Asger Nielsen tilføjer at gården nu 'nyder sit otium' på Frilandsmuseet i Lyngby.


I 2013 modtager Poul-Erik Pløhn følgende svar fra en museumsinspektør ved Frilandsmuseet på sine spørgsmål om Dyvekes Gårds skæbne. Husnummeret i overskriften må være en fejl:

”Dyvekes Gård”, Øresundsvej 55, Sundbyvester.
Bygningen er et to-etages bolighus, af type svarende til en lystejendom, og var oprindeligt tilknyttet en landejendom, Dyvekes gård, også kaldt Svanelejegård. Bygningen blev nedtaget i 1942, og tilstanden beskrevet som ringe ved nedtagningen.
   Bygningen er i nedtagningen særdeles veldokumenteret. Huset blev hjemtaget til en påtænkt udvidelse af Frilandsmuseets restaurant. Bygningen blev dermed i sin tid hjemtaget til driftsfunktion, og det var aldrig meningen at den skulle indgå i samlingen af museumsbygninger.

Projektet blev ikke realiseret, og i 1970érne verserede en sag om tilbagelevering af  bygningen til Sundbyvester på det lokale museums anmodning. I korrespondancen fremgår det at tilstanden på de magasinerede bygningsdele ikke vil være egnede til en genopførsel, men forventeligt kun kan anvendes som forlæg for rekonstruktion.
   I 1977 godkendte Rigsantikvar PV Glob Dyvekes Gårds afhændelse til genopførsel på sit hjemsted. Det blev dog ikke effektueret. Der har løbende været forespørgsler på Dyvekes gård, men ingen er resulteret i en faktuel tilbagelevering."
 

 

Tak for tilsendte!

Huset her (nr. 37) er det som ligger til højre for smøgen ved Røde Kro Teater - og til venstre for indkørslen til Minorkagade.
   Billedet til højre er huset som det så ud da det i 1931 blev taget til Svend Braarups album - og herunder som det stadig tog sig ud omkr. 1958:


(Gengivet her if. aftale med Tårnby Lokalarkiv)

I forgrunden til højre har vi her landsbysidegaden Lissagade som blev opslugt af den vestlige side af Rødegårdparken.
   Den høje firkantede gavl yderst til venstre i billedet er husnr. 29, hvor Cafe Sundet ligger. Cirka midt i billedet er et af husene Sundbyøster Skole; se websiden om skolerne på Øresundsvej.

1912

I efteråret 2007 bliver Rødegårdparken renoveret til behagelig ukendelighed. Anlægget gøres mere åbent, bunkerserne og en del træer og buske forsvinder, der stilles nye gadelygter op, og de hos visse tørstige sjæle så populære bænke ud mod vejen bliver fjernet. Parken trækker sig længere bagud mod Lyongade.

     
Det sort-hvide Lebech-Foto er fra 1950.


Juli 2008. Foto: Susan Smith.

Se også websiden om vore dages Rødegård.
Klik her!

Fotografen er gået lidt baglæns og har nu ryggen mod øst. Husnr. 41 skimtes bag den hvide bil. Huset er bygget 1960.
   Vi ser her nogle af de daværende (juni 2005) træer i Rødegårdparken plus de to hjørner af gaden ved navn Rødegård, hvis to dele parken ligger imellem.

 
Nr. 41 ved hj. af Rødegård og Rødegårdparken. Fotos: Fl. Lamberth, 1996. © SULFA


Videoudlejningen lå åbenbart først (eller desuden) på Øresundsvej 28, hvis man skal tro mit medlemskort fra 1995 herunder. Og det skal man ...

Så kom kunsten til Øresundsvej: Fra 2015 kan man ved nr. 41 fryde sig over Eske Kaths flotte maleri - som Karin Andersen fotograferede 'på bestilling' i august 2015:


 

 

Daværende husnr. 43 og 45 fotograferet i 1931. (SvB) >>>

To billeder velsagtens fra omkr. 1920, da der blev kloakeret ud for Rødegård og Lissagade vis-a-vis den nuværende Lynettevej:

Det høje hus er gadens nr. 47, 47A og 47B som blev bygget 1914. Bag trætoppene i baggrunden kan man lige netop ane skelettet omkring en af gasbeholderne bagerst i Lergravsparken.

 

Til venstre for den unge mand skimter vi den dav. sti ind til Rødegårdparken, før gaden Rødegård blev ført igennem til Øresundsvej - og ca. ti år før bygningen med Rødegård 19-23 + Øresundsvej 41 blev opført i 1960.
Foto: Erik Johansen, juli 1949 - © SULFA

Marts 1928: På billedet herunder kigger vi ind ad mod Røde Kro Teater og Spaniensgades udmunding:

Og til højre ser vi ud ad Øresundsvej samme dag. Etageejendommen er husnr. 47 og 47A.

Endnu længere bagud, altså mod øst. Huset med nr. 47B (plus nr. 47 og 47A) er bygget 1914 og nr. 49 i 1937; sidstnævnte opgang er imellem de to hvide butiksfacader.
2005

Nr. 49 igen - i marts 2009 (ss)

Og et brevhoved fra 2000:

 

Nr. 49 i 1931 (SvB).

Daværende husnr. 51 og 53 i 1931 (SvB). De fleste af småbygningerne blev revet ned i november 1947, muligvis i forbindelse med Moselgades åbning ud til Øresundsvej.
   På billedet fra beg. af 1940'erne herunder ser man tydeligt at Moselgade dengang endte bagved husrækken over for Kastrupvej:

Den høje beboelsesejendom er Moselgade 29-35 (fra 1938), og midt i billedet kan man lige netop ane spidsen af Børnegården i Sundby; også den er bygget i 1938.

Læg på begge disse billeder også mærke til den gamle Irma-afdeling - og at navnet dengang og i mange år blev stavet JRMA.

 

Nuværende nr. 51 er huset på det nuværende venstre hjørne af Moselgade. Som det ses på billederne herover lå der her en stor brændselsforretning ved navn Kulhuset og senere en bådehandler og isenkræmmer. Nu står der "Minhaj Youth Center" på skiltet.
   De nu hvidkalkede bygninger er fra 1880 med diverse om- og tilbygninger i 1922.

2002
Og her har vi så Kul Huset på hjørnet, fotograferet af Arne Persson omkring 1960; billedet er lånt af lokalarkivet.

 

 

Fra Moselgade til Østrigsgade

I 1901 så parcellerne i Hermann Eberts i 1898 udstykkede 'Nye Villaby' således ud.
   Bemærk især at Backersvej den gang udgik fra Kastrupvej og løb parallelt med Øresundsvej, indtil den drejede skarpt mod syd i sit nuværende forløb. I 1933 annekterede den Kvintus Allé, så den kunne starte ved Øresundsvej. Den tidligere Backersvej blev så samtidig til Sixtusvej.
© SULFA
 
Erik Johansens to øverste billeder har han dateret 'august 1947', og så må det jo være rigtigt*) - at Moselgade først blev ført igennem til Kastrupvej på det tidspunkt ...

*) Og så var det alligevel forkert, for begge disse billeder er taget den 5. april 1948! På fotoet herunder ser vi tydeligt, at der allerede dengang var en frugt og grønt-butik - senere kaldet Det Lille Grønttorv - på det ligeledes senere hjøjre af Moselgade. Gaden, som vi ser en bid af til højre, med cyklen, er daværende Wartburggade:


Maj 1938

 

 

 

 

Det højre hjørne af Moselgade og Øresundsvej set fra Kastrupvej. Hvor apoteket ligger [læs: lå] i den lille basarbygning, var tidligere først Det Lille Grønttorv og senere en Irma. Husnr. 53. Susan tog billedet i november 2007 ...
 
Samme hjørne igen, nu set i marts 2009 (2 x ss):

   

Da jeg var forbi i juni 2005, så bygningen på hjørnet således ud:


Og atter en gang, i august 2010 (ss)
I 2017-18 forsvinder basarbygningen og erstattes af en etageejendom med altaner, tagterrasse og gårdmiljø. Den er opført for enden af Moselgade som husnr. 37 plus Øresundsvej 53. De syv billeder her er taget af Karin Andersen.

16.6.2017

11.7.2017

8.10.2018

11.12.2018

Ditto

Ditto
Også Niels Rydahl Jensen tog nogle billeder for mig af bemeldte gadehjørne; bl.a. disse fra hhv. 2.6.2017 og 1.9.2018:

Den lille, grimme Wartburggade, som lå bag Moselgade mellem Øresundsvej og Wittenberggade, eksisterer ikke længere. Nu indgår den i et pænt, fælles aflukket gårdmiljø med de tre gader plus Weimargade.
   Det er ikke en rørpostkasse som sidder på muren. Og dog, måske på en måde ...
Herunder:
Værksteder mv. i den fhv. Wartburggade set i 1997 af Fl. Lamberth,
© SULFA:

Med Øresundsvej bagerst

2002
I 1938 så Wartburggade sådan ud ifølge fotografen Erik Johansen. (Copyright: SULFA)

Wartburggade blev nedlagt 1963, og indgangen til resterne af dem blev gemt bag en aflåst beboerlåge ...

Ny kopi
Før Dyveke Apotek flyttede hen i den lave basarbygning på hjørnet af Moselgade, var nr. 55A i et noget mere rigtigt apotekshus - som var bygget 1933. Det sort-hvide billede er fra 1955. De to kunst-receptkuverter herunder er vel fra o. 1985?

Det ombyggede stuehus til gården 'Øresundshøj' fra 1880 er stadig i fuld vigør som Dyveke Kro (husnr. 55B) med gårdhave og det hele - men desværre kun indtil omkring 2003. I 2004 ser det ud til at de seneste ombygninger ikke var nok; nu virker kroen sølle og helt udslukt.


Carl Christensens Dyveke Kro foreviget til Sv. Braarups album 1931.
 

Men nej! Kroen blev genfødt i januar 2005. Ikke som almindelig bodega, kro eller spiserestaurant, men nu beregnet til mere løsslupne bevægelser, om jeg så må sige. Nu kalder stedet sig nemlig CitySwingers og har sin egen hjemmeside.
   I april 2009 besøgte en voksen mand som kalder sig Bubber stedet og lavede et TV2-program om dets aktiviteter.


15.6.2002 / ny kopi


13.6.2005 / ny kopi


Og længe før da ...
Tak til Bjørn Funch for disse hyggelige billeder fra en privat 65-års fødselsdag på Dyveke Kro i 1980:
 

De ældste af os husker og genkender endnu krostuen og møblerne!
 



1980
Øresundsvej 57 er vore dages vestlige hjørne af Weimargade, dvs. den kun 60 m lange neutrale og 'kedelige' sidegade. Billedet til højre er taget af Susan Smith, november 2007. Fotoet herunder tog Flemming Lamberth - © SULFA - i 1996; det er set fra Kongedybs Allé, hvor farvehandleren på hjørnet desuden var fotohandler:


1996


2007

Før anlæggelsen af Weimargade (og Wartburggade) i begyndelsen af 1930'erne var der ingen sidegader der gik mod nord fra Øresundsvej på stykket imellem nuværende Moselgade og Østrigsgade.
   Dette billede af de gamle huse nr. 57 og 59 er fra 1931 (SvB). Bag dem skimter man toppen af Lergravsvejens Skole omme i Wittenberggade.
Cirka 1940: Øresundsvej ved nr. 59 med etageejendommen Wittenberggade 9-11 i baggrunen. Tak for det tilsendte billede.
SvB havde også dette billede fra 1931, og han noterede sig at det er Øresundsvej nr. 63-65. Ellers skulle man næsten tro at adressen måtte være Wittenberggade, så tæt som husene tilsyneladende ligger på skolen bagved.
   Men det skyldes kameraobjektivets ret lange brændvidde (tele). På det store luftfoto fra slutningen af 50'erne herunder kan man nederst i billedet se de to huse. Der er tydeligvis en vis afstand imelem dem og skolen:

De to billeder her over foreligger nu i en højere opløsning.

Foto fra 1918 af cirka samme husrække igen.
   Bygningerne længst til højre (dvs. mod øst) på disse billeder må have ligget meget tæt på Østrigsgade og til dels på det område som i 1929 blev inddraget til den såkaldte sporvognssløjfe, oprindelig Linie 5's endestation og senere Linie 19's.
 
Huse på Øresundsvej mellem nuværende Weimargade og Østrigsgade, dvs. hvor daværende KAB's boligkarré fra 1962 ligger i dag.
   Etageejendommen bagerst er sol- og bagsiden af Wittenberggade nr. 9-11 som blev bygget 1934.

1936
For- og bagside af et prospektkort fra 1906. Fotografiet er taget ca. fra hjørnet af Kongedybs Allé i retning mod den senere sporvognssløjfe, og vi ser igen området fra Weimargade til Østrigsgade. Vandtårnet og dets skæbne er beskrevet her.
   Sammenlign med de to nutidige farvebilleder af samme område herunder.

Knap 50 år senere - i 1953 - lavede maleren F. Frandsen dette billede af samme motiv som det da så ud:


(Tak for tilsendte)

Kortet blev afsendt juleaften 1906 til Hans V. Andersen om bord på S/S Asger Ryg.

 

 

 

Det øverste foto i denne ramme er ligeledes taget fra hjørnet af Kongedybs Allé. Den oprindelige KAB-ejendom er nu en del af E/F Wittenberghus og har adressen Østrigsgade 46-50 med opgange på østsiden ud imod den gamle sporvognssløjfe. Denne boligblok er stod færdigbygget 1962. Fra de øverste etager er der endnu i 2003 udsigt til Øresund, Saltholm, Sverige og Barsebäck. Men i vore dage spærrer de nye boligkarreer på Vølund-grunden for udsigten.
 

I den lave bygning i forgrunden på billede 2 ligger ældrecentret med det nostalgiske navn Sløjfen, men før det (og før bogbussen som en gang om ugen standsede i sporvognssløjfen) var der bibliotek dér. Karreerne bag centret er hhv. Øresundsvej 59-63 (som ligger med bagsiden langs Weimargade) og Wittenberggade 3-13. De er alle bygget 1959-62 (bortset fra de selvstændsige andelsboliger i Wittenberggade 9-11 som er fra 1934) og indgår nu som en del af E/F Wittenberghus.

Ved gavlen af Østrigsgade 50 så det lille græsbevoksede område således ud på det nederste af de tre billeder i juni 2014


2003

2005
I 1960'erne - efter der i nogle år havde kørt en 'bogbus' omkring i kvarteret - blev der bygget et bibliotek (en såkaldt udlånsfilial) på adressen Øresundsvej 69. Se billedet fra ca. 1965 til højre.
   Da det lille bibliotek lukkede, blev der indrettet et ældrecenter - 'Sløjfen' - i lokalerne. Dér holdt jeg foredrag i februar 2018, og ved den lejlighed så der sådan ud:

 

 




2018

Og det var netop på den mikroskopiske kvadrat, at der pludselig blev anlagt en lille flisebelagt forhøjning med tre Københavnerbænke, et stort skakbræt og en spøjs skulptur; sidstnævnte til minde om fortidens sporvognssløjfe.
   Desværre blev de to af bænkene fjernet allerede efter få dage, efter sigende fordi de ældre rollatorbrugere ikke kunne komme forbi ... De to øverste fotos her under tog Egon Bruun 21.9.2015; de to nederste tog jeg 19.2.2018


Fotos: Sjannie Reese, 2015 og 2016



Sporvognssløjfen i 1970 med reklame for Sporveishistorisk Selskab.
Foto: Per Bech Petersen, © Jesper Hobel og SULFA.
Mange flere billeder af Sløjfen er med på websiden om Østrigsgade.


 


1918 / tilsendt foto
Østrigsgade blev navngivet allerede 1901. Men mit gæt er, at først mange år senere - måske ifm. anlæggelsen af Lergravsparken i beg. af 1930'erne - blev den sydligste del af gaden etableret langs med parken.
   I al fald ser det ud som om de østligste huse på Øresundsvejs nordside ligger så tæt ved vandtårnet af 1900, at der allerhøjst har været en sti imellem dem og Sundby Park, som den hed oprindelig.
   Og på denne måske-sti blev første sporvognsspor til Øresundsvej så anlagt; sløjfen blev taget i brug 1.10.1929.

O. 1905 / F.Th. Benzen

 

 

Fra Østrigsgade til Strandlodsvej


Asfaltarbejde ud for Lergravsparken 1955. Tusinder af herlige chaussesten ligger stadig under asfalten;
et par hundrede af dem måtte godt ligge i min have! Billederne er fra Stadsing.Dir. © SULFA


Obs!
Denne del af Øresundsvej består af hhv. Lergravsparken og Sundparken.
Se websiden om disse - inkl. vandtårnet og gasværket.

(Rammen med tekst og billeder herunder kan også ses på websiden om Lergravsparken)

Efter Lergravsparkens grønne arealer ud mod Øresundsvej har vi Sundparkens boligblokke fra 1940. De blev moderniseret o. 1990, og i 2008 fik alle lejlighederne store flotte altaner.
   Billedet til højre er sakset fra en pjece fra omkring 1975. Det er taget fra hjørnet af Messinavej.
5. april 1940 tog Erik Johansen dette billede af Øresundsvej, hvor man bl.a. ser Sundparkens karreer under opførelse; fx mangler altanerne at blive monteret. Copyright: SULFA

Et kig ind langs boligblokkene omkr. 1990.

På arealet ved hjørnet af Øresundsvej og Strandlodsvej - bag den bagerste del af Sundparken og til dels oven på den tidligere gasværksgrund - anlagde kommunen omkring 1980 en mængde små nyttehaver til stor glæde for pensionisterne i Sundparken.
   Men i første omgang blev glæden kort, thi jorden var - naturligt og forudsigeligt nok - stærkt forurenet. Der blev renset og tilført ny jord, og så genopstod de hyggelige haver. De to farvebilleder tilhører 'SULFA' og er taget af Fl. Lamberth i 1996.

Disse to grundplaner over området stammer fra en kommunal pjece og er fra 1991:



Nu med låge ind til og hegn omkring de små haver; november 2012.


Fra det sydøstlige hjørne af Øresundsvej-Strandlodsvej ser vi her
det nordvestlige ditto - med Sundparken og de små nyttehaver.
Fl. Lamberth tog billedet i 1996, før der kom cykelstier på Øresundsvej.
© SULFA
 

 

Ja, lad dem vende ryggen til hinanden i skam, disse to yndige postkasser anno 2012, som infantile graffitifreaks har 'tisset' på. En fra hver side af Strandlodsvej:

Kunst skabt af kreativ kedsomhed?

Flyfotoet af Vølund-området og omegn er fra 1947 og tilhører SULFA:

Vi ser Amagerbanen, Sundby Sejl, den gamle losseplads under opfyldning osv.


1936
Hele området mellem Italiensvej - Strandlodsvej - Øresundsvejs begge sider - og Amager Strandvej.
Inklusive Saltsøpavillonen, Vølund, Amagerbanen, Valseværket osv.
Billedet tilhører Det kgl. Bibliotek og er lånt af SULFA.

 

Fra Strandlodsvej til Amager Strandvej


Foto fra lokalplanforslag 1996. Billedet er taget fra det nordøstligste hjørne
af det store (dengang) nøgne område på hjørnet af Strandlodsvej / Øresundsvej.


Efterår 1993. Med ryggen til Øresundsvej, set mod
Lergravsvej. Foto: Fl. Lamberth,
© SULFA


Opslag om farvefabrikken som lå på Øresundsvej 141,
sakset fra Kraks "Danmarks ældste forretninger; 1950".


Sakset fra en bog fra 1948 om Københavns Havn.


Samme område som det sort-hvide panorama øverst i rammen.
Med BC-37's herlige badmintonhal ved Strandlodsvej.
Foto: ss, 1997

Omkring 1996 flyttedes børnehaven, som lå på Lergravsvej ved Østrigsgade, til den store græsplæne bag ved badmintonhallen på Strandlodsvej - pga. metrobyggeriet. Her lå den nogle få år, før de østamagerkanske nybyggerier tog fart.
   Billederne er tog Fl. Lamberth i 1997 - © SULFA:

  
- set mod hhv. Lergravsvej og med Vølund i baggrunden

Og et mere fra Fl. Lamberth:

© SULFA, 1998
Øresundsvej 143-147: Bag ved børnehavens træbygninger, dvs. øst for disse, ser vi her til højre en arbejdsvej anlagt formentlig til transporter af byggematerialer
(Foto: Fl. Lamberth, ophavsret: SULFA

Og til højre (øst) for denne så husrækken således ud ligeledes i 1998 if. Fl. Lamberth:

1998

Øresundsvej 143-145 - til højre fotograferet i februar 2002, nu uden Vølunds gamle fabriksbygninger. På billedet herunder troner Vølunds enorme ruiner stadig i baggrunden:


Marts 2000. Foto: ss

Endnu i 1960'erne og måske længere bestod bygningerne forrest af I.C. Nielsens Liste- og Rundstokkefabrik A/S og af Frode Olsen & Co. Snedkeri A/S & Amager Træ- & Krydsfinérhandel A/S.


2002

Samme område 2007:


Måske
var det her omkring - hvis ikke, hvor så på Øresundsvej? - i forbindelse med disse snedkerier at Arbejdernes Andels Boligforening i begyndelsen af 1920'erne anlagde værksteder som forsynede de mange nye boliger med paneler, stukke, dørkarme osv.:

 

 

 
 
Fodgængerovergangen på Øresundsvej ud for Metro-stationen med boligblokkene Øresund Strandpark fra 2003-05 til højre. Den asfalterede sti har forbindelse til bunden af vejen Ved Amagerbanen, og det er antagelig den som engang bliver en del af supercykelsti inde fra Københavns centrum.


November 2012

Fra samme sted som jeg tog billedet i 2012, fotograferede Fl. Lamberth fra SULFA i 1998 Øresundsvej set mod vest - med Amagerbanens gamle spor forrest på tværs. 


1998
Flyfoto fra 1930 +/- over hele maskinfabrikken Vølunds område mellem Øresundsvej og Lergravsvej. Tak for fotoet som antagelig tilhører SULFA:


... med Saltsøpavillonen nederst til højre - og
Amagerbanens sidespor til gasværket til venstre.

Vølund som vi husker den - på vej til og fra Helgoland og stranden før i tiden ...

Nærmest fotografen har vi administrationsbygningen som efter at virksomheden lukkede i 1964 i nogle år fra omkr. 1968 husede den første Amager Lille Skole, der senere flyttede ud på Rodosvej 47, hvor den nu har ligget i mange år. Desværre har ingen på skolen selv nogen billeder af sin lokalhistoriske fortid. Og dog. Nu er der vist nogen på vej ...
   I forlængelse af administrationsbygningen ser vi den markante kolos hvor nogle af de store maskiner blev fremstillet. Men det meste af Vølund strakte sig mod nord langs Strandvejen helt hen til Lergravsvej-kanalen.

Billedet her over er taget af Peter Elfelt. Det er fra 1922 og tilhører Københavns Museum. Vi ser mange af Amagerbanens jerbanespor som lå langs med Vølund, og i venstre side har vi en bid af sidesporet over til Sundby Gas- og Vandværk.

Først omkring 2000 blev den fjernet, og endda nåede jeg aldrig at fotografere den - den vandpost som stod på fortovet ud for Vølund, og som vi altid skulle drikke af på vej til og fra Helgoland, da vi var børn. Sådan så den ud:


Foto: nrj, 2013


Men i 2004 så resterne af 'min' vandpost ved Vølund sådan ud!

To-tre stemningsbilleder af Vølund, fastholdt af Fl. Lamberth i efteråret 1998. På fotoet til højre herunder skimter man Amagerbanens gamle sidespor ind til lokomotivværkstedet på Vølund. Som sædvanlig har SULFA ejendomsretten til billederne.
1998.
Foto: Flemming Lamberth,
© SULFA

I slutningen af 1990'er var det bl.a. mere eller mindre permanent loppemarked i Vølunds gamle fabrikshal. Billederne her skyldes Fl. Lamberth, og de tilhører lokalarkivet SULFA:


1995

1995

1997

1998
 
 

 


1998

 

 


Der flages med splitflag - for lidt kongelig har man vel lov at være!?

Det sidste stykke af Øresundsvej set mod vest fra stien langs Amager Strandpark. Den store nye bebygelse på Vølund-grunden hedder Øresund Strandpark. Fotograferet af Susan Smith (ss) i januar 2009.

 


Sådan så samme hjørne ud i beg. af 2000.


2009 - og 2012:
I marts 2004 ser der sådan ud, når man står med ryggen til Amagerbanens stationsbygning ved Krimsvej og kigger mod nord.
   Vi har her det gamle jernbanespor, hvor skinner og sveller er ved at blive fjernet - og fotoet til højre er facaden af en bid af bygningerne fremme på nyanlagte Øresund Parkvej, som før også var en del af Vølunds fabriksområde:



I nov. 2003 så der sådan ud nord for Øresundsvej:


 


Saltsøpavillonen

 

I den flotte bog 'Amager' (2002) kan man læse, at restauratør Ludvig Svane i 1915 etablerede Strandpavillonen - som senere kom til at hedde Saltsøpavillonen - ved hjørnet af Øresundsvej og Amager Strandvej. Her kunne bl.a. badegæsterne på vej til eller fra Helgoland og stranden vederkvæge sig i festligt lag.
   Ifølge en kilde blev etablissementet senere overtaget af først Elise Rasmussen og derefter af Chr. Gregersen. Omkring 1939 lod Gregersen Arthur Funch Johannessen forpagte Saltsøen, indtil den lukkede og slukkede og blev revet ned i sommeren 1948. Derefter blev området overtaget af Vølund som så opførte den lange bygning med de mange vinduer som ses på det sort-hvide foto højere oppe.

De første af følgende billeder tilhører Bjørn Funch som er søn Saltsøpavillonens sidste forpagter. Hvor intet andet er anført er de alle taget 1946-1947.


Jagtselskabet startede ofte en herlig tur til Saltholm med et besøg i Saltsøpavillonen.
Nummer fire fra venstre bagerst er Saltsøens forpagter Arthur Johannessen.


(Annonce i Sundby Sejls blad. Tilhører Bjørn Funch.)


Af og til fik fruerne lov at komme med, men vel næppe med helt over på Saltholmen?
   Nr. 2 dame fra venstre er Bjørn Funchs mor Elna Johannessen. Andre personer er bl.a. Arthur J., Carl og Hans Damhave, Peter 'Ras' og Else.

Billede fra o. 1925-30, fra før der blev anlagt rigtige fortove på området.

Her var det. Foto fra 1987 af arealet langs Amager Strandvej umiddelbart nord for Vølund ved hjørnet af Øresundsvej.

Ca. 1945: Store fætter Erling Hansen med lille Bjørn i hånden
 

Bjørn i luftgyngen med tivolibossen hr. Hansen.

Og her er de to en tur på karrusellen. I baggrunden i hvid skjorte anes Bent Hansen.

Antagelig vinteren 1947. I forgrunden den brostensbelagte Øresundsvej.
   Premier Is kostede 25, 35 og 50 øre - og i den lille runde pavillon midt i billedet blev der spillet musik om sommeren.

Samme vinter. Her er Saltsøen set fra Amager Strandvej som dengang stadig blot var en jordvej fra da den hed Krudttårnsvej og var en militær forbindelsesvej mellem krudthusene langs kysten.
 

Måske den allersidste regning. Den blev udstedt efter at restaurationen var lukket og
blev aldrig betalt, selvom Bjørn Funch (f. 1941) som barn var en habil inkassator.


De tre næste billeder er taget i midten af 1930'erne og tilhører Anne-Marie Gregersen, som er barnebarn af Saltsøens ejer Chr. Gregersen:


Chr. Gregersen

Frokost med gæster

Knud Gregersen

Disse fire billeder - af etablissementets endeligt - er taget af Erik Johansen i sommeren 1948 og tilhører Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv.
   Tom og forladt, slukket og lukket ligger den førhen så populære Saltsøpavillon en kort stund, før Vølund river det hele ned og bygger en stor maskinhal på grunden.


Disse tre fotos er taget fra hjørnet af Amager Strandvej.


Det sidste stykke af Øresundsvej før Strandvejen og Helgoland; 1948.


Og så alligevel et billede mere af Saltsøpavillonen (t.h.), ligeledes taget af Erik Johansen. Det er set mod vest i september 1936, da man anlagde stien fra Amager Strandvej ud til badeanstalten Helgoland:


Copyright: SULFA.

 

 

  Op til toppen af siden 

 

PS og NB:

Dette billede fra 1945-50 tilhører Det kgl. Bibliotek og er stedfæstet som Øresundsvej.
Men er det virkelig Øresundsvej ...?


Klik her og besøg den sydlige side af Øresundsvej - med de lige husnumre

Genvej til websiden om Valseværket og Vølund

Genvej til Amager-portalen med links til de andre gader og veje mv.


 

 

Tak til SULFA/Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv og andre for lån af en del af billederne.

Billeder mærket 'ss' tilhører Susan Smith. Billeder mærket 'nrj' er taget af Niels Rydahl Jensen.
'KA' er Karin Andersen. Også tak til de øvrige billedleverandører.

 

 

Genvej til forreste forside


Tæller for hele webstedet

© 1999-2024 Jørgen Grandt, Århus