© 1999-2024 Jørgen Grandt, Århus

Opdatering
13.7.2024

 

 

Amagerbrogade Vest 1
fra Christmas Møllers Plads til Tingvej

 

* Genvej til Amagerbrogade Vest 2 *
* Genvej til Amagerbrogade Øst 1 *

 

 

Genvej til vejviseren fra 1955 med beboere og butikker i hele gaden.
Klik her og åbn pdf-filen med dens søgbare tekst.


 

 


25. september 1932 tog Erik Johansen dette billede af det lille trekantede område som ses
på hans foto herunder til venstre. I 1932 var der en basarbygning med butikker. Og vi kigger
direkte ud ad Amagerbrogade her. © SULFA

 


Christmas Møllers Plads blev anlagt 1938. Dette billede fra 30. december 1941 må være fra en justering af det store vejkryds. Foto: Erik Johansen. © SULFA


30. december 1941. Foto: Erik Johansen, copyright: SULFA



I forbindelse med anlæggelsen af den ...

... såkaldte Ny Amagerbrogade i 2017-19 tog jeg ...


... disse fotos i febr. 2018 af 'trekantområdet'


Flere fotos fra før og nu af Christmas Møllers Plads kan ses
på siden om Amagerbrogade Øst.

 


Foto: Leo Halberg, ca. 1954. Set fra Amagerfælledvej - med rundkørsel, sporvogn, gadelygter og -skilte mv.


Et kig ud ad Ved Stadsgraven med Christmas Møllers Plads forrest. Foto: Niels Rydahl, 2013

 

 

Fra Christmas Møllers Plads til Hallandsgade

Huset med nr. 2
 

Den del af huset som vender ud mod Amagerbrogade.

De første to farvefotos er fra 2006 og viser toppen af bygningen som desuden består af Christmas Møllers Plads og Amagerfælledvej.

Kristianshavns Port hedder denne ejendom fra 1917 med datidens stavemåde.

Det næsten nederste af huset hvis top ses ovenover; sept. 2011.

Hjørneejendommen består af boliger på Amagerbrogade 2 og Amagerfælledvej 3 plus butiksadressen Christmas Møllers Plads 2. De mange store lejligheder er mellem 150 og 200 kvm.
   Den store barnevognsforretning har ligget på hjørnet siden 1928.
   Bodegaen har eksisteret i al fald siden 1930'erne, først som Amagerports Vinstue, i dag som Louie's Vinstue - eller bare Vinstuen.

Vore dages busstoppested ud for nr. 2 set mod pladsen, volden og tårnet; 2005.


Februar 2018


Nummer 2, november 2012.


Februar 2018

 

 

Husrækken med nr. 4-16 (16A)
- fra Ved Amagerport til Svinget

 

1923. Ejendommen 'Haabet' med gadehjørnet af Svinget tv.

Ca. 1917. 'Haabet' set fra Ved Amagerport.

1916-17. Svinget set fra Amagerbanens station. Forrest th. 'Haabet'. I baggrunden 'Tylvten' ved Amager Boulevard. Til højre for godsbanesporet er der et lille stenhuggeri som sælger gravsten. © SULFA

Samme bygninger set af Niels Rydahl Jensen i maj 2012.

Og den modsatte vej: Svinget med de to gedigne ejendoms-komplekser bag ved Statsbanernes tracé. 1923.


For længst er DSB's ensporede godsbane nedlagt og traceet blevet til et langt grønt område med en 1,435 m bred sti som løber fra Amagerfælledvej til Vermlandsgade. Og som antagelig senere (2014>) skal indgå i en stor cykelstiforbindelse gennem byen og ud til stranden.


Boligoversigt og lejepriser omkr. 1913 da ejendommen blev opført.

Facaden mod Ved Linden, dvs. der hvor kompaspilen peger på tegningen til venstre. Omkring 1917. Lindetræet er i vækst, og -

- og her har vi årsagen til gadenavnet Ved Linden:

Fastholdt i juni 2008

Disse tre billeder af Ved Linden skyldes Fl. Lamberth. De er er fra 1996. Copyright: SULFA


Juni 2005

Juni 2008.
Husrækken består af én stor karré som desuden strækker sig over Svinget 2, Ved Linden 7-13 og Ved Amagerport 1-5.

Ditto.
Bebyggelsen er opført 1913 og er kendt som ejendommen Haabet. Nu til dags er vist nok alle lejlighederne andelsboliger.


Galleri Bomhuset i den kun 20 kvm store bygning ved godsbanesporet, hvor Svinget ender, er Amagerbrogade 16A. Huset er fra 1920, billedet fra 2004.



Niels Rydahl Jensens widescreen-foto er fra maj 2012. Og igen i juni 2014:



Juni 2008.

Obs!
Bomhuset har aldrig været et bomhus
,
for allerede i 1876 blev bommen flyttet fra Svinget til Prags Boulevard - og huset er bygget i 1920! Navnet er ren romantik ...


Amagerbrogade 10 o. 1970. Foto: Hans Jacobsen.
 

En pudsig annonce fra vejviseren 1910. Forretningen har måske ligget præcis hvor 'Bomhuset' er i dag.
   Men læg mærke til adressen. Drewsen siger "Amagerbrogade 10" (som dengang hørte til postdistrikt Christianshavn!), og det er åbenbart lige omkring det tidspunkt, hvor gadestykket Amagerbro skifter navn til Amagerbrogade. Se teksten om husnumrene nederst på siden.

 


Foto: Per Bech Petersen, 1968. © SHS/SULFA


Næsten samme vinkel som sporvognsbilledet, men fotografen er trådt længere tilbage og har zoomet ind på det lille avisskurs sidste dage.
   Billedet er fra o. 1970 og tilhører som skrevet står SULFA. Fotografen er ukendt.

Mere om 'bomhuset': Det første billede tog Ruth Eli Hansen o. 1990, og ...

... dette foto er fra Hans Krogs 'Amagerbilleder' ca. 2003-04.


Ejendommen 'Haabet' fra 1913 set fra Svinget; se omtalen højere oppe.
Forgængeren for den store karré så således ud o. 1910:

'Billeder fra det nu forsvundne Amager'
Fotograf: Carl Flensburg. © Tårnby Stads- og Lokalarkiv. Gengivet ifølge aftale.


Tidlig juleudsmykning og tynd trafik,
12. november 2012.
 

 

Der var fart på - fra 1906 til 1922 ...

Plan over A/S Amagerbros byggegrunde i 1906 - og de der på
opførte boligkomplekser og anlagte gader 16 år senere:


 

Husrækken med nr. 18-26
- fra Svinget til Amager Boulevard

 


Ca. 1917-20.
Amagerbrogade tv., Svinget og traceet th. Bemærk Brdr. Knudsens isenkram på hjørnet.
Billedet tilhører Københavns Museum.


Knudsens store køkkenudstyrsforretning på hjørnet af Svinget o. 1925. Fotografen er vist nok ikke kendt.
© SULFA

Foto: Per Bech Petersen, 1969. © SHS/SULFA
Et mere af PBP's mange tusinde fremragende billeder af de gamle sporvogne, som mange mennesker stadig savner.



Klistermærke fra 60'erne
 



Bankbog fra 70'erne
 

Juni 2008

Ditto

2008. Sammenlign med billedet herunder.

Tidlig juleudsmykning: 12.11.2012 ...


... ditto


1939 så Amagerbrogade 26 sådan ud, sml. fotoet ovenover.
Foto: Erik Johansen © SULFA

1957
Ole Poulsens urmagerforretning i nr. 24:
1) Urmagersvend Leif Hjort og lærling Tage Bering Christensen
b) Urmagermester Ole Poulsen
[B
illederne tilhører Tage]



 

Amagers og måske et af byens bedste antikvariater har ligget i nr. 22 siden 1994, og det hedder det eneste rigtige: Antikvariatet. Billederne tog jeg i 2008 og i 2018.


1923 - set ind mod byen

Den store trekantede karré, som er opført i 1917, består tilsammen af denne husrække plus Amager Boulevard og Svinget.

Besøg evt. min webside om boulevarden. Senere følger fotos af det spidse hjørne mellem de to gader, hvor der gennem to-tre menneskealdre har været bankbygning.


Amagerbrogade 26 / Juni 2008


Fjernelse eller fornyelse af altanerne i november 2012; her ved nr. 22. (De blev heldigvis kun fornyet.)

 


Antikvariatet er tilsyneladende still goin' strong - i august 2013


August 2013


August 2013

Læg mærke til den diskrete, symmetriske udsmykning
af facaden mellem murstenene ved nr. 26:

 

 

Huset med nr. 28
- fra Amager Boulevard til Hollænderdybet

 

Foto: Erik Johansen, 1929. © SULFA

Juni 2008.

Foto: Erik Johansen, 1933. © SULFA
Denne femkantede herskabelige butiks- og beboelsesejendom består - ud over Amagerbrogade 28 - af Amager Boulevard 132-134, Under Elmene 16-18, Æblestien 1-3 og Hollænderdybet 2-6. Den er i www.ois.dk registreret som opført 1918, men som det fremgår af billederne af Bon Esperance herunder, var det altså ikke hele karreen som blev bygget samtidig! Byggeriet har antagelig strakt sig over flere år.

Ca. 1905. Cafeen (og huset?) var fra 1795.


1917.
(Disse tre billeder tilhører SULFA)

1917. Bon Esperance (daværende Amagerbrogade 14) lukkede og slukkede, da den store ejendom skulle bygges i 1918; den kom til at se ud som på næste foto ...


1923. Nu Amagerbrogade 28, ved Hollænderdybet. Fra 'Før og Nu'.


Og fra den modsatte vinkel i maj 2012. Foto: Niels Rydahl Jensen

 


 

Husrækken med nr. 30-32
- fra Hollænderdybet til Norgesgade

1917: Nr. 16 på Amagerbro, som nu er husnr. 30 på Amagerbrogade.
Under portalen midt i billedet var der gennemgang ind til Sønderbro Teater (omdannet til Hollænderbyen i 1932) omme i Anders Henriksens Gade. Husrækken på Amagerbrogade blev nedrevet 1920. Foto fra 'Før og Nu'.


Ca. 1900: Café Syven. Samme bygning som den med
de tre kviste på fotoet ovenover. © SULFA

Amagerbro(gade) 16 - nu nr. 30 - og Sønderbro Teater i
Anders Henriksens Gade så således ud i 1905:


1905

1905


Skitsen med billetpriserne er fra Vejviser for Amager Birk 1915-16.

Sønderbro Teater kaldtes af og til også Sønderbros Teater.


'Billeder fra det nu forsvundne Amager'
Fotograf: Carl Flensburg. © Tårnby Stads- og Lokalarkiv. Gengivet ifølge aftale.
 


Der er kun ét husnummer (30) fra Hollænderdybet og hen til næste ejendom. Så det er ikke svært at forestille sig at der er tale om store lejligheder i denne karré fra 1921. Billedet er fra juni 2008.

Et spring bagud i tid: Erik Johansen tog dette herlige og efterhånden lettere hærgede billede i august 1933. © SULFA

Facaden er nylig blevet shinet op, og forretningerne i stueetagen er renoveret. Niels Rydahl Jensen tog dette billede i maj 2012.


Allerede i oktober 2013 var Niels på pletten igen:

Men tidligere:

1921 © SULFA

Karreens navn er Hollændergården, og den består af bare tre husnumre: Nr. 1 i Hollænderdybet og nr. 1 i Anders Henriksens Gade plus Amagerbrogade 30. Boligerne ud mod Amagerbrogade er på 200 kvm, i de andre gader er de lidt mindre.

Oprindelig var der her på Amagerbrogade indgang til Sønderbros Teater (senere: Hollænderbyen), men da den store ejendom blev opført, flyttedes teatrets indgang om til Anders Henriksens Gade. Hollænderbyen eksisterede som Amagers berømte varieté-restaurant indtil 1960.
 


Foto: Erik Johansen, maj 1970. © SULFA

Th.: Teksten på det lille hvide skilt på standeren ved hjørnet af Prags Boulevard meddeler "Cyklister til Amager Boulevard skal køre i højre Side af Kørebanen"

 


Foto fra 1949. © SULFA og STARBAS

 

Amagerbrogades husnumre!
Imellem forretningerne Fredgaard og Importøren, som man med lidt god vilje skimter midt i billedet herover tv. - dvs. i hver sin af de to gedigne bygninger som er bygget klos op ad hinanden - sluttede og begyndte husnumrene for hundrede år siden. Dér stod nemlig i en årrække indtil 1915 den bom, ved hvilken der skulle betales bompenge for passage til og fra Amager.
   Sundbyholm-karreen på hjørnet af Norgesgade havde adressen Amagerbrogade 2, mens forgængeren til naboen Hollændergården ved Hollænderdybet havde adressen Amagerbro 16;
jævnfør billedet herunder - og den uddybende tekst nederst på siden:


Den lave bygning frem til bommen havde adressen Amagerbro 16. Foto fra 1913; tilhører SULFA.
 


August 1933.
Foto: Erik Johansen © SULFA


Januar 2007 - endnu med Amagerbro Apotek intakt

Juni 2008 - med mildt sagt uensartede og uskønne forretningsfacader

 

Oven over vinduet på hver side af den store hjørnekarnap på 1. sal - både i Norgesgade og på Amagerbrogade - sidder der en djævel og griner ned til de forbipasserende.
   Hvem kender historien om de (u)hyggelige væsner?

 

På facaden står "Anno 1901", hvilket antagelig er mere korrekt end www.ois.dk's oplysning om 1918. Foruden Amagerbrogade 32 (før: 2) består den af Norgesgade 2 og Anders Henriksens Gade 3-7.
   Ejerlejlighederne ud mod 'hovedgaden' er på 150-180 kvm; i Norgesgade mindre og i Anders Henriksens Gade små.


Norgesgade 2
Foto: Rene Petersen, 2012.


Juni 2008. Læg mærke til den lille, lystne Satan over vinduet på 1. sal. Og bemærk det gamle apoteks efterfølger.


August 2013


Pilleæske af pap, model 1931, fra Amagerbro Apothek
 


Maj 2007
Foto: Susan Smith

Omkr. 2011 blev facaden renoveret og det gamle træværk malet op. Om kuløren er smuk må bero på en smagssag - men det gik i al fald ud over relieffet på hjørnet mellem de to nederste karnapper.
Foto: Niels Rydahl Jensen, maj 2012

Amagerbro Apotek anno 1950. Billedet tilhører SULFA. Fotograf ukendt.

Imellem de to sammenslyngede SH'er (Sundbyholms bomærke) sidder dette lille, fine relief.
   Det forestiller de bygninger som lå præcis her på grunden, før den store beboelsesejendom blev opført. Nemlig C.L. Hamanns Bageri med adressen Amagerbrogade 2.
   Nærbilledet tog jeg i april 2010 heldigvis i tide, for som det fremgår af fotoet fra maj 2012 oven over, er den historiske illustration og mindet om fortiden stort set udvasket af nye lag maling.


Hamanns Bageri på Amagerbrogade 2 o. 1900, mens Sundbyholm-karreen er under opførelse
bagved, dvs. omme i Anders Henriksens Gade. Billedet tilhører Tårnby Lokalarkiv.


Foto fra o. 1960. Ukendt fotograf; tilhører SULFA.

 



Den smukt brostensbelagte del af Norgesgade begynder her.
(Foto: Rene Petersen, april 2012)

Husrækken med nr. 34-38
- fra Norgesgade til Hallandsgade

 

I dag (april 2012) ser hjørnet af Norgesgade sådan ud, efter at Bikuben og andre(?) havde haft til huse her:

Det var anderledes for 50-60 år siden da Café Syven stadig levede, havde det godt - og var populær!

Hushjørnet har det med at skifte farve: Sådan så det ud i april 2016:


Og heller ikke for bare fire år siden, da jeg tog dette billede i juni 2008, så huset ud som i dag. Det er opført i 1875.


"Det var som Satan! Nu vakler Olsen igen ud fra Café Syven.
Hjem til Overkommandoen. Stakkels Fulderik, saa vanker der!"
 


Fotoudsnit: Erik Johansen, maj 1970. Tilhører SULFA.

Foto: Erik Overgaard, ca. 1957. Tilhører SULFA.


Oppe fra tårnet på Amagerbrogade 37/Prags Boulevard 2 blev dette billede
taget i 1949 af en ukendt fotograf. Det tilhører 'Alt Om København'. Den
forreste sidegade på højre hånd er Hallandsgade.


Foto: Erik Johansen, 1933. © SULFA

Plakaten nederst til venstre på søjlen herover er reklame for den danske film "Tango" (1933);
filmprogrammets stilfulde forsidetegning er gjort af Palle Wennerwald:


Det midterste hus i husrækken er det højre herover; husnr. 36. Det er opført i 1877 og er nu andelsboligforening. Forstædernes Bank har ligget på hj. af Hallandsgade i en årrække; i dag hedder den Nykredit Bank.

Selve hjørnehuset (ved Hallandsgade) er fra 1850 og renoveret flere gange. Oprindelig var adressen Ämagerbrogade 38, men i dag er det tilsyneladende Hallandsgade 2-4. Foto fra 1984.

Ligeledes 1984, set fra Holmbladsgade. Læg bl.a. mærke til telefonkiosken som eksisterede i mange år i nr. 34 og hed Amager Central Kiosk. Ligesom i kiosken på Amagerbrogade 94 var der altid kunder derinde.

Erik Johansen fotograferede hjørnet i 1970. © SULFA
I forretningen på hjørnet var der oprindelig isenkræmmer. Senere kom der en stor møbelforretning ved navn W. Ebert-Jensen, atter senere en Matas og nu altså en bank; måske har der også været andre i tidens løb.
   Før banken var der i en periode risiko eller chance for at McDonald's ville flytte ind, men det blev ikke til noget.


Dette forrygende billede tog Erik Johansen i 1933. © SULFA og fotografens søn Ejvind Johansen.

Og i april 2016 tog jeg selv dette:

 


1984


1985


Annonce i Vejviseren hhv. 1915-16 ... og 1918:


Foto fra marts 1984 ved hj. af Hallandsgade set mod byen:

Det førhen så flotte, sorte glasskilt med guldbogstaverne over
isenkræmmeren er blevet udskiftet med et kønsløst pap- eller finérskilt.
Foto: John Jørgensen, scanning: Hans Jacobsen.

 


Foto fra 1963. Foto: Torben Liebst; tilhører SULFA og SHS.

 


NB!
Det er et udtrykkeligt ønske hos SULFA (Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv), at jeg fremover ved hvert af foreningens billeder anfører ophavsretten.
   Derfor bliver ejerforholdet nævnt så tit på disse nyere websider. Det er ikke længere nok, at jeg anfører copyrighten én gang for alle nederst på hver side.
 


Fra Hallandsgade til Tingvej

Husrækken med nr. 40-44
- fra Hallandsgade til Sverrigsgade

 

Folkebankens hjørne af Hallandsgade ca. 1955. Foto: Erik Overgaard. © SULFA
   Bygningen blev opført i 1898. I årene 1972-2002 lå i bankens fhv. lokaler den kendte bar Erik Den Røde Pub.
   En kilde hævder at Landmandsbanken lå dér på hjørnet i 1960'erne; passer det?

Husrækkens modsatte hjørne, nemlig Sverrigsgade, og udskiftningen af de 30 år gamle sporvognsskinner så sådan ud tilbage i okt. 1931, da Erik Johansen kom forbi. Det må være ganske kort tid før huset blev nedrevet, for dets efterfølger er bogført som opført i 1931!
© SULFA

Husrækken mellem Sverrigsgade og Hallandsgade plus lidt til som den tog sig ud i maj 1970. Herremagasinet Regent annoncerer med jubilæumsudsalg; det må være 10- eller 15-års. - Mere om venstre hjørne af Sverrigsgade længere nede ...
Foto: Erik Johansen. © SULFA


Erik den Røde foreviget i otte fotos af Fl. Lamberth i 2000

Søreme noget af en dør, må man sige! Et levn fra barens fortid som bank og pengeboks. Gad vidst om tremmedørene og den tykke ståldør stadig findes i kælderen under den nuværende (2012) alkoholfri Café Moccador?

Foto fra april 2016, da forretningen var i færd med at få ny facade:

Slagtermester P.V. Lundstrøms forretning lå antagelig i nr. 110 (nu 40), efter at han - også antagelig - flyttede over på denne side af gaden, efter at Th. Sørensen havde overtaget den større forretning i nr. 117 (41) på hj. Holmbladsgade. Hvor den som bekendt stadig findes som smørrebrødsbutik.
   Billedet, som skyldes en ukendt fotograf, daterer SULFA til ca. 1910. © SULFA

 

To billeder fra april 2016 - ved Sverrigsgade, hvor engang Regent lå.

 

Huset 'som vi husker det' (o. 1955): Martin Bank på hjørnet af Sverrigsgade er flyttet ind efter at være startet som en lille forretning henne i nr. 34 - som så blev overtaget af en Schou-butik. Erik Overgaard fotograferede, og SULFA fik senere billedet.

 

En annonce fra 1910 - og to fra 1918 sakset fra Amager Vejviser.


(Amagerbrogade 110 dengang er
vore dages nr. 40)


Sverrigsgade-hjørnet igen, denne gang set i sjaskregn i sept. 2007.


Kommer den bus da aldrig?


Endelig!
Peter Mortensen skød disse to snapshots i januar 1980. Også de tilhører SULFA.

 

 

Husrækken med nr. 46-50
- fra Sverrigsgade til Brigadevej

 


Fra Sverrigsgade til Brigadevej 1933. Foto: Erik Johansen, © SULFA


Fra Brigadevej og nordpå. Dette billede tog Erik Overgaard i midten af 50'erne.
© SULFA

Tilbage i 1933 så husrækken således ud, da Erik Johansen fotograferede den.
© SULFA

Samme synsvinkel som Overgaards foto herunder, men i maj 1970. Denne gang igen, igen var Erik Johansen på banen med sin gedigne, uundværlige Leica.
© SULFA

 


Foto: Erik Johansen, 1933.
© SULFA
I vinduet, bag fotografen, skimter vi bygninger ovre i Reberbanegade og Blekingegade


1915


1915
 


1910

 


Via normal- og teleobjektiv i 1970 ser vi butikker som bl.a. viktualieforretning, iskiosk, Soufflé-konditoriet  ...
(Fotos: EJ, 1970. © SULFA)


... kaffebrænderiet Java, Aladdin-Bazaren, damefrisør - og Selandia Radio, før Fredgaard og senere Fona overtog den butikskæde.


I vore dage ser husrækken og dens naboer mod syd sådan ud gennem Niels Rydahl Jensens kamera; maj 2012.

Amagerbrogade 46 er i dag et moderne hus fra 1992 som sammen med 'løse' bygninger i Sverrigsgade, Hallandsgade og på Brigadevej udgør Afdeling 66 af Arbejdernes Andels-Boligforening - som nu til dags hedder Boligforeningen AAB; navneordet en arbejder er ikke comme il faut i vores borgerlige tidsalder! Se fx den grinagtige måde hvorpå en AAB-ejendom i Århus skiftede navn: http://www.grandts.dk/Aarhus/skilte.htm#VBG
   Den midterste bygning i husrækken (nr. 48) såvel som nr. 50 på hjørnet af Brigadevej er opført 1900 og renoveret 1997.


1902

Det højre (nordlige) hjørne af Brigadevej set i april 2016:

 



Folkeliv på Amagerbrogade ved Brigadevej i 1904. © SULFA
 

Husrækken med nr. 52-54
- fra Brigadevej til Ebertsgade

 

Husrækken i vore dage. Foto: Flemming Lamberth, SULFA, maj 2009.

Billedet er et af de mange som også kan ses i den flotte bog ved navn 'Der var engang i Sundby / Sundby før & nu', der består af Erik Johansens daværende og Fl. Lamberts nuværende fotos.

Omkring 1890 havde P.A. Wilhelmsen skotøjsforretning på Amagerbrogade 122, dvs. nuværende nr. 52, lige efter hjørnet af Brigadevej. Ved siden af hesteslagter Koblauch. De to billeder fik jeg for mange år siden af sønnen Ib Vilhelmsen (med enkelt-V).


Ved hjørnet af Brigadevej i maj 1970. Med en af den tids mangeårige karakteristiske telefonbokse som en galning saboterede. Haandværkerbanken flyttede ind i 1918 og blev senere fusioneret med Danske Bank.
Foto: Erik Johansen, © SULFA


Avisudklip fra 1986. Bygningen på hjørnet blev 1886 opført af købmand
Hermann Ebert som den første af Eberts mange ejendomme i Sundbyerne.
 

I april 2016 er det neutrale, næsten kedelige, hushjørne således ud:

Men den 23/9-1905 så hushjørnet således ud:

Den dag fyldte Hermann Ebert 50 år, og hans forretning havde 25-års jubilæum!
© SULFA


Annonce fra 1915-16. Husnr. 122 = nu nr. 52.


Før Amager Bladet flyttede hen i Ebertsgade, lå også det i nr. 52. Annonce fra 1933.
 


Ved det fine, gamle billede herover - med påskriften "Vor Far paa sin Post" - har jeg med beklagelse i farten ikke fået noteret, hvilken venlig person som sendte det til mig i sin tid. Giv dig gerne til kende, så det kan blive anført her.


Et velkendt og højst omskifteligt hushjørne ...


Husrækken den modsatte vej, med hjørnet af Ebertsgade tv.
Set fra 1. sal i en 250S-bus i marts 2004.


Amagerbrogade 124 (nu 54) o. 1910 +/-. Ebertsgade til venstre.


1927


Tak for tilsendt billede fra o. 1954; endnu mig ukendt fotograf.
 


Magasin du Nords Amager-afd. lå i mange år på hj. af Ebertsgade. Dette foto fra 21. august 1933 viser formentlig bygningens oprindelige facade.
   Og dog! Facaden, som den tog sig ud o. 1910, kan man se på et ældre billede højere oppe på siden.
Foto: Erik Johansen. © SULFA

To år efter billedet tv. - dvs. 13. august 1935 - ser facaden sådan ud, hvor Magasin lokker med ombygningsudsalg.
Foto: Erik Johansen. © SULFA


1938. Foto: ? © SULFA


Senere flyttede Freddy Hansens radio- og fjernsynsforretning ind på hjørnet. Se nedenfor.
Foto: Erik Johansen, 1970. © SULFA

Og Irma var med som nabo.
Foto: Erik Johansen, 1970. © SULFA


Fl. Lamberth-foto fra o. 1998. Dansk Supermarkeds lavprisbutikker 'Tøj & Sko' blev stiftet i 1981 ...


... men alle kædens 37 afdelinger drejede nøglen om i august 2012!
Foto: Niels Rydahl Jensen, 2012.


April 2014. Foto: nrj

  Billedet til højre

Samme hushjørne igen igen, denne gang i juni 2014. Nu er "døgn NETTO" flyttet ind - og det store, gamle ur oppe under taget er stadig i udu ...

I 1957 flyttede radioforretningen Freddy Hansen ind i de fhv. Magasin-lokaler. Dette foto er fra åbningsdagen.
© Ib Techt

 



Helle Kundals reklame er vel fra o. 1960


Disse tre fotos fra 1957 skyldes Ib Techt

Freddy Hansen-fest i Studenterforeningen


En foldet papreklame til at have stående på sit skrivebord. Og et klistermærke, hvis man skulle få lyst til at forære en en julegave. Begge reklamer er fra 1970'erne og har tilhørt Susan.



Så sent som i 2012 måtte Københavns Kommune bryde kørebanens asfalt op for at fjerne sporvognsskinner som ikke havde været i brug i 40 år! Niels Rydahl Jensen tog disse billeder ud for Ebertsgade i maj 2012!
   Se også min hjertegribende kommentar længere nede under Shetlandsgade.

Også i 1971 blev der arbejdet under asfalten:

Foto: Jørgen Karlsson. Ophavsretten tilhører SULFA - som giver billedet bl.a. denne beskrivelse med på vejen:
"Amagerbrogade mellem Øselsgade og Ebertsgade. I forgrunden af vejarbejderen fundet en bekvem parkeringsplads til sin cykel."


Webmaster lynskudt 23.9.2017
 

 

Husrækken med nr. 56A-60
- fra Ebertsgade til Ølandsgade (inkl. fhv. Øselsgade)


Se også den separate webside om Øselsgade og Ølandsgade
 


Et af de ældste billeder af det midterste af de tre huse som førhen lå mellem Ebertsgade og Ølandsgade. Dette hus - Amagerbrogade 58 - vender sin gavl ud mod daværende Øselsgade, hvis indkørsel nu er lukket af. SULFA ejer billedet; fotografen er ukendt.
   Næste billede har jeg fået tilsendt. Det er fra nogle år før 1981, hvor Arbejdernes Landsbank var færdigopført og fyldte hele gadestykket fra Øselsgade og Ølandsgade:


 


Et gammelt - desværre noget hærget - billede mere. Det er vel fra omkring 1909. Billedet tilhører SULFA.

Her har Erik Johansen i 1970 brugt Leica'ens teleobjektiv og zoomet ind på butikken på hjørnet af Øselsgade; se næste foto >>>
 © SULFA


Midt i billedet - ved Ensrettet-skiltet - har vi den daværende indkørsel til Øselsgade.
Foto: Erik Johansen, 1970. © SULFA

 


Disse kopier af de oprindelige tegninger af huset mellem Ebertsgade og Øselsgade ...

... har Yrsa Kristensen skaffet. Læg mærke til det daværende husnummer på Amagerbrogade.

Huset i profil set fra syd. Huset er bygget 1908.


Amager Bladet 2006.


Ved hjørnet af Ølandsgade; de to nærmeste huse er fra 1858, det bagerste fra 1908 - se på næste foto.
Fotoudsnit: Erik Overgaard, o. 1957. © SULFA

Huset fra 1908 mellem Øselsgade (tv.) og Ebertsgade.
Foto: Erik Overgaard, o. 1957. © SULFA

Samme husrække og lidt til, denne gang i 1970.
Foto: Erik Johansen. © SULFA

Slut, punktum, finale! Cirka 1977. Arbejdernes Landsbank vil flytte ud af Ølandshus og have sin egen bygning.
Ukendt fotograf. © SULFA


Linie 7 på 'festlig' afveje i oktober 1969 - i sørgelig anledning af Linie 2's ophør.
© SULFA


Annonce i Vejviser for Amager Birk 1915-16

Som vi husker det ...

Dette billede af Amagerbrogade 56 tog jeg i januar 2007. Få måneder senere var huset revet ned!

Nyt og gammelt mødtes ...

... så længe det varede. Foto fra cirka 2002.

Herover ser vi Amagerbrogade fra Øselsgade til Ebertsgade og Brigadevej, Sverrigsgade,
Hallandsgade og Norgesgade. Foto: Flemming Lamberth fra SULFA; 1997.
 


Juni 2008. Sådan kom den nye bygning til at se ud. Yndig, ikke.
:-(

December 2002, ikke længe efter at indkørslen til gamle Øselsgade var blevet blændet og blokeret med plankeværk og aflåst dør!

Husrækken fra Ebertsgade til Ølandsgade i vore dage; juni 2008.

Ved hjørnet af Ølandsgade o. 1955. SULFA ejer billedet.

Klik og besøg min ikke helt ajourførte separate webside om Øselsgade/Ølandsgade.


Tre triste fotos fra 16. marts og

14. juni 2005.

Ditto

 

 

Husrækken med nr. 62-68
- fra Ølandsgade til Dagøgade

 

Foto: Erik Johansen, 1933

Foto: Erik Johansen, 1933

Foto: Erik Johansen, 1935
Ølandshus' forgænger var en bygning opført 1819 og senere udvidet. I baghuset og haven bag ved blev restaurationen og etablissementet Sct. Pauli indrettet i beg. af 1900-tallet. Måske er det lidt af det som skimtes på billedet herunder tv. SULFA billederne.

 

August 1935. Billedet må være taget kort tid før det nødvendige nedrivningsarbejde skulle skabe plads til Ølandshus. Faktisk er man i gang med taget henne på det fhv. Sct. Pauli-hus.
Foto: Erik Johansen. © SULFA
   Måske er det noget af Sct. Pauli som er ved at forsvinde henne ad Ølandsgade.

100.000 Sko til Barak-Priser, wauw! Det er funkis-bygningen Ølandshus som er under opførelse her i august 1936. Et af landets første boligbyggerier af beton.
Foto: Erik Johansen. © SULFA
  
I Ølandshus' første år var der bl.a. en privatejet fødeklinik på en af de mellemste etager. Ringgaard (og Møller) flyttede senere hen i gavlen af Penalhuset; se siden om Amagerbrogade Øst.


I anledning af 'Ny Amagerbrogade' blev der opstillet Københavnerbænke
ved indkørslen til mange af sidegaderne. Billedet her er Karin Andersens;
det er fra 13.12.2018.


Ølandshus
Ud over de private boliger i bygningen bestod denne if. Krak 1947 af bl.a.:
Arbejdernes Landsbank - Restaurant Automatcafeen - Herremagasinet Hasse - Ølandshus Selskabslokaler - Fredie Pedersens danseinstitut - og Ølandshus Klublejligheder påš3. og 4. sal. Desuden fortsatte Det Lille Røgeri med at have adresse på Amagerbrogade 62, efter Ølandshus var opført.

På adressen Ølandsgade 1 - og vi er stadig i Ølandshus - lå Sundbyernes Kommunebibliotek i stueetagen og skattevæsnets rodekontor på 2. sal.

I årene 1948-52 havde Forbundet af 1948 (den dav. landsklub for homoseksuelle mænd) deres samlingssted i selskabslokalerne. F48 blev ofte forfulgt af Amager Bladet, som hetzede mod det der omtaltes som kanibalfester [sic!]. "Et degenereret Samfunds Svøbe" blev bøsserne kaldt af moralens intolerante bannerførere! Ak ja ...

 
La Cité (fransk: Byen)
I bl.a. Facebook-grupper om amagerkansk lokalhistorie har snakken af og til handlet om erindringer fra Ølandshus' fortid. For eksempel om hvad en vis natklub hed i sin tid,
før den blev omdøbt til "C'est la vie" og vist nok dermed ophørte som decideret natklub. Selv husker jeg den fra starten af 1960'erne under navnet La Cité (eller med lille: cité).
   I tidens Krak-vejvisere kan man se bl.a. disse interessante oplysninger om danse- og varieté-restauranten med de skiftende internationale entertainere, sangere, tryllekunstnere osv.:
   I årene 1957-59 lå på 1. sal både Foreningen La Cité med tlf.nr. SU 35.104 og Ølandshus Selskabslokaler & Vinstue ved Poula Nielsen; tlf.nr. CE 11.990.
   I 1962-65 kaldes La Cité blot "Natklub", men har stadig samme telefon. Selskabslokalerne nævnes også. Og påfaldende er det, at telefonnummeret SU 35.104 i 1961 tilhører fru Poula Nielsen - som altså også er ejer af (eller direktør for) selskabslokalerne og vinstuen. Hertil kommer desuden Fredie Pedersens danseskole, billardsaloner mv., men det er en anden historie som sikkert ikke har noget med Poula Nielsen at gøre.
 


Billard i Ølandshus-brochure/-program, modtaget fra Paul Alring
- som også har leveret følgende om Europamesterskaberne i 1964:
 


De næste syv billeder er fra en aften i 1976, da IK-Stornos billardafdeling
dystede og hyldede et af sine medlemmers nys vundne FKBU-mesterskab:


Tak for dette uskarpe billede. Det er angiveligt fra 1937 og må i så fald være taget kort efter Ølandshus stod færdig. Man ser, at Hasse-forretningen på hjørnet har overlevet de nye tider.

O. 1956; fotoudsnit: Erik Overgaard. © SULFA
   Igen ser vi begyndelsen af Ølandsgade og det gamle konditori. Hudi Bar lukkede i foråret 1956 pga. støjende adfærd fra 'unge bøller'.

2002: På bankens gamle baldakin står der C'est la vie, som antagelig var en natklub hvis navn var en hyldest til den fordums forgænger La cité.

Et Hans Krog-snapshot fra ca. 2003. Man bliver ganske lækkersulten ...
   Kædebutikkerne Netto og Sportmaster fylder nu hele eller det meste af stueetagen i Ølandshus.

Ølandshus i januar 2012. Foto: NRJ.

På væggen i niche-indgangen til Amagerbrogade 62 har Fredie Pedersens danseskole altid haft en reklame; 2002.

Seks år senere - 6.6.2008 - har de også et FP-logo på den smalle gavlvæg ved nr. 64, efter pizzeriaet lukkede.

6.6.2008 - med hele forsiden o.a. i al sin glans. Her ser man tydeligt indgangen til nr. 62. El-Giganten har dog snuppet selve nichen som førhen hørte til Arbejdernes Landsbank.

Avisannonce fra 1937. Hvor lå Fredie Pedersens
danseinstitut, før det flyttede ind i Ølandshus?

Instituttet begyndte sit virke i 1935 på 1. sal på
Amagerbrogade 96, før det flyttede til Ølandshus.

Annonce fra Amager Bladet(?) 1978




Logo fra 1935

Avisannonce fra 18.10.1936, fundet af Svend-Erik Lindberg. Klik her - og læs den spændende historie om Fredie Pedersens succesrige karriere.
 


Ølandsgade set mod Amagerbrogade, jan. 2012. Foto: NRJ.

Værelsesgangen på 4. sal i Ølandshus. Den var mere dunkel for 50 år siden, da jeg kom der med varer fra købmand Rosdahl. Foto: NRJ nov. 2012.

Udsigt fra toppen af Arbejdernes Landsbanks bygning. Foto: NRJ nov 2012.

Udsigt fra toppen af Ølandshus. Foto: NRJ nov. 2012.


Set fra 1. sal i bus 250S med Ølandsgade til højre. Marts 2002,
30 år efter at Københavns sidste sporvogn, linie 5, kørte sin sidste tur.


Annonce i Amager Vejviser 1910


Amager Vinhandel i 1990, et par år før den lukkede.
Foto: Flemming Lamberth, ophavsret: SULFA.
 


Amagerbrogade 64 fotograferet af Susan Smith dec. 2011.

Ditto;
se teksten på relief-rosetten nedenunder.

Portåbningen set indefra i 1979 - med Brysselgade og Amager Centret bagved. Eller måske snarere foran.
Foto: Peter Mortensen, © SULFA

Ind igennem porten og til venstre har vi denne bagbygning (nr. 64A), af kommunen betegnet som en gammel villa. Foto: Fl. Lamberth, 1996. © SULFA

Inden for i gården til højre står stadig dette bindingsværkshus; det er husnr. 64B.
Foto: ss, 2007.

Set en face ser huset sådan ud if. Flemming Lambert, 1996.
© SULFA

Ordene på det indmurede runde mindesmærke-relief til venstre for portåbningen på Amagerbrogade lyder således:

I Aar 1911 lod Tømmerhandelen A/S J.N. Drejer & Co. denne Bygning opføre efter Tegninger af Arkitekten Kristen Gording.

   Kristen Gording selv fik en bolig i bygningen, som dengang havde adressen Amagerbrogade 136.


1912 forevigede fotografen Peter Elfelt den nyopførte bygning.
Billedet tilhører Københavns Museum.
 

I en kommunal beskrivelse fra 2008 af Amagerbrogade 64A og 64B kan man læse følgende om bindingsværkshuset og 'villaen' inde bag forhuset:
   "Hvad der overrasker på netop denne ejendom, er den villa og det lille bindingsværkshus, som man finder i gården til den 5-etages bebyggelse. Villaen har tidligere stået frit ud til Amagerbrogade før denne blev præget af førnævnte etageejendomme; det vil sige, da Amagerbrogade var mere på landet end det var i byen. Villaen og bindingsværkshuset, der fungerede som kontor, men som senere blev flyttet 20 meter mod nord for at gøre plads til port og indkørsel, er formentlig opført omkring 1884. De er tegnet af Rasmus Jensen og opført for tømmerhandler Jens Nielsen Drejer.
"

13.1.1980 fangede Peter Mortensen motivet herover ud for den gamle Buus-forretning,
hvis maling og tapeter er vokset med opgaven og nu har et mangedoblet omfang af varer. © SULFA


Samme hushjørne som billedet oven over så sådan ud, da Erik Johansen kom forbi en menneskealder tidligere, dvs. i august 1933. © SULFA.

Og igen samme hjørne af Dagøgade, denne gang o. 1957. Foto: Erik Overgaard; © SULFA

Johannes Mogenshøj Jensen tog disse billeder af Sands Magasin i 1960. De er venligt udlånt af Steffen Halkjær via SULFA.

Sands Magasin, 1960. Foto: J. Mogenshøj Jensen.

    
Sands Magasin, 1960. Foto: J. Mogenshøj Jensen.


Johannes Mogenshøj Jensens prisliste fra januar 1949.


Maj 1970 så der sådan ud. Den vist nok næstsidste af de for mange mennesker enormt populære discountbutikker i kæden Mirakel-priser.
  Amagerbrogade 68- og Dagøgade 2A-bygningen fra 1897 er i dag andelsboligforening med samme navn som adresserne.
Foto: Erik Johansen. © SULFA

Tak for dette tilsendte billede, som muligvis stammer fra Amager Bladet. Det er fra o. 1976.
   Som man kan forstå, er forretningen blot en af mange, der i tidens løb har haft denne beliggenhed.

 

 

Huset med nr. 72
- fra Dagøgade til Liflandsgade

 

Foto fra ca. 1927. Oprindelig var husnumrene 32-36, senere blev de ændret til 144-146, og da de blev nedrevet i 1928, havde de nummer 68-72.
   De tre sammenbyggede huse er fra ca. 1858. Efterfølgeren på denne grund blev opført af bagermester Aschengreen i 1929.


SULFA ejer disse to annoncer fra hhv. 1927 og 1932


Aschengreens konditori skiftede på et tidspunkt navn til Strøgbageriet. Huset er fra 1929 og består også af Dagøgade 1 og Liflandsgade 2.
Foto: Erik Johansen, 1970. © SULFA

Amagerbrogade 72. Huset længst til venstre af de tre på billedet ovenover. Begge fotos er © SULFA
   


Den nordlige halvdel af facaden mellem Liflandsgade og Dagøgade,
set mod sidstnævnte. Amagerbrogade 72. Foto: Fl. Lamberth(?) 1998. © SULFA

Omkring årsskiftet 2017-18 lukkede Strøgbageriet. Dets navn skimtes
29.1.2018 stadig oven over butiksdøren. Fastholdt af Karin Andersen:

Disse fotos af tre kalk(?)malerier på væggen i Strøgbageriet tog Marianne Bak i 2011:

 


Liflandsgade tv., Dagøgade th. - således at beskue i maj 1970.
Foto: Erik Johansen - © SULFA

Samme husrække (og lidt til) set fra en mere spids vinkel af Niels Rydahl Jensen i april 2012.

 

 

Husrækken med nr. 76-80
- fra Liflandsgade til Kurlandsgade


Du glade Frellsen! Så er der kaffe - på hj. af Liflandsgade.
Foto: Erik Johansen, maj 1970. © SULFA


Faktisk går dette foto fra Amagerbrogade 84 (ved den senere Merry-biograf) forbi Kurlandsgade og helt til Sverrigsgade i det fjerne.
Foto: Erik Johansen, august 1933. © SULFA

Igen hj. af Kurlandsgade set mod nord og de næste gader. Billedet er taget inde fra pladsen foran Sundby Kirke, stakittet af jern og de klassiske københavnerbænke.
Foto: Erik Overgaard, omkr. 1957.


Bag den hvide bil er Kurlandsgade. Længere bagud, mod højre, skimtes bag brandalarmen Liflandsgade, og derefter yderst til højre Dagøgade.
Foto: Erik Johansen, maj 1970. © SULFA


Foto: Erik Johansen, maj 1970. © SULFA
 

Ejvind Johansen - søn af Erik Johansen - tog disse rytterbilleder ud for Kurlandsgade i 2004.

 


27.8.2018 / Karin Andersen

2.9.2018 / Torben Kehlet Thomsen

Ditto

 

 


Her kigger vi tilbage -

- og her ser vi frem

Tak for disse to herlige billeder fra o. 1980. Fotograf ikke oplyst.

Husrækken med nr. 82-88
- fra Kurlandsgade til Tingvej


I nogle få år o. 1914 lå Chr. Hansens "Café Sundby" her på Amagerbrogade 158 (nu 84, hvor senere Merry blev bygget). Den var flyttet hertil, efter at den var lukket ovre i nr. 147 [se Amagerbrogade Øst] , fordi etageejendommen Arthursminde skulle bygges dér.




1967 og 1969. Fotos: Per Bech Petersen.
© SHS/SULFA


Samme husrække i juli 2007

 


Huset på hjørnet af Kurlandsgade er fra 1883 og billedet halvtreds år yngre. Foto: Erik Johansen, 1933. © SULFA

Det nye Merry åbnede 12.9.1940. Erik Johansen tog bl.a. dette billede den 5.4.1940, mens biffen var under opførelse. © SULFA

Cirka 1957 tog Erik Overgaard dette foto af husrækkens facader, sammenligneligt med Johansens billede nedenunder. © SULFA

Maj 1970. Erik Johansens billede svarer nogenlunde til de to sporvognsfotos. © SULFA

I 2017-18 blev bl.a. Merry Teatrets gamle biografbygning, hvor ALDI havde til huse, ombygget og erstattet af en ny etageejendom med lejligheder og supermarked.
Det meste af husrækken mellem Kurlandsgade og Tingvej (bortset fra selve hjørnehuset ved Tingvej) vil forsvinde!
   Matrikel 13e i Sundbyvester står for fald:


Samme gadehjørne i april 2014. Foto: Niels Rydahl.

Måske bliver dette widescreenfoto et af de sidste, hvor
husrækken ser sådan ud. Foto: Niels Rydahl, august 2017.

Et par år efter at Merry Teatret lukkede i 1975, overtog ALDI på Tingvej biografsalen. Men tilsyneladende allerede inden da blev det første af tre diskoteker født i biografens ombyggede forhal og foyer:
   Flying Dutchman levede indtil april 1979, derefter hed stedet Hollywood til 1983, og til sidst var navnet DC-3. Hvorefter "apostrof-Jensens bøfhus" bemægtigede sig hele herligheden i starten af 90'erne.


'Hollywood' o. 1980. Ukendt fotograf.


Niels Rydahl Jensen tog dette foto i 1991.


René Hansen tog dette foto af Kurlandsgade-hjørnet i 2010.



Hans Krogs dobbeltbillede er fra 2003/2004 ...


... og mit eget er fra 2005.
Efter lukningen af Merry i 1975 kom der som sagt forskellige diskoteker i den fhv. foyer.

Smile, please! Say ...

Oste Peter! Til højre for indgangen til Merry.
Foto: Erik Johansen, maj 1970. © SULFA


Foto: Niels Rydahl Jensen, maj 2012.
 


Det nordlige, højre, gade- og hushjørne af Tingvej
så sådan ud i september 1937. Fotograf ukendt.
© SULFA


Obs!
Snart vil dette gadeafsnit få tilført nutidige billeder ifm. ALDI's
opførelse af et nyt domæne med supermarked og boliger.

 

 



 


Foto: Erik Johansen, maj 1970. © SULFA

 


 


Husnumrene på Amagerbrogade!

Husnumrene på Amagerbrogade har været ændret flere gange i tidens løb. Senest og især i 1902 og i 1924. Se fx disse sider i ejendomsregistret i Amager Vejviser 1910.
    Indtil o. 1904 hed det første stykke af vore dages Amagerbrogade blot Amagerbro og hørte til Københavns "Voldkvarteret"; det samme gjorde Amager Boulevard, Artillerivej, Amagerfælledvej og Kløvermarksvej. Dette kvarter - plus Islands Brygge-gaderne som hørte til "Islands Brygge Kvarteret" - var begge en del af Postdistrikt C.
   Postdistrikt S derimod - dvs. Sundbyerne inkl. Amagerbrogade - begyndte først ved bommen som stod vis-a-vis det sydlige hjørne af Vor Frelsers Kirkegård, nemlig ud for hvor de to ejendomme Hollændergården (1921) og Sundbyholm (1918) er opført klos op ad hinanden. I dag har Hollændergården adressen Amagerbrogade 30 og Sundbyholm Amagerbrogade 32, men før 1910 var disse bygningers forgængere henholdsvis Amagerbro 16 og Amagerbrogade 2.*) Dér begyndte Amagerbrogade! Amagerbrogade 1 over for var hjørnet af Prags Boulevard. Er De forvirret? Det bliver værre endnu:

Husnumrene på Amagerbro begyndte ved Ravelinen ved Christianshavns Vold. Omkring 1910 ændredes adresserne således, at Amagerbrogade startede ved den senere Christmas Møllers Plads med nr. 1 og nr. 2. Numrene til og med hhv. 23 og 100 var i 1920 stadig Postdistrikt C. Ved Sundbyøster Boulevard, nu Prags Boulevard, ændredes nummerrækkefølgen til 113, og den førnævnte Amagerbro 16 kom nu til at hedde Amagerbrogade 100. Spørg mig ikke om hvorfor der kom så stort et hul i numrene ...

Men før da, dvs. i 1800-tallet, kaldtes vore dages Amagerbrogade syd for bommen ved Prags Boulevard Amager Landevej eller bare Landevejen eller Amagervej. For eksempel havde huset med nuværende nr. 36 i 1877 adressen Landevejen 6.

Et konkret eksempel mere: Vore dages Amagerbrogade 67 hed i 1905 nr. 25 og i 1918 nr. 145. I 1924 fik huset sit nuværende nummer.

V
ed Følfodvej fortsætter Amagerbrogade i Tårnby Kommune (Postdistrikt Kastrup), men herfra som Amager Landevej.

*) Ifølge gaderegistret i Kraks Vejviser 1924 var de to tætstående bygninger hhv. Amagerbrogade 28 og 100; men fra 1924 er numrene som i dag fortløbne fra 28 til 30 osv.

 


Genvej til Amagerbrogade Vest 2
Genvej til Amagerbrogade Øst 1

 


SULFA [fra 2012: SULFA] er Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv. SHS er Sporveishistorisk Selskab.
NRJ er Niels Rydahl Jensen. ss er Susan Smith.

Sporvognsbillederne tilhører, hvis ikke andet er anført,

 

Genvej til Amager-forsiden
 

 

Til forreste forside


Tæller for hele webstedet

 

© 1999-2024 Jørgen Grandt, Århus